KL: Pengene skal strække længere
10.02.2011, af
journalist Anne Guldager
En ny organisering af vederlagsfri fysioterapi vil ikke blot gøre det lettere for kommunerne at styre økonomien, men vil også give borgerne et bedre tilbud, mener Kommunernes Landsforening.
Et bedre tilbud til borgerne og en bedre styring af området. Det er Kommunernes Landsforenings mål med forslaget om en ny organisering af vederlagsfri fysioterapi, hvor området organiseres på samme måde som genoptræningsområdet, dvs. med en kommunal visitation på baggrund af lægehenvisningen og uden en landsdækkende overenskomst men med lokale aftaler med de enkelte klinikker.
Selvom KL for nylig har henvendt sig til ministeriet med forslaget om en ændret organisering, er der ikke noget nyt i forslaget, understreger borgmester Anny Winther (V), der er formand for KL’s social- og sundhedsudvalg.
”Vi kunne allerede, da vi overtog myndighedsansvaret i 2008 se, at der var noget uhensigtsmæssigt i en triangel, hvor én part henviser, en anden udfører og en tredje så bare har at betale ved kasse 1, og det mener vi stadigvæk. Vi sigter ikke efter, at der skal bruges færre penge på fysioterapi, men pengene skal strække længere, fordi flere og flere mennesker får behov for behandling”.
Der er ingen, der skal sige, at vi ikke bruger penge
Anny Winther vælger at betragte de kommunale udgifter til fysioterapi under ét. ”Der er i hvert fald ikke nogen, der skal sige til os, at vi ikke bruger penge på fysioterapi til borgerne, for der har aldrig været givet så meget genoptræning som nu. Men vi har ikke været gode nok til at skaffe os viden om, hvordan de enkelte tilbud bliver brugt, og om der for eksempel er borgere, der rejser 70 kilometer for at komme ridefysioterapi”.
Anny Winther understreger, at bestræbelserne på at få pengene til at række længere ikke vil rokke ved hverken kvaliteten i tilbuddet eller patientens frie valg.
”Vi har jo det samme mål som fysioterapeuter: At patienterne skal have et bedre liv. Med en kommunal visitation vil vi kunne samordne nogle ting og måske for eksempel træne nogle flere på hold. Desuden vil vi med lokale aftaler med klinikkerne kunne vælge de klinikker ud, som vi ved, er gode til lige netop de og de diagnosegrupper og på den måde være med til at vejlede patienterne i deres valg af behandler”.
Redigeret af :
Anne Guldager,
11.02.2011
Til top