Skattereform
02.03.2009, af
Michael Harbo Paulsen
Regeringen har nu indgået aftale med Dansk Folkeparti om en skattereform. Skatteværdien af bl.a. fagforeningskontingent nedsættes fra 33% til 25%. Skattekommissionens forslag om at afskaffe skattefrihed for sundhedsforsikringer kom ikke med i reformen.
Skattereformen indebærer bl.a. nedsættelser af skatten på arbejde, herunder skatten på den sidst tjente krone:
- Mellemskatten afskaffes
- Bundskatten sættes ned
- Indkomstgrænsen for topskat øges
- Der indføres en indtægtsbestemt "grøn check"
- Endvidere forhøjes pensionstillægget til pensionister med 2.000 kr.
Med skattereformen reduceres indkomstskatten samlet set med mere end 28 mia. kr., opgjort i varig virkning (inkl. "grøn check"). Til gengæld hæves skatten på forurening og energiforbrug.
Sundhedsforsikringer
Som ventet er Skattekommissionens forslag om at afskaffe skattefriheden for sundhedsforsikringer ikke medtaget.
Udhuling af skattefradrag for fagligt kontingent
Værdien af de ligningsmæssige fradrag nedsættes fra ca. 33 pct. til 25 pct. Det sker gennem en indfasning over 8 år, fra 2012 til 2019.
Med forringelsen af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag forringes bl.a. fradrag for A-kasse, fagligt kontingent, transport og andre lønmodtagerudgifter.
Redigeret af :
Ann Sofie Orth,
03.07.2009
Til top