Fradrag skal fjernes

02.02.2009, af Ann Sofie Orth


 
0

Skattekommissionen har i dag præsenteret sit forslag til skattereform. Som led i reformen foreslår kommissionen, at fradraget for sundhedsforsikringer afskaffes. Det giver 420 millioner kr. i statskassen.

Formanden for Skattekommissionen fhv. minister Carsten Koch fremlagde i dag kommissionens forslag til reform, der har til formål at mindske skatten på arbejde.

 

”Det, der skal finansiere en lavere mellem- og topskat, som der bliver tale om, er i høj grad erhvervslivet og en række frynsegoder med videre blandt de højtlønnede”, sagde Carsten Koch, på et pressemøde mandag ifølge Berlingske Tidende. Han henviste her til kommissionens forslag om at inkassere 420 millioner kr. i provenu ved at fjerne fradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

 

Begrundelsen for at fjerne fradraget er bl.a., at der er flere højtlønnede end lavtlønnede og flere privatansatte end offentligt ansatte, der har sundhedsforsikring. ” Ophævelsen af skattefritagelsen vil derfor bidrage til at gøre skattereformen fordelingsmæssigt balanceret”, som det hedder i kommissionens rapport.

 

Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse diskuterer bl.a. sundhedsforsikringer i dette forår.

 



Redigeret af : Ann Sofie Orth, 03.07.2009

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Relevante emneord

 

Debattér på MitFysio

Deltag i den faglige debat på MitFysio: