Fysio

 

Fysisk aktivitet er vigtig i psykiatrisk behandling


 
0

Sundhedsstyrelsen har udsendt en national strategi for psykiatri. Formanden for Danske Fysioterapeuter kommenterer strategien i Dagens Medicin.

I et debatindlæg i Dagens Medicin kritiserer Johnny Kuhr, at fysisk aktivitet ikke inddrages på linje med anden behandling i den nationale strategi for psykiatri.

Johnny Kuhr skriver bl.a.: 

"Fysisk aktivitet nævnes som et væsentligt bidrag til et godt behandlingsmiljø, men strategien underspiller desværre den rolle, som fysisk aktivitet bør have i behandling og rehabilitering af personer med psykiatrisk sygdom."

Johnny Kuhr efterlyser også ligestilling af genoptræning på det psykiatriske område. I dag er det sådan, at genoptræning kan tilbydes, såfremt behovet er af somatisk oprindelse. Det er således ikke muligt at henvise personer med et funktionsevnetab begrundet i den psykiatriske lidelse til genoptræning.

"Ambitionen i strategien er, at psykiatrien skal være en integreret del af sundhedsvæsenet på lige fod med de somatiske områder. Derfor skal der naturligvis også være mulighed for, at mennesker med psykiatrisk sygdom får samme adgang til genoptræning som andre," skriver Johnny Kuhr.

Mange danskere kender til psykiske lidelser - 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et givet tidspunkt at lide af en psykisk sygdom.

 

Redigeret af : Sanne-Maria Bjerno, 14.12.2012

Til top
0

Kommentarer til artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld