Tal fra 2008 om genoptræning
27.05.2009, af
Ann Sofie Orth
Monitoreringsrapporten for 2008 om genoptræningsområdet er offentliggjort. Tallene bliver debatteret på næste hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter i juni måned.
Smerte er den mest almindelige årsag til henvendelse til fysioterapeuter og læger. Fysioterapeuter i alle dele af faget vil derfor arbejde med og skabe viden om smerte, og derfor er der et stort behov for at skabe et fagforum, der fokuserer på Smerte & Fysioterapi.
Aktiviteten i 2008
I 2008 blev der registreret ca. 2,1 mio. ydelser på hele det fysio- og ergoterapeutiske område til indlagte patienter, ca. 2,3 mio. ydelser på hele det fysio- og ergoterapeutiske område til ambulante patienter og ca. 89.400 genoptræningsplaner.
De stationære ydelser udgjorde 48 pct., og de ambulante ydelser udgjorde 52 pct.
Aktivitetsudvikling
I perioden 2007-2008 var der en stigning i antallet af registrerede ydelser på hele det fysioog ergoterapeutiske område på i alt 7 pct. Heraf var der et fald på 5 pct. i stationære ydelser og en stigning på 20 pct. i ambulante ydelser.
Fra 2007 til 2008 er antallet af registrerede genoptræningsplaner steget med 1 pct.
Fra 2007 til 2008 har der været en stigning i registrerede genoptræningsydelser til ambulante patienter på 13 pct.
Specialiseret genoptræning
I 2008 foreskrev 31 pct. af de registrerede genoptræningsplaner specialiseret genoptræning. I 2007 var andelen 41 pct. Der er fortsat i 2008 en betydelig variation på tværs af sygehuse.
Kommunernes budgetter for 2008
Kommunernes regnskabstal foreligger ikke før maj 2009. Kommunernes samlede budget til træningsområdet var på ca. 1,3 mia. kr. i 2008. Heraf skønner KL, at de budgetterede udgifter til ambulant genoptræning efter sundhedsloven var ca. 665 mio. kr. (2008-priser).
Udgifter i 2008
I 2008 har kommunerne betalt ca. 197 mio. kr. for medfinansiering af genoptræning til indlagte patienter (2008-priser).
I 2008 har kommunerne betalt ca. 172 mio. kr. for specialiseret ambulant genoptræning (2008-priser).
Skønnede udgifter til befordring
KL skønner, at kommunernes udgifter til befordring i forbindelse med genoptræning efter sundhedsloven var ca. 70 mio. kr. i 2008. Skønnet bygger på et usikkert datagrundlag.
Frit valg
I 2008 benyttede ca. 1.260 patienter sig af muligheden for frit valg af almindelig ambulant genoptræning. I 2007 var tallet ca. 600 patienter.
Fysioterapi efter lægehenvisning
Fra 2007 til 2008 er der sket en stigning i antallet af patienter, der modtager almen fysioterapiefter lægehenvisning i praksissektoren på ca. 3 pct.
Datakvalitet
Registrering af ydelser var i 2007 en ny opgave for kommunerne. Der må i opstartsperioder forventes en generel underregistrering, hvilket formodes at være forbedret i 2008. Det betyder, at stigningen i registrerede genoptræningsydelser kan overvurdere den reelle aktivitetsstigning.
Redigeret af :
Ann Sofie Orth,
07.06.2010
Til top