Må behandling gøre ondt på patienten?
Danske Fysioterapeuters etiske udvalg søger et nyt medlem. Det er en unik mulighed for at blande sig i debatten og være med til at rådgive hovedbestyrelsen i etiske spørgsmål. Ansøgningfrist er 10. august.
Hvordan forholder fysioterapeuter sig til, at fokus i forebyggelseskommissionens
anbefalinger er det enkelte menneskes ansvar?
Er professionen etisk rustet til at leve op til autorisationslovens ansvar?
Etnicitet i fysioterapi, hvordan griber fysioterapeuter kulturforskellene an?
Hvordan overholdes patientrettigheder i professionen?
Hvordan sikres etisk solide udviklingsarbejder?
Hvor meget bør markedsøkonomiske kræfter styre fysioterapien?
Bør sundhedskartellet støtte et politisk parti?
Ovenstående er blot få eksempler på de mange forskelligartede spørgsmål om etik, fysioterapi og forening, som etisk udvalg enten har drøftet eller har planlagt at udtale sig om.
Udvalget beskæftiger sig løbende med, hvilke etiske retningslinjer der skal gælde for medlemmer af Danske Fysioterapeuter, og hvordan de bliver tydelige i medlemmernes dagligdag.
Nu søger Etisk Udvalg endnu et nyt medlem for de næste fire år, og der er hermed en enestående mulighed for at blande sig i debatten og være med til at rådgive hovedbestyrelsen i etiske spørgsmål.
Etisk Udvalg består af fire menige medlemmer samt et hovedbestyrelsesmedlem; alle er ressourcepersoner med interesse, viden og holdninger inden for professionsetik. Medlemmerne repræsenterer henholdsvis forskning og faglig udvikling, ledelse og klinisk praksis.
I denne omgang søges et medlem med erfaring inden for ledelse og fagudvikling.
Udvalget holder 3-4 heldagsmøder årligt.
Send din ansøgning med oplysning om dine interesser og ressourcer i forhold til etik i fysioterapi, til Danske Fysioterapeuters sekretariat senest den 10.august 2009. Gerne elektronisk. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til seniorkonsulent Nina Holten på nh@fysio.dk eller Etisk Udvalgs formand Brian ErreboJensen bej@fysio.dk .
Redigeret af :
Sanne-Maria Bjerno,
14.12.2012
Til top