Fysio

 

Professionalisme uden grænser

31.07.2009, af Ann Sofie Orth


 
1

Ny referencegruppe skal formidle viden om opgaveglidning. Som optakt til gruppens arbejde har Danske Regioner samlet 10 konkrete eksempler på opgaveglidning. To eksempler inddrager fysioterapeuter.

Professionalisme uden grnser-colourbox850351-MainImage

Danske Regioner sætter i en ny pjece ”Professionalisme uden grænser”, fokus på opgaveglidning i sygehusvæsenet. Pjecen indeholder 10 eksempler på, at faggrænser på sygehusene er ved at blive blødt op.

På ortopædkirurgisk afdeling i Farsø har en gennemgang af arbejdsgangene ikke bare nedsat den gennemsnitlige indlæggelsestid for hofte- og knæpatienterne fra 11 til 4 dage, men det har også givet tilfredse patienter og glade medarbejdere. For fysioterapeuterne har det bl.a. betydet, at de nu overtaget 2/3 måneders og 1 års kontrollen med de elektive patienter. Derudover trænes der i hold, hvilket ifølge ”Professionalisme uden grænser” giver mere træningstid.

I Vejle har travlheden fået afdelingen til at arbejde systematisk på at få fysioterapeuter til at tage en større del af lægearbejdet. Omdrejningspunktet er afdelingens ”skulderpakke”, som siden 2002 har øget presset på afdelingen, fordi den simpelthen blev så stor en succes. ”Vi er kommet til at tale samme sprog”, siger overlæge Lilli Sørensen. Afdelingsfysioterapeuten Sven Lausen udreder de fleste patienter selv, og lægen involveres efterfølgende.

”Fagligt set bliver man hele tiden udfordret”, siger Sven Lausen, der til pjecen  fortæller, at en offensiv satsning på efteruddannelse har været meget motiverende for at komme over bekymringen over at stå med ansvaret for forundersøgelsrne.
 

Ny referencegruppe

”Vi vil gerne styrke og systematisere arbejdet med opgaveglidning endnu mere. Derfor nedsætter vi nu en referencegruppe, hvor vi har inviteret de faglige organisationer og de centrale sundhedsmyndigheder til at være med”, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Referencegruppen skal være med til at samle og sprede viden om opgaveglidning, der kan være med til at understøtter regionernes og sygehusenes arbejde på området. Referencegruppen kan også foreslå nye løsninger, som så kan afprøves et eller flere steder i landet. Danske Fysioterapeuter er repræsenteret i gruppen.
 
 

Redigeret af : Sanne-Maria Bjerno, 14.12.2012

Til top
1

Kommentarer til artiklen

13.08.2009 charlotte krog sørensen Dejligt at høre der endelig kommer fokus på opgaveglidning. Dog mangler jeg at høre hvordan i forholder jeg til økonomien? Vi overtager jo lægeligt arbejde, men lønnen følger ikke med. Jeg mener det er meget vigtigt at vi fra start , står fast på vores værd, at vores fag ikke bare er et "kald", men at vi skal have et stort lønløft når vi overtager opgaver fra en højtlønnet faggruppe. Jeg stod midt i det på Aalborg Sygehus, hvor reum. afd. er begyndt med opgaveglidning. Fysserne fik et lønløft på ca. 500 kr. pr md. FØR SKAT !!!!!!!!! Det var letkøbt, og vi skal huske de er med til at sætte normen, og jeg mener jo vi er meget mere "værd".

Mvh Fys. Charlotte Krog Sørensen, Aalborg kommune

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld