"HjerneSagen har med stor bekymring og uro konstateret, at mange svært apopleksiramte tilsyneladende ikke længere vil kunne modtage vederlagsfri fysioterapi".
Således skriver patientforeningen HjerneSagen blandt andet i et brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.
Bekymringen kommer oven på KL's beslutning om at nedsætte honorarerne på behandlingen af de vederlagsfri patienter fra den 1. oktober. Honorarerne er nedsat med henvisning til, at rammen er overskredet, men KL vil ikke - som det ellers er aftalt i forbindelse med overenskomsten - afvente en analyse af forbruget med henblik på at finde en forklaring på overskridelsen.
For ikke at komme til at stå i samme situation, når honorarerne igen skal reguleres i 2010, har Danske Fysioterapeuter opfordret til, at de mest behandlingskrævende patienter afsluttes i praksissektoren, og behandlingsansvaret i stedet overlades til kommunerne.
Kraftig opfordring til minister
I brevet til ministeren skriver HjerneSagen blandt andet, at foreningen ofte fra henvendelser fra pårørende til apopleksiramte, som kan fortælle om kortvarig og utilstrækkelig genoptræning i kommunerne, og "herefter er muligheden vederlagsfri fysioterapi, som mange har stort udbytte af.
Foreningen slutter brevet med en opfordring: "Hjernesagen skal på det kraftigste opfordre ministeren til hurtigt at få skabt orden og klarhed på området, således at mennesker med svære fysiske handicap - bl.a. apopleksipatienter - får den vederlagsfri fysioterapi, som de ud fra en sundhedsfaglig vurdering har brug for".
29.09.2009
Marie Kousgaard Have
En kort kommentar, som fysioterapeut ansat i kommunen, der har hold kun for apopleksiramte borgere. Vi oplever præcis det modsatte end hvad hjernesagen udtrykker i deres brev; mange apopleksiramte oplever også meget mangelfuld behandling i det private, og mere specifik træning fra kommunens side. Husk, der er flere sider af samme sag!!
29.09.2009
Anne Binzer
Efter 10 års erfaring med apopleksibehandling kan jeg tilføje at det i hvertfald ikke gavner den apopleksiramte, at vi bekriger hiananden. Istedet kunne vi finde den bedste løsning i samråd og bruge ressourcerne optimalt for det er et langt sejt forløb for mange af disse borgere.Hvor detr ofte er brug for tværfaglig kommunikation, hvilket der er mere erfaring med i kommuneregi. Har været ansat både på klinik,sygehus og nu kommunen.
10.12.2011
Lis Raun
Lis Raun has commented: 10.12.11.
Jeg har i mange år arbejdet som sygeplejerske både inden for psykiatrien og geriatrien, men har aldrig fået stor indsigt i behandling af funktionsforstyrrelser, det var altid fyssioterapeuterne der havde denne opgave; men så blev jeg selv ramt af en hjerneblødning for 3 år siden og fik herved en venstre sidig lammelse. Jeg sad i kørestol et halvt år, ben og -arm var uden funktion, her fik jeg indsigt i funktionsforstyrrelser.
Her er mine egne oplevelser af funktionsforstyrrelser/ lammelser på egen krop:
Først er mit moto:
”Giv aldrig op der er altid en udvej”, ” Så længe der er liv er der altid et håb”, ” Få aldrig andre til at udføre ting for dig du selv kan gøre”, ” Frihed er at være herre i eget hus/krop, og gøre de ting man har lyst til ”, ” Hver gang du springer over hvor gæret er lavest, taber du en del af dig selv ”, ” Stol på dig selv, at det der er rigtigt for dig, er også det du skal ”,”Dine omgivelser skal ikke være en hindring, så må de tilpasse sig til det du har behov for på det pågældende tidspunkt ” og ” Vær ikke din egen hindring, lev livet trods funktionsforstyrrelser”.
Ovenstående motto, er idealer som jeg prøver at forfølge hver dag, for at nå mine egne opstillede mål i tilværelsen. Selvfølgelig er der dage hvor man er lidt trist af situationen, for det er en daglig kamp at rehabilitere efter en hjerneblødning. Men der skal arbejdes ihærdig, men der er heller ikke nogen der har lovet os ”noget”, det handler om, at tage det du vil have, sætte krav til dig selv og omgivelserne. Forvent respekt af dem der omgiver dig, også selv om du virker lidt kluntet.
Jeg er nu efter 3 år kommet stærkt tilbage, efter at have trænet: ”muscle motor- reapting”, dvs. gentagelse, gentagelse og atter gentalelse af de samme bevægelse, og jeg har genlært mange af mine funktioner igen. Desuden har jeg spejlet mig meget for at se hvad den højre side gør, jeg udfører coping af bevægelsen fra den raske side.
Jeg har søgt privat Neurofysioterapi i Holstebro i en længere periode. Det gav mig tilliden og energien tilbage, og jeg arbejder videre dagligt, efter dette terapeutiske pogram der blev lagt for mig dengang jeg gik der til genoptræning. Det giver ”pote” for mig.
Hen af vejen blev jeg spastisk i venstre underben og fod. For at hindre disse fejlstillinger af foden, blev jeg behandlet med botox på Holstebro Sygehus hver 3 mdr over en periode på et år. Nu går jeg så godt at jeg ikke har behov for botox længere, jeg har fået vægten bedre fordelt, så der ikke opstår spastisitet længere, og jeg kan bedre træne mine muskler nu uden smerter og kontraktioner.
Jeg er fortsat undervejs, skal træne mine funktionsforstyrrelser hver dag, med at gentage bevægelser. Jeg har svært ved, feks. at finde balancen og knæet som gerne vil drille med extention.
Mine funktioner er ikke hurtige, for jeg skal hele tiden tænke bevægelsen igennem inden jeg udfører den i venstre side, da den endnu ikke er automatisk, så jeg skal være obs! på et nedsat tempo, men det kan man vende sig til.
Men nu kan jeg gå uden hjælpemidler og min venstre hånd betegner jeg som normal fungerende, dog bliver jeg hurtig træt i den, når jeg bærer ting og sager.
For at kunne klare min daglige træning, er min søvn en absolut nødvendighed, jeg skal sove mindst 10 timer i et stræk og gerne nogle små afstressere ind i mellem, for at samle kræfter, desuden skal jeg huske at rose mig selv når jeg vinder på funktionsniveauet.
Sejren fejrer jeg gerne med min kollega/ veninde, som også blev ramt af en hjerneblødning som jeg, hun havde de samme funktionsproblemer som jeg. Vi føler begge vi er nået langt på vores funktionsområde, vi havde kun kørestolen i udsigt, men vi fandt vores egen vej tilbage til et tåleligt godt og uafhængigt liv.
Men det tager tid, så tålmolighed er en dyd og et nødvendigt onde. Samtidig viser den nyeste forskning fra dr.K. Nath. Traumer i Houston i Texsas, at nervevæv vokse lige så langsomt, så hvis der ikke er fejlstillinger i korpus grundet spastisitet, er det bare at give det tid nok, det kan godt handle om flere år men for at opnå den heling og vækst af nerveceller, skal der daglig funktion og træning til.
Mange hilsner fra
De ukuelige to sygeplejersker som drager omsorg for eget funktionsniveau. Hvis andre vil i kontakt med os så er tlf.nr. 88 18 28 66.
10.12.2011
Lis Raun
Læs om nerver og paralyse på
www.draathfootdrop.com
Handler om nyeste forskning i transplantatin af nervevæv som udføres i Houston texsas.
Måske kan vi herhjemme undersøge denne behandlingsform til glade for os som har problemer med lammelser?