Fysio

 

Adgang til elektroniske tidsskrifter og databaser

11.11.2010, af Vibeke Laumann


 
3

På sundhed.dk kan selvstændige fysioterapeuter nu søge i mere end 3000 tidsskrifter, bl.a. The Spine Journal og Manual Therapy. Udover tidsskriftsdatabasen er der en Forskningsdatabase primært med danske publikationer.

elektronisk billededatabase1 main

Fysioterapeut og specialist i muskuloskeletal fysioterapi Eva Hauge har været testperson og udtaler:
”Det er et rent slaraffenland, der åbner sig. Som jeg ser det, er der lige så god adgang som via universitetsbibliotekerne. Det er helt sikkert en værdifuld mulighed i en evidensbaseret tid, og jeg håber rigtig mange fysioterapeuter vil gøre brug af ordningen.

Samlet set vil det give praktiserende fysioterapeuter mulighed for at opdatere sig rimeligt hurtigt og nemt med en adgang til de nyeste forskningspublikationer. Man kan f.eks. være på et kursus eller en temadag, hvor der refereres til en bestemt artikel og næste dag vil det være nemt at følge op ved at finde artiklen frem i det pågældende tidsskrift. Ligeledes kan Fysioterapeuten lave mere udførlige henvisninger til tidsskrifter når artikler eller nye forskningsresultater omtales i fagbladet”.

Man kan bl.a. få adgang til følgende tidsskrifter:
The Spine Journal
European Spine Journal
Manual Therapy
Journal of Manual & Manupulative Therapy ( begrænset til 2007-09)
Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports
Clinical Journal of Sport Medicine
Journal of Science and Medicin
Journal of Science and Medicine in Sport
Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics
Journal of Neurologic Physical Therapy
Physical Therapy in Sport
Pediatric Physical Therapy
Journal of Geriatric Physical Therapy
European Journal of Pain
Clinical Journal of Pain
The Journal of Pain
PAIN
Exercise & Sport Sciences Reviews
Medicine & Science in Sport & Exercise
Psychology of Sport
- og mange flere
 
Visse tidsskrifter har en Embargo på 12 mdr. – dvs. at man først kan få adgang til den efter 12 mdr.
 
For at få adgang til de elektroniske tidsskrifter, skal du have en digital signatur magen til den til henvisningshotellet.
 
Alle selvstændige med et CVR-nummer kan oprette denne form for digital signatur.
 
Har du allerede en digital signatur til henvisningshotellet får du adgang til databasen på sundhed.dk´s hjemmeside. 
 
Læs mere om databasen

Redigeret af : Ditte Aggerholm, 11.11.2010

Til top
3

Kommentarer på artiklen

11.11.2010 Vibeke Pilmark, faglig redaktør Det er en rigtig glædelig nyhed, som jeg er helt sikker på, mange selvstændige, praktiserende fysioterapeuter vil gøre flittigt brug af. Vi har længe set misundeligt til vores norske kolleger, der har haft denne mulighed for at søge frit i udvalgte og relevante databaser og tidsskrifter. Når vi i Fysioterapeuten har refereret til undersøgelser og artikler, har jeg jævnligt fået henvendelser fra fysioterapeuter, der søgte om hjælp til at få fat i de omtalte artikler. Nu er der en stor gruppe af fysioterapeuter, der der er dækket ind, når både praktiserende og ansatte på sygehuse har adgang til at søge litteratur. Men hvordan står det til i kommunerne? Det kunne være interessant at få et overblik over, hvor mange kommuner, der stiller tidsskrifts- og databaseadgang til rådighed.
 
06.12.2010 Simon Simonsen Jeg kan ikke få det til at virke, er det kun mig der har problemer?
 
07.12.2010 Vibeke Laumann Hej Simon
Det er vigtigt, at du anvender den samme digitale signatur, som den du bruger til at hente henvisninger fra henvisningshotellet. Denne signatur er en speciel sundheds-signatur, som sundhed.dk er koblet sammen med.
Afhjælper dette mon problemet?
Hilsen Vibeke Laumann, faglig konsulent

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld