MitFysio – nu med chat
18.12.2009, af
webkonsulent Christoffer Grann
MitFysio er efterhånden ved at være ovre de værste startvanskeligheder, og en række af børnesygdommene er fikset. For eksempel kan man nu chatte med andre, der er logget på. Der er stadig enkelte ting, der ikke fungerer helt endnu.
Log ind i MitFysio
Nu virker chat!
Nu kan du chatte med andre, der er logget på MitFysio.
I boksen "Hvem er logget på", som du kan se i højre side af skærmen på din startside i MitFysio, kan du se om der er andre, der er logget ind i MitFysio samtidig med dig.
Hvis der er en, du gerne vil snakke med, kan du nu bare klikke på vedkommendes navn, og så popper der en chatboks op. Det fungerer præcis på samme måde som Messenger og andre chatprogrammer.
Forsiden er blevet piftet op
De første, der loggede sig på MitFysio, blev mødt af en noget kedelig startside. Boksene ”Nyheder – Danske Fysioterapeuter”, Nyheder – andre” og Nyt fra mine grupper” var nemlig tomme. Også selvom der rent faktisk var nyt at bringe.
Har du ikke fået brev med log ind?
Hvis du ikke har modtaget et brev med en folder om MitFysio og den kode, du skal bruge, når du skal logge ind første gang, er det sikkert fordi, vi ikke har den rigtige adresse registreret på dig. Kontakt medlemsregistreringen, så vi kan rette din adresse og sende dig et nyt brev.
medlemsregistrering@fysio.dk
Det er der nu lavet om på. Du kan derfor se nyt både her fra hjemmesiden, men også fra de grupper, du har som foretrukne, på din startside. Og vi har allerede fra start valgt nogle foretrukne grupper for dig.
Du kan derfor eksempelvis se, at der i gruppen ”Danske Fysioterapeuter”, er blevet oprettet en side med den nye lønstatistik.
Vi mangler endnu nogen ting…
Der er stadig nogle ting, vi arbejder på. Eksempelvis får man ofte en fejl, når man forsøger at bruge søgefunktionen. Den skal selvfølgelig virke hver gang.
Og så får man også lidt for ofte en advarsel op, der spørger om man vil vise de usikre elementer på siden. Den arbejder vi på at fjerne – men vi kan forsikre om at der ikke er noget farligt ved MitFysio.
Hvis du oplever fejl eller har brug for hjælp, så ring eller skriv til MitFysio-supporten på telefon 70 20 21 50 eller e-mail
mitfysiosupport@mitfysio.dk.
Husk CV-konkurrencen
Husk at du stadig kan nå at være med i vores CV-konkurrence. Der resterer tre lodtrækninger, to, hvor vi trækker lod om gavekort til enten en sportsbutik eller til Danske Fysioterapeuters bogklub, og en, hvor præmien er en iPod nano.
Det eneste, det kræver for at deltage, er at du opretter et CV i MitFysio. Det tager faktisk ikke mange minutter.
Log ind i MitFysio
Redigeret af :
Christoffer Grann,
18.12.2009
Til top