Forpagtning af klinik
Af overenskomstens § 15, stk. 1 fremgår, at man kan tiltræde overenskomsten med status af klinikindehaver, lejer eller som fysioterapeut uden fast klinikadresse. Der skal således altid være en fysioterapeut på klinikken med status af klinikindehaver. 

Ifølge aftale med RLTN om fortolkning af overenskomsten, kan det lade sig gøre for en klinikejer at forpagte klinikken ud til en anden fysioterapeut, f.eks. en hidtidig lejer på klinikken, som over for sygesikringen registreres som ansvarlig klinikindehaver. Over for sygesikringen vil forpagteren af klinikken stå som ejer, med de muligheder for at disponere over klinikken, som overenskomsten giver.

Aftalen mellem klinikejeren og forpagteren er sygesikringen uvedkommende, og efter en overdragelse af ydernummeret til en forpagter har ejeren ingen indsigelsesmuligheder over for sygesikringen, da vedkommende jo reelt har afmeldt sit ydernummer - i hvert fald for den periode, hvor forpagtningsaftalen er gældende. Hvis forpagteren råder over ydernummeret i strid med den indgåede aftale, kan ejeren have mulighed for at rejse et erstatningskrav over for forpagteren, men dette vil være regionen uvedkommende.

Det vil være forpagter, der i forpagtningsperioden indgår lejeaftaler på klinikkens vegne vedrørende eventuelle ledige ydernumre. Klinikejer vil være bundet af disse ved forpagtningsperiodens ophør, med mindre det er aftalt, at forpagter kun kan indgå aftaler med ophør senest ved forpagtningsaftalens ophør. Tilsvarende må forpagter være forpligtet til at overtage eksisterende lejeaftaler på samme måde som ved køb af en klinik.

Konsekvensen er, at klinikejer overlader ansvaret for virksomhedens drift til en forpagter, der driver virksomheden i eget navn (som forpagter) og under eget ansvar. Det er forpagter, der har den økonomiske risiko og gevinst i forpagtningsperioden.

Dette gør, at der ikke er den store interesse blandt klinikejere for at etablere konstruktioner, hvor forpagtning indgår. Når ejer ikke kan blande sig i forpagters dispositioner, er der hermed alene tale om en passiv kapitalanbringelse. Forpagtning vil dog være relevant, hvis man køber klinik nr. 2, som man på sigt vil drive aktivt, men hvor man i en periode er nødt til at videreføre sin gamle klinik, indtil man kan få den solgt.

Ejeren af klinikken kan ved forpagtning ikke længere praktisere for sygesikringen på klinikken. Spørgsmålet har været rejst, om ejer eventuelt kan praktisere uden for overenskomsten på den samme klinik. Dette må generelt frarådes, da det kan rejse en mistanke om, at forpagtningen er proforma. Selv hvis konstruktionen ikke burde rejse mistanke (fx ved at den hidtidige ejer bliver ansat eller er lejer i perioden), ville det under alle omstændigheder forudsætte, at der var en meget klar administration over for patienterne. En patient må aldrig komme i en situation, hvor vedkommende behandles af en fysioterapeut, der ikke er tilsluttet overenskomsten med sygesikringen, og patienten ikke på forhånd er helt klar over, at der ikke ydes tilskud til behandlingen fra den offentlige sygesikring.