Landssamarbejdsudvalget på praksisområdet misbilliger Gentofte Kommune

14.12.2009, af Jens Peter Vejbæk


 

Landssamarbejdsudvalget har besluttet at misbillige Gentofte Kommunes håndtering af gennemførelsen af overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi.

vederlagsfri billede main

Landssamarbejdsudvalget har fundet, at der har været tale om et unødigt langt forløb med at få tilrettet kommunens vejledning, så den er i overensstemmelse med overenskomsten.

Landssamarbejdsudvalget har ud over sin misbilligelse meddelt Gentofte Kommune, hvilke rettelser i kommunens arbejdsgangsbeskrivelse, der er nødvendige, samt at kommunen skal redegøre for rettelserne i et brev til de praktiserende læger senest den 15. december 2009.

Landssamarbejdsudvalget er sammensat af repræsentanter fra Danske Fysioterapeuter, KL og Danske Regioner.

Upræcis information til lægerne
Gentofte Kommunes administration af ordningen har siden overtagelsen af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi den 1. august 2008 været problematisk, ikke mindst vedrørende patienternes frie valg af behandler.

Kommunen informerede i 2008 de praktiserende læger om, at alle henvisninger til vederlagsfri fysioterapi skulle sendes til kommunen, som herefter skulle fungere som en ekstra visitation. Først da Sundhedsministeriet præciserede reglerne for kommunen i foråret 2009 ændrede kommunen sin arbejdsgangsbeskrivelse og information til de praktiserende læger. Men kommunens information var stadig upræcis og ikke fyldestgørende.

Sagen har været behandlet i samarbejdsudvalget i Region Hovedstaden og blev herfra sendt til afgørelse i landssamarbejdsudvalget.

Redigeret af : Christoffer Grann, 17.12.2009

Til top

Relevante emneord

 

Debattér på MitFysio

Deltag i den faglige debat på MitFysio: