Fysio

OK 11 på praksisområdet

 

Aftalen om fornyelse af overenskomsterne om fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi træder i kraft den 1. januar 2012. Læs om de nye overenskomster.

Der er en række områder, der er særlig fokus på i forbindelse med ikrafttrædelsen den 1. januar 2012:

Nye overenskomster
De aftalte ændringer er indarbejdet i overenskomsterne. Du kan finde alle tre overenskomster (almen, vederlagsfri og ridefysioterapi) her.

Det er aftalt med RLTN, at overenskomsterne skal have en ny struktur, som skal gøre dem mere ensartede i forhold til de andre overenskomster, som RLTN har på praksisområdet. Trykning af overenskomsterne afventer, at de er ændret til den nye struktur.

Ny ydelsesbeskrivelse og dannelse af statistik på SKS-koder
Det er aftalt, at alle fysioterapeuter inden udgangen af 2012 skal overgå til registrering af ydelsesformer, som muliggør dannelse af statistik på SKS-koder. Den tidligere ydelsesbeskrivelse i bilag 1 overenskomsterne om fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi erstattes af et nyt bilag med nye koder og beskrivelser for ydelsesformerne.

Fysioterapeuterne skal fortsat kode 4-cifrede numre. De nuværende 11 numre (1010 til1020) erstattes af 22 nye numre (1021 til 1042). Numrene kan oversættes til SKS-koder. Du kan se en oversigt over ydelsesformer og koder her. Ydelsesbeskrivelsen fremgår af bilaget i overenskomsten, men du kan også se den som et særskilt dokument her.

De nye koder (1021-1042) er sendt til edb-leverandørerne. Overenskomstens parter ser gerne, at fysioterapeuterne tager dem i brug allerede for afregningen vedrørende januar 2012. Men det er meddelt edb-leverandørerne, at fysioterapeuterne også vil kunne bruge de gamle koder i en overgangsperiode, hvis det er for vanskeligt at få implementeret de nye koder allerede for afregningen vedrørende januar 2012.

Epikriser
Det er i overenskomsterne beskrevet mere præcist, hvornår fysioterapeuten bør sende en epikrise til lægen. F.eks. når der har været et komplekst forløb, som lægen skal have opfølgning på. Det forventes at give en mere ensartet anvendelse af epikriser. Beskrivelsen fremgår af anmærkning til § 24, stk. 8 i overenskomsten om fysioterapi og anmærkning til § 31, stk. 10 i overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi.

Elektronisk statusredegørelse og undtagelsesredegørelse
Det er aftalt, at det skal gøres muligt, at fysioterapeuten skal kunne vælge at sende henholdsvis statusredegørelsen og undtagelsesredegørelsen elektronisk. Det vil sige, at det ikke er et krav til fysioterapeuten, men en mulighed. Det skal kunne ske via en Medcom-standard for de fysioterapeuter, som anvender sundhedskortet som elektronisk registrering af patienthenvendelse. Danske Regioner arbejder med etableringen af en løsning. Øvrige fysioterapeuter har muligheden for at scanne henholdsvis statusredegørelsen og undtagelsesredegørelsen og sende den via digital dokumentboks.

Nye muligheder
Danske Fysioterapeuter vil fremhæve følgende nye muligheder i overenskomsterne:

  • Flere praksisadresser
  • Indsats på patientens arbejdsplads
  • Bindende lokalaftaler indgået i samarbejdsudvalget
  • Kommunen kan tilslutte sig rammeaftalen om forebyggende holdundervisning
     

Nye ydelser ridefysioterapi
Der er aftalt 3 nye ydelser i ridefysioterapi-overenskomsten svarende til de 3 ydelser for møder mv. om konkrete patienter i overenskomsterne om fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi (3201, 3301 og 3410). Hertil kommer de 2 særlige numre for kørselsgodtgørelse (1003 og 1004). Ydelserne træder i kraft den 1. januar 2012. Du kan se de nye takster her.

Gennemgang af aftalens vigtigste punkter Gennemgang af de punkter der omhandler ridefysioterapi Selve aftalen
 

Redigeret af : Christoