Med klinikhåndbogen kan du som klinikejer skabe et godt grundlag for, at medarbejderne og lejerne tegner klinikken netop som du/I ønsker det. Nye medarbejdere og samarbejdspartnere sikres langt bedre information om klinikkens forretningspolitik og vilkår for ansættelse og samarbejde. Hvis alle kender spillereglerne på klinikken, reduceres risikoen for uoverensstemmelser.
Håndbogen er et netbaseret opslagsværk, hvori der gives en kortfattet fremstilling af de væsentligste regler og retningslinjer, der gælder for det daglige arbejde på klinikken, samt en beskrivelse af de forhold, der i øvrigt er knyttet til ansættelsen og øvrige lejerforhold. I tilknytning til de forskellige interesseområder kan man finde forskellige værktøjer.
Klinikhåndbogen er inddelt i tre hovedområder:
- Klinikdrift
- Lejere og ansatte
- Patienter
Hvordan bruger man klinikhåndbogen?
Tanken er at I selv på klinikken skal lave jeres egen Klinikhåndbog, men netop de emner I finder relevante. Den mappe I har på klinikken kan rumme de politikker som er unikke for jeres klinik og som ikke opdateres via regelsæt og love. Her på hjemmesiden vil I altid kunne finde en opdateret version af klinikhåndbogen, som kan give inspiration til at I kan udforme politikker for væsentlige områder for netop jeres klinik. Endvidere kan I se hvordan reglerne er for forskellige andre områder.
F.eks. Hvis I ikke tidligere har haft ansatte, men vil vide mere om det at have ansatte, går I ind på lejere og ansatte – og derefter ansatte.
Under ansatte vil I kunne finde f.eks. et skema til MUS mm.
Fordelene ved klinikhåndbogen er:
- Klinikken sparer tid ved ikke at skulle give de samme oplysninger igen og igen.
- Alle, både ansatte og lejere får de samme oplysninger.
- Nye medarbejdere og lejere kan hurtigt tilegne sig nødvendig viden om klinikken og blive ”dus” med den.
Gode medarbejdere og lejere er efterspurgte
De gode medarbejdere og lejere er altid efterspurgte. Skal du/I formå at tiltrække gode medarbejdere, må de blive tilbudt nogle fordele. Husk lønnen/provisionen er ikke altid det afgørende for valget af arbejdsplads. Selvfølgelig ønsker alle en rimelig løn men undersøgelser har vist, at tryghed i ansættelsen, spændende udfordringer og anerkendelse for udført arbejde, for mange betyder mere end en højere løn / lavere provision.
Klinikhåndbogen er en hjælp
OBS!
Husk at ajourføre håndbogen, så den altid er aktuel og beskriver de faktiske forhold.
Redigeret af : Ditte Aggerholm, 07.06.2010
Til top