Fysio

 

Puljemidler til træningstilbud til børn og unge med svære handicap

15.08.2009, af Ann Sofie Orth


 
1

Der er nu åbnet for ansøgninger til puljen på 6,5 millioner kroner, der skal være med til at kvalificere gængse fysio- og ergoterapeutiske indsatser når det gælder træning af børn og unge med svære handicap.

rullestol_main

Puljens formål er at kvalificere de konventionelle indsatstyper, som forestås af ergoterapeuter og fysioterapeuter og andre relevante faggrupper, hvor træningen ses som en del af en samlet indsats i forhold til barnet og dets udvikling. Ansøgerne skal afprøve træningsindsatser og organisationstiltag, der ligger ud over dem, som kommuner og regioner i dag er forpligtet til at yde børn og unge med svære handicap.

Samarbejder mellem regioner og/eller kommuner
Formålet med puljen er også, at der udvikles sammenhængende, målrettede indsatser til børn og unge med svære handicap, på tværs af sektorer, forvaltninger og faggrupper. Projekterne skal således være baseret på et samarbejde mellem én region og mindst én kommune for at sikre tilbud om velkoordineret behandling, træning og samarbejde med forældrene.

Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2008 er der afsat 6,5 mill. kr. over to år, 2010-2011, til en ansøgningspulje til kvalificering af den konventionelle fysio- og ergoterapeutiske trænings- og optræningsindsats for børn og unge med svære handicap.

Pengene er nu sat i spil, hvilket Danske Fysioterapeuter hilser velkomment.

Ansøgning
Ansøgninger med projektbeskrivelse skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 1. oktober 2009.

Læs mere og download ansøgningsskema

Redigeret af : Ann Sofie Orth, 15.08.2009

Til top
1

Kommentarer på artiklen

24.08.2009 Carsten Lemche Hvis der er nogen der vil være med til at videreudvikle vores combi cykel til børn, med hjælp fra puljemidler så hører vi gerne fra dig.

http://www.lemco.dk/LEMCO-Combi-Bike/dk/

Venlig hilsen

LEMCO

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar