Fysio

 

MitFysio er mange ting

17.11.2009, af webredaktør Anne Larsen - al@fysio.dk


 
7

Tirsdag den 17. november 2009 lancerer Danske Fysioterapeuter netværksportalen, MitFysio. Her kan du som medlem logge ind og møde andre fysioterapeuter, videndele i lukkede grupper, rette dine medlemsoplysninger og meget mere.

overfl-horn

MitFysio er stedet, hvor du kan se de oplysninger, du er registreret med i Danske Fysioterapeuters register samt eventuelt ajourføre oplysningerne og dermed sørge for, at foreningen er opdateret og kan målrette sin information og vejledning. Det betyder for eksempel, at hvis du vælger at tilmelde dig foreningens eller faggruppernes kurser via MitFysio, undgår du at skulle taste dine  medlemsoplysninger ind, for systemet ved med det samme, hvem du er.

MitFysio er også stedet, hvor du vil kunne få adgang til kursusmateriale og eventuel interaktion med underviser og medstuderende før og efter kurset og imellem to kursusmoduler. Og det er her, du vil finde for eksempel lønberegner og lønstatistik.
 

Har du ikke fået brev med log ind?

Hvis du ikke har modtaget et brev med en folder om MitFysio og den kode, du skal bruge, når du skal logge ind første gang, er det sikkert fordi, vi ikke har den rigtige adresse registreret på dig. Kontakt medlemsregistreringen, så vi kan rette din adresse og sende dig et nyt brev.

medlemsregistrering@fysio.dk


Lav din egen nyhedsoversigt
På MitFysio kan du desuden designe din egen nyhedsoversigt ved at abonnere på nyheder fra de forskellige dele af fysio.dk, så nyheder fra de dele af hjemmesiden, du interesserer dig særligt for, bliver vist på din MitFysio-forside. Og også nyheder fra andre hjemmesider kan du få en samlet indgang til på MitFysio, hvis den pågældende hjemmeside tilbyder de såkaldte RSS-feeds.

På MitFysio får hvert medlem sin egen e-mail-konto og dokumentbibliotek med adgang fra en hvilken som helst computer med internetforbindelse. I dokumentbiblioteket kan uploades både tekst, foto og
video i et ubegrænset omfang.

Først og fremmest et fagligt netværk
Men først og fremmest er MitFysio tænkt som et fagligt netværk. På forsiden kan du se, hvem der ellers er online, når du logger dig på, og du kan komme i kontakt med de pågældende via en chatfunktion, ligesom på for eksempel Facebook, MSN eller Skype. Leder du efter en tidligere studiekammerat
eller bare en, du deler interessefællesskab med, kan du via funktionen ”find medlem” søge på navn, arbejdsplads, uddannelsessted og -år, arbejdsfelt og interesseområder. Du bestemmer dog selv,
hvor let du vil være at finde. Hvis du vælger kun at lade navn og e-mail-adresse være synlig for andre, kan du nemlig ikke findes med "find medlem".

Åbne og lukkede grupper
Desuden giver MitFysio adgang til en række forskellige grupper - enten via ”fødte medlemskaber” eller i form af grupper, du selv opretter eller bliver inviteret ind i. De fødte medlemskaber kan for eksempel være baseret på tillidshverv, så du fra begyndelsen er medlem af for eksempel gruppen for  tillidsrepræsentanter eller regionsbestyrelsesmedlemmer. Også de enkelte faggrupper og fraktioner har hver deres lukkede gruppe, som deres medlemmer automatisk er en del af. Alle har adgang til gruppen ”Danske Fysioterapeuter”, hvor du blandt andet finder et debatforum samt et forum for køb og salg af for eksempel træningsudstyr og faglitteratur.

Desuden er der på MitFysio mulighed for selv at oprette en gruppe. Den enkelte bestemmer selv, om den skal være åben, så alle medlemmer har adgang, eller lukket så kun inviterede kan være med. En gruppe kan for eksempel være for alle kolleger på en arbejdsplads, for alle deltagere på et kursus,
for alle tilmeldte til en klassefest eller for alle, der interesserer sig for en bestemt behandlingsform. Der er frit slag. Fra det personlige fil-bibliotek kan du flytte dine dokumenter til de grupper, du er medlem
af, og på den måde videndele og sparre med andre.

 Gå til Mitfysio.dk
 

Redigeret af : Christoffer Grann, 03.02.2011

Til top
7

Kommentarer på artiklen

20.11.2009 Poul Gørtz Er der andre som også får beskeden: "Internet Explorer kan ikke åbne Internetstedet ......... Handlingen blev afbrudt".
Den besked har jeg fået de seneste 3 dage. Er min opsætning på computeren forkert eller har portalen virkelig været nede så længe??????????
 
20.11.2009 Anne Larsen Hej Poul
Nej, sådan en fejl burde du ikke få. Er det fra din arbejdsplads eller hjemme? Vi har oplevet, at nogle arbejdspladser har nogle særlige sikkerhedsindstillinger, der kan give problemer, og vi arbejder på en vejledning til arbejdspladserne IT-afdelinger.
Jeg vil anbefale dig at kontakte vores MitFysio Support på 70 20 21 50 hverdag kl. 8-16 eller pr. mail til mitfysiosupport@mitfysio.dk.
De vil kunne hjælpe dig.

God fornøjelse med MitFysio.

Hilsen Anne
 
27.11.2009 kenneth jakobsen Hey Poul
Jeg har fået samme melding, men lige i dag virker det. Nu er det dog galt her hos mig med at komme ind på jobsøgning - jeg går ud fra at det er der man kan udfylde sit cv og vinde en masse præmier;)

PS, jeg har sendt en mail til support tidligere men fik aldrig noget svar så måske er det bedre at ringe
 
27.11.2009 Aage Rübner Jørgensen Hej Anne.
Jeg har to gange forsøgt, at oprette en gruppe, men fået denne besked: "Den venlige URC, du har valgt, har forkert syntaks." Første gang fandt jeg efter nogle forsøg en syntaks som den venlige URC kunne lide, men efter jeg havde gemt nogle dokumenter i den oprettede gruppe, var det hele væk igen bagefter. Surt. I dag var der igen problemer med syntaksen, så her nåede jeg ikke videre. Hvad er den venlige URC krav til syntaksen? Og er det ikke muligt, at oprette grupper endnu? Da jeg gik ind for at finde medlemmer fra mit hold, dukkede der kun 3 medlemmer op, ud af de ca. 70 der blev færdige det år. Hvad skyldes det?
 
30.11.2009 Christoffer Grann Hej Aage

Det er muligt at oprette grupper.

Jeg tror du mener den venlige "URL", man skal give sin gruppe? Det er den direkte adresse til gruppen - du finder den i feltet under det, hvor du skriver gruppens navn. Den må ikke indeholde "sjove tegn" som apostroffer - men ring eller skriv evt. til supporten for at få afklaret hvad den helt præcist må og ikke må indeholde.

Når du kun kan finde 3 personer fra dit hold, er det fordi det kun er de 3, der er synlige i MitFysio. De, der er synlige, er de, der har oprettet en profil og ikke fravalgt muligheden for at blive "fundet". Så forhåbentlig vil der snart være flere af dem, der kan findes derinde?

Jeg håber det her hjælper dig lidt videre. Ellers skal du ikke tøve med at ringe til vores support eller til mig.

Hilsen Christoffer
Danske Fysioterapeuter
 
01.12.2009 Sune Krogh Hansen Hej

når jeg prøver at logge ind første gang sker det her:

Error
09-12-01 14:51
Der opstod et problem ved opdatering af oplysningerne, dine oplysninger blev IKKE gemt.
Kontakt venligst MitFysio support for at får hjælp med problemet. Kontakt MitFysio support

det er sket 3 gange i træk er der nogen der har gode forslag?
hilsen Sune
 
01.12.2009 Christoffer Grann Hej Sune

Ring eller skriv til vores support - de burde kunne hjælpe, hvis du beskriver problemet nærmere (præcis hvor langt i første login er du når det sker, hvilken browser bruger du osv.).

E-mail mitfysiosupport@mitfysio.dk eller tlf. 70 20 21 50.

Jeg er ked af at det er besværligt for dig - jeg håber det kan lykkes med lidt hjælp fra supporten!

Bedste hilsner
Christoffer Grann
Danske Fysioterapeuter

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar