Det er ikke første gang, at den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi er blevet overskredet, ikke mindst som følge af udviklingen i patientsammensætningen.
I 2005, 2006 og 2007 blev rammen udvidet på baggrund af den såkaldte gengangeranalyse. Analysen kan vise, om der er sket en ændring i den enkelte patients behandlingstyngde fra det ene år til det andet. Ved at sammenholde denne udvikling med udviklingen i den samlede økonomi får man en klar indikation på, hvorvidt nytilkomne patienter er mere eller mindre behandlingskrævende end de eksisterende patienter. Med andre ord om patientsammensætningen har ændret sig over tid.
Med ved den seneste forhandling afviste KL de statistikker og analyser, som normalt er gængse mellem forhandlingsparterne, uden diskussion.