Danske Fysioterapeuter er ikke en a-kasse, og der findes ikke en selvstændig a-kasse for fysioterapeuter. Men Danske Fysioterapeuter har et samarbejde med DSA, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.
DSA og Danske Fysioterapeuter er uafhængige af hinanden. Det vil sige, at kontingent opkræves hver for sig af de to organisationer, og at det er a-kassen, der kan besvare spørgsmål om eksempelvis dagpenge, efterløn og dit a-kasse-medlemskab.
Selvstændige fysioterapeuter kan også være medlem af DSA. Kontakt DSA for at høre nærmere.
Se på dsa.dk hvad DSA kan tilbyde
Som nyuddannet skal du melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter endt uddannelse, for at blive optaget med dimittendrettigheder. Gør du ikke det, går der et helt år, før du kan modtage dagpenge.
Det er gratis at være studiemedlem i DSA (det forudsætter dog at du opfylder nogle enkelte, lovbestemte betingelser). Og hvis du melder dig ind senest et år før du er færdiguddannet, kan du få dagpenge fra din første dag som nyuddannet.