Afgørelse i Landssamarbejdsudvalget om afregning af ydelser
31.08.2010, af
Jens Peter Vejbæk
Landssamarbejdsudvalget (LSU) efter praksisoverenskomsterne har truffet afgørelse i en sag om en fysioterapeuts afregning af ydelser.
Fysioterapeuten havde i en række tilfælde ikke indhentet underskrift fra patienten på regningen. LSU har pålagt fysioterapeuten at indhente de manglende patientunderskrifter og indsende regningsmaterialet til regionen. Endvidere har LSU givet fysioterapeuten en advarsel. Regionen har endvidere konstateret, at fysioterapeuten har sendt regningsmateriale til regionen for behandlinger af en patient, uden at disse behandlinger rent faktisk har fundet sted. Regionen overvejer at melde dette til politiet.
Skriv til Jens Peter Vejbæk
Redigeret af :
Rikke Møller-Poulsen,
09.09.2010
Til top
06.09.2010
Søren Henrik Olesen
Der er da en række patienter hvorfra vi ikke indhenter underskrifter da de f.ex ikke kan skrive eller lign. Det har vi ikke hørt noget for og det er vi glade for. Der kan gå rigtig meget bureaukrati i det hvis ikke man er lidt flexibel.
Regning uden behandling taler vel for sig selv.
Mvh
07.09.2010
Mona Blenstrup
Man afregner da elektronisk og der kan ikke skrives under. Vi kører sygesikringskortet i kortlæseren, hver gang vi har patienten, og det skulle være underskrift nok.
Eller har jeg misforstået noget? Er det en gammel sag? fra før vi fik elektronisk afregning?
08.09.2010
Jens Peter Vejbæk
Ifølge overenskomsten skal patienten underskrive regningen, og en kopi heraf skal opbevares på klinikken i 2 år. Regningen skal ifølge overenskomsten underskrives af patienten eller eventuelt af dennes stedfortræder. I ekstraordinære tilfælde, hvor det ikke har været muligt at opnå underskriften, skal der anføres en begrundelse på regningen.
Men hvis fysioterapeuten bruger sundhedskortet til elektronisk registrering af patienthenvendelse, er der ikke krav om, at klinikken skal opbevare underskrevne regningskopier, når ordningen har fungeret tilfredsstillende i et kvartal. Den nærmere procedure er aftalt mellem fysioterapeuten og regionen, herunder den nødvendige andel af registreringer.
I den pågældende sag, er der tale om en fysioterapeut, der ikke anvender sundhedskortet.
16.10.2010
Hyldgaard
Det med underskrifterne er vil forholdvis nemt at stramme op på. Troede det var 5 år det skulle gennem og ikke kun i 2 år! Oprydning nu! Dejligt! Plads igen.
Honorar for ikke udført behandling.... tja den kan vel ikke rigtig bortforklares, men heldigvis beholder han jo sin ret til at udfører sit erhverv.....