Fysio

 

Nej til kommunale tilkøbsydelser


 
0

Skal en borger, der er visiteret til træning, have mulighed for at købe ekstra træning i det kommunale genoptræningscenter leveret af den kommunale fysioterapeut? Det var spørgsmålet, som hovedbestyrelsen skulle tage stilling til på det seneste møde.

tilkoebsydelser-main

Den tidligere VK regering satte i foråret 2011 gang i et frikommuneforsøg, som den nuværende SRSF regering har valgt at videreføre, og i den forbindelse har Vejle og Odsherred kommuner søgt om at få lov til at tilbyde tilkøbsydelser på træningsområdet.

Tilkøbsydelser deler traditionelt de politiske vande på tværs af normale skel. Argumenterne for er blandt andre, at det skaber lige konkurrence mellem den private og offentlige sektor, at det er nemt og trygt for borgeren at benytte eksempelvis den kommunale fysioterapeut, som hun kender i forvejen, og at det kan gøre den offentlige sektor mere fokuseret og populær.

Mens argumenter imod typisk er, at det vil være konkurrenceforvridende over for den private udbyder, at det øger risikoen for at udhuler kerneydelserne og at der er tale om brugerbetaling ad bagvejen.

Stort set alle argumenter og synspunkter var i spil, da hovedbestyrelsesmedlemmerne tog en runde på emnet. Men da regnebrættet blev gjort op var der fleste argumenteret imod at give kommunerne lov til at sælge tilkøbsydelser. Først og fremmest med de begrundelser, at det er en glidebane på vej mod at forringe de kommunale træningstilbud, og at ikke alle borgere har råd til at gøre brug af tilbuddene, og det derfor vil øge uligheden.

Redigeret af : Anne Larsen, 10.02.2012

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld