Fortæl om det psykiske arbejdsmiljø
23.11.2011, af
kommunikationschef Mikael Mølgaard
Danske Fysioteuter deltager i en stor FTF undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er 2599 fysioterapeuter blevet opfordret til at fortælle, hvordan de vurderer det psykiske arbejdsmiljø. Det er dog kun godt hver tredje, der har udfyldt spørgeskemaet. Men det kan nås endnu.
Det kan nås endnu.
I hele december måned har en stor del af Danske Fysioterapeuters medlemmer mulighed for at give deres vurdering af, hvordan det står til med det psykiske arbejdsmiljø.
2599 fysioterapeuter fik i slutningen af oktober tilsendt et brev eller en e-mail med et link til en spørgeskemaundersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø. 805 har svaret på undersøgelsen. Det giver en foreløbig svarprocent på 31. Til sammenligning har 49 procent af de adspurgte ergoterapeuter svaret på spørgeskemaet.
Hvis undersøgelsen skal være tilstrækkelig robust, skal svarprocenten meget gerne højere op.
Derfor vil alle de medlemmer, der tidligere er blevet kontaktet via brev eller e-mail, og som ikke har udfyldt spørgeskemaet, få en ny henvendelse i form af et brev.
Her vil være webadresse til spørgeskemaet samt den adgangskode, de skal bruge.
Undersøgelsen skal blandt andet bruges i forbindelse med de kommende trepartsforhandling og generelt i arbejdet for at forbedre arbejdsmiljøet.
Redigeret af :
Christoffer Grann,
23.11.2011
Til top