Kommunalt fokus på vederlagsfri fysioterapi
25.03.2010, af
Journalist Anne Guldager
Flere kommuner har rettet blikket mod den vederlagsfri fysioterapi i håb om at kunne nedbringe udgifterne. Det har givet Danske Fysioterapeuter anledning til at understrege over for kommunerne, at behandlingen bygger på en lægefaglig vurdering, og at patienten har et lovsikret frit valg
Da kommunerne i 2008 overtog myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi fra regionerne fulgte også finansieringsansvaret med. En finansiering, der adskilte sig fra finansieringen af andre kommunale ydelser i og med, kommunen ikke har adgang til at definere et serviceniveau, da visiteringen sker på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering fra den praktiserende læge. Derfor har kommunerne allerede fra begyndelsen haft øje på den vederlagsfri fysioterapi og udviklingen i udgifterne på området, ligesom Danske Fysioterapeuter har haft en konstant udfordring i at overvåge, at den kommunale bekymring ikke kommer til at rokke ved det lovsikrede grundlag for ordningen.
Et eksempel er Gentofte Kommune, der i 2008 informerede de praktiserende læger om, at alle henvisninger til vederlagsfri fysioterapi skulle sendes til kommunen, som herefter skulle fungere som en ekstra visitation.
Først da Sundhedsministeriet efter Danske Fysioterapeuters mellemkomst præciserede reglerne for kommunen i foråret 2009, ændrede kommunen sin arbejdsgangsbeskrivelse og information til de praktiserende læger. Dermed var alt dog endnu ikke i sin skønneste orden, og Landssamarbejdsudvalget på praksisområdet måtte i december udtrykke en officiel kritik over, at kommunen endnu ikke havde fået tilrettet vejledningen til lægerne, så den var i overensstemmelse med overenskomsten.
Uro i Rebild
I Rebild Kommune er der så sent som i denne uge blevet råbt kommunalt vagt i gevær, da kommunen mener at have betalt over to millioner kroner mere, end de er blevet kompenseret for i løbet af det første år efter overtagelsen af ansvaret for ordningen.
Ifølge kommunens beregninger skyldes det, at de praktiserende læger henviser gennemsnitligt flere patienter til ordningen end i resten af landet, og at fysioterapeuterne i Rebild giver flere behandlinger pr. patient. I en artikel i Nordjyske Stiftstidende sammenligner borgmester Anny Winther (V) kommunens manglende mulighed for at påvirke forholdene med en situation, hvor regeringen giver kommunen besked om, at samtlige vinduer i rådhuset skal males og overlader arbejdet til en malermester, der selv kan bestemme, hvor ofte de skal males, og hvor meget maling der skal til, før det dækker.
I et forsøg på at nedbringe udgifterne har kommunen besluttet blandt andet ”at gå i dialog”, som det hedder i avisen, med de praktiserende læger og med fysioterapeuterne om udmålingen af behandlingerne. Desuden har Rebild etableret et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi, hvor udgiften pr. borger er lavere end i praksissektoren. Et tilbud, som kommunen nu i højere grad vil markedsføre over for patienter og læger.
Danske Fysioterapeuters regionsformand i Nordjylland, Tina Lambrecht, går i Nordjyske Stiftstidende i rette med det, hun opfatter som beskyldninger fra borgmesteren om, at fysioterapeuter malker kommunekassen. I det omfang, der er patienter, der får særligt mange behandlinger, skal den praktiserende læge godkende en undtagelsesredegørelse fra fysioterapeuten, så der er ikke tale om et tag-selv-bord, understreger hun.
Tina Lambrecht gør desuden opmærksom på, at hvis der er borgere i ordningen, der rettelig burde have haft et kommunalt tilbud efter serviceloven, har kommunen selv en stor del af ansvaret for, at de i stedet for har fået vederlagsfri fysioterapi. Den vederlagsfri fysioterapi var nemlig en god forretning for kommunerne, dengang ansvaret og udgifterne lå i regionerne. ”Dengang skubbede kommunerne - og også Rebild - flittigt de handicappede borgere ind i ordningen og dermed slap man for at betale for behandling og træning”, mener hun.
