Hjælp SDU med at afdække jobpotentialet for kandidater i fysioterapi
12.03.2010, af
Christoffer Grann
Alle ledende fysioterapeuter, alle klinikejere og studielederne på professionshøjskolerne kan deltage i en spørgeskemaundersøgelse fra Syddansk Universitet om jobmulighederne for kandidater fra en kommende kandidatuddannelse i fysioterapi.
Syddansk Universitet søger i øjeblikket om at etablere en kandidatuddannelse for fysioterapeuter. Der er tale om en toårig overbygning på grunduddannelsen.
Der er behov for at undersøge jobpotentialet for de kommende kandidater i fysioterapi: Hvad ville man i praksissektoren og på de offentlige arbejdspladser kunne bruge sådanne kandidater til?
Derfor modtager alle ledende fysioterapeuter, alle klinikejere og studielederne på professionshøjskolerne i disse dage en mail fra Syddansk Universitet. I mailen er et link til en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække jobmulighederne for kandidater fra uddannelsen.
Danske Fysioterapeuter opfordrer alle til at besvare undersøgelsen.
Særligt hvis du er oprettet på MitFysio
Hvis du er oprettet på MitFysio, vil mailen være sendt til din MitFysio-mailadresse. Du skal derfor logge ind på MitFysio for at finde mailen, hvorfra du kan deltage i undersøgelsen.
Redigeret af :
Christoffer Grann,
12.03.2010
Til top
25.05.2010
Rasmus Frisk
Er der kommet noget nyt angående oprettelses af kandidatuddannelsen?
01.06.2010
Rasmus Øyrabø Jacobsen
Kære Rasmus Frisk
Seneste nyt er, at SDU har indsendt ansøgningen om den toårige kandidatuddannelse i fysioterapi til ACE Denmark. ACE Denmark er den institution i Danmark der forestår akkrediteringsprocessen for eksisterende og nye universitetsuddannelser. Ansøgningsfristen for nye universitetsuddannelser er i dag 1. juni. ACE Denmark udarbejder hen over efteråret en akkrediteringsrapport om relevans og kvalitet af den ansøgte uddannelse til akkrediteringsrådet, som træffer afgørelse om oprettelse af kandidatuddannelsen i fysioterapi. Akkrediteringsrådet træffer formentligt deres afgørelse sidst på året, så om alt går vel at SDU kan opstarte første hold kandidatstuderende i efteråret 2011.
Med venlig hilsen
Rasmus Øyrabø Jacobsen
Forsknings- og uddannelseskonsulent