Radioprogram om ydernumre
12.03.2010, af
Journalist Anne Guldager
Danmarks Radios P1 stiller i dokumentarprogrammet ”Det uretfærdige nummer” skarpt på ydernummersystemet
I P1-dokumentaren ”Det uretfærdige nummer” møder lytteren patienten Majbritt, der går til behandling hos fysioterapeut Birthe Bonde, der har en klinik uden overenskomst med sygesikringen. Majbritt må derfor vinke farvel til det sygesikringstilskud, hun i kraft af sin lægehenvisning ellers ville have været berettiget til.
”Jeg synes, det er forkert. Det burde være lige for alle”, siger Majbritt i programmet. Det samme synes hendes fysioterapeut.
I dokumentarprogrammet medvirker desuden blandt andre seniorkonsulent Carsten Kvetny fra Konkurrencestyrelsen. Han kalder ydernummersystemet konkurrenceforvridende og konkurrencebegrænsende til skade for kvaliteten og dermed patienterne.
Også Danske Fysioterapeuters formand Johnny Kuhr medvirker i programmet, hvor han efterlyser et øget antal ydernumre, mens Kristian Ebbensgaard, der er formand for regionernes lønnings- og takstnævn, taler om hensynet til den offentlige økonomi.
Hør udsendelsen
Redigeret af :
Christoffer Grann,
26.05.2010
Til top
13.03.2010
Piet Duffy
Der bliver i indslaget sagt vi skal komme med et forslag om hvordan man kan give nye ydrenumre, uden det bliver for dyrt for regionerne!!
Da vi alle ved at 62 patienter er den dyreste post for regionen, så kunne et forslag være at man kunne give et ydernumre til kun 51 patienter og ikke til 62.
14.03.2010
Stefan Kragh /kontakperson for region midt u/OK.
Et meget fint indslag, der tydeligt viser at tiden for længst er løbet fra den nuværende praksis. Der er ingen tvivl om, at systemet vil møde stadig større udfordringer over den næste årrække, hvor antallet af færdiguddannede fysioterapeuter vil stige betragtelig, og ikke kan rummes i limiteringssytemet, hvis man forudsætter, at bare nogle søger denne vej. Krav om øget fleksibilitet med ydernummersystemet kommer heller ikke til at løse udfordringerne, og nuværende praksis med, at fysioterapeuter med overenskomst, benytter sig af flere og flere frie ydelser, illustrerer dette misforhold.
Der brug for at man gør op men vanetænkning, og som forening, tør lægge en solidarisk dagsorden, som vil arbejde for at sikre alle medlemmer ordentlige og lige vilkår, samtidig med at patienterne har frit valg af fysioterapeut.
20.03.2010
Anne Marie Jensen
Jeg mener også at vi som forening bør arbejde for den frie nedsættelse i speciale 51. Det vil både tilgodese patienters og fysioterapeuters behov for et retfærdigt og gennemskueligt system. Desuden mener jeg at det er vores pligt som forening at forberede praksisområdet på at vi de kommende år bliver 75% flere fysioterapeuter. Hvis vi åbner ydernummersystemet op, vil der være mange eftertragtede arbejdspladser til vores kommende kolleger her.
15.05.2010
Claus Andersen
Flere ydernumre vil give flere udgifter til regioner /kommuner. Det ønsker de ikke derfor vil det ikke ske. Samtidig ønsker regioner / kommuner indflydelse, det får de kun vha penge. Den der betaler for musikken bestemmer hvad der skal spilles. Denne magt / indflydelse på fx fordeling / placering af ydernumre vil forsvinde hvis de blev givet fri. Hvis samfundet ikke har magt / indflydelse over den fysioterapeutiske praksis, vil fysioterapeuter søge derhen hvor der er bedst forretning, både geografisk og mht samarbejdspartnere, (læs Falck, ISS, kapitalfonde som Matas og andre). Et frit marked for ydernumre vil udsætte dem for spekulation og ringe samfundsmæssig kontrol. Er det det vi vil?
16.05.2010
Stefan Kragh /kontaktperson region midt u.ok/
Godt spørgsmål! Men måske fortjener det et lidt større perspektiv.
Hvad er det vi vil?
Vil vi stå som en samlet forening, med heraf synliggørelse af faglige kompetencer og som en seriøs forhandlingspartner?
Som udviklingen går nu, arbejder foreningen videre over samme læst og der mangler reel vilje og mod til forandring. Øget fleksibilitet med ydernummerne, ansættelse af hjælpepersonale, og bedre honorering gør ikke fremtiden. Det er mere til dem der har, og afslører en mangel på visioner, men også handlekraft for at i mødegå et øget antal praktiserende, der også burde sikres solidarisk mht. overenskomst og arbejdsvilkår. Hvem siger at alternativet til ydernummeret kun er et frit marked. Der vil altid skulle være synlighed og kontrol med sundhedsydelser, også i fremtiden, hvor der vil blive målt endnu mere på de tilførte ressourcerne. Men også hvis vi skal være seriøse partner i sundhedssystemet. Men f.eks. en reduktion af det offentlige tilskud vil kunne løsne mange nye ydernumre, og samtidig sikre at der stadig er kontrol med området. Det står selvfølgelig i skærende kontrast med foreningens mål om, at det skal være gratis for borgeren at modtage fysioterapi. Men ikke mere end at foreningen aktivt støtter praktiserende fysioterapeuter med OK, at satse på de "frie ydelser", da det er her vækstpotentialet ligger. At der samtidig arbejdes for at skabe nye ydelser med afsæt i den udvidede lænderygundersøgelse gør kun afstanden større i praksissektoren, når deltagelse i den faglige udvikling betinges af en overenskomst.
At gøre god forretning hindre ikke nødvendigvis god geografisk dækning, og skaber ikke Mataslignende kapitalfonde. Men som systemet er indrettet i dag, så giver det nogle åbentlyse konkurrencemæssige fordele og selvfølgelig møder det modstand, når man rører ved andres "markedsandele".
Men er det det vi vil blive ved med?
24.05.2010
Anne Marie Jensen
Antal af ydernumre er jo ikke den eneste måde regioner/kommuner kan begrænse udgifterne til fysioterapi på. De kunne jo f.eks. begrænse tilskuddet til et bestemt antal behandlinger pr. henvisning (som vi ser det hos psykologerne) eller nedsætte tilskuddet pr. behandling - altså øge patients andel en anelse. På den måde ville vi kunne få flere ydernumre i spil til de mange fysioterapeuter, der står og presser på for at få et ydernummer, UDEN at øge de samlede udgifter til fysioterapi i privatsektoren.
Problemet med den geografiske fordeling af ydernummer bliver jo næppe større af at vi får flere ydernumre. Tværtimod - skulle jeg mene.