Husk at tjekke din MitFysio-mail
22.02.2010, af
webredaktør Anne Larsen - al@fysio.dk
Husker du at tjekke din mail på MitFysio? Måske ligger der en mail fra Danske Fysioterapeuter – eller fra en af dine fysioterapeutkolleger…
Når du opretter dig på MitFysio, får du samtidig en MitFysio-mailadresse, f.eks. ditnavn@mitfysio.dk. MitFysio-mailen er en webmail, som du altid har adgang til, uanset hvilken computer du sidder ved. Når du opretter MitFysio-mailen, vil det fremover være den, vi har registreret som din private mail i vores medlemssystem. Din arbejdsmail vil fortsat være den samme som hidtil.
Grunden til, at vi har valgt at give alle medlemmer en e-mail-adresse på MitFysio er, at vi gerne vil have e-mail-adresser på flere af vores medlemmer, så vi kan bruge denne kommunikationsform endnu mere - uden at få så mange mails retur fra medlemmer, der har skiftet e-mail-adresse, uden at vi ved det. Mange medlemmer får en ny mailadresse, når de skifter arbejde, eller når der kommer et nyt webmailprodukt, som f.eks. Gmail – men ofte glemmer de at give Danske Fysioterapeuter besked.
Gem vedhæftede filer i dit dokumentbibliotek:
På MitFysio har du dit eget, personlige dokumentbibliotek. Her kan du gemme alle former for dokumenter, lige fra øvelses-programmer til strikkeopskrifter og feriebilleder. Du har altid adgang til dit dokumentbibliotek – bare du er på en computer med internet-adgang. Når du modtager en mail med en vedhæftet fil på din MitFysio-mail, kan du ved et par enkelte klik gemme filen i dit dokumentbibliotek. Klik på det orange ikon ud for den vedhæftede fil i mailen.
Log ind på MitFysio
Derfor vil vi fremover ofte bruge din MitFysio-mail, når vi skriver til dig, så husk at tjekke den regelmæssigt. Og hvem ved – måske ligger der en mail fra en, du kender, som har fundet dig på MitFysio?
Mulighed for at videresende mail
Vi ved godt, at mange allerede har indtil flere e-mail-adresser at holde styr på, og at det kan virke irriterende at skulle holde øje med endnu én. Derfor arbejder vi ihærdigt på at færdiggøre en funktion, hvor du kan vælge automatisk at videresende al din MitFysio-mail til en anden e-mail-adresse. På den måde kan du tjekke din MitFysio-mail uden at skulle logge på MitFysio.
Vi vil naturligvis fortælle om denne nye funktion, når den er klar til brug - både i Fysioterapeuten og på fysio.dk og MitFysio.
Redigeret af :
Anne Larsen,
22.02.2010
Til top