Rapport fra tre kommuner
Også i flere midtjyske kommuner har politikere og embedsmænd fæstnet blikket på udgifterne til vederlagsfri fysioterapi. Rapporten ”Kvalitetssikring af fysioterapi”er udarbejdet af Struer, Herning og Holstebro Kommuner, og trods titlen handler rapporten mere om økonomien end om kvaliteten i ordningen.
Kommunerne har indsamlet og analyseret data om den vederlagsfri ordning i perioden fra overtagelsen af myndighedsansvaret den 1. august og et år frem. I perioden har både Struer og Holstebro kommuner brugt væsentligt mere på ordningen, end de er blevet kompenseret for, mens Herning Kommune tværtimod har overskud på budgettet. Rapporten konkluderer, bl.a. på baggrund af tal fra andre kommuner, at det ikke er Herning, der ligger på et lavt niveau i forhold til vederlagsfri fysioterapi, men Struer og til dels Holstebro, der ligger på et meget højt niveau..
Særligt Struers udgifter på børneområdet har været høje, og det tilskrives, at Struer i modsætning til de andre kommuner ikke har haft en kommunalt ansat børnefysioterapeut.
Ansættelse af en børnefysioterapeut i Struer er derfor en af de anbefalinger der følger med analysen. En anbefaling, der allerede er fulgt med ansættelsen af en børnefysioterapeut pr. 1. januar.
Savner anerkendelse af patientens frie valg
I et brev til de pågældende kommuners borgmestre roser Danske Fysioterapeuters formand Johnny Kuhr initiativet med ansættelse af en børnefysioterapeut. Desuden roser han en anbefaling om at afsætte et årligt beløb til forskning og udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer.
Men så er det også slut med roserne. Rapporten viser nemlig en manglende forståelse for reglerne - både dem i loven, i vejledningen og i overenskomsten - mener Danske Fysioterapeuter, der blandt andet efterlyser en anerkendelse af patientens lovsikrede frie valg i den dialog, rapporten anbefaler kommunerne at tage med de praktiserende læger.
Holdningen i Danske Fysioterapeuter er desuden, at rapportens anbefaling om, at kommunerne skal gå i dialog med de praktiserende fysioterapeuter antyder en manglende respekt for overenskomstens bestemmelser om, at sager om for eksempel overbehandling skal behandles i det regionale samarbejdsudvalg.
KL bør indskærpe reglerne
Danske Fysioterapeuter er i et notat gået i rette med de fejlfortolkninger af love, overenskomst og vejledninger, der efter foreningens mening findes i rapporten fra de tre kommuner, men vurderingen er, at også andre kommuner har kig på økonomien i forbindelse med den vederlagsfri fysioterapi, og at der kan være behov for generelt at indskærpe lov- og overenskomstgrundlaget over for kommunerne.
Foreningen har derfor rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening (KL) og til Sundhedsstyrelsen og efterlyst, at kommunerne bliver vejledt i, hvordan overenskomsten og de øvrige regler på området skal håndteres i praksis. Desuden er KL blevet bedt om at redegøre for, hvordan rapportens anbefalinger kan efterleves inden for rammerne af overenskomsten.
Underkompensation eller ej:
Når Folketinget og regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for kommunerne, skal det statslige bloktilskud justeres, så det under ét - dvs. i alle kommuner tilsammen – svarer til de udgiftsmæssige konsekvenser af de nye regler. Det er det, der hedder DUT. Kommunerne får en samlet kompensation, som så fordeles efter kommunernes indbyggertal. Derfor kan det godt være, at nogle kommuner får flere penge, end de har behov for til vederlagsfri fysioterapi, mens andre får mindre. Det gælder også andre sagsområder f.eks. penge til afvikling af lukkedage i børnehaver eller forebyggende hjemmebesøg til ældre. Tanken er, at det balancerer i sidste ende – at man så at sige kan tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen.
Redigeret af :
Anne Guldager,
29.03.2010
Til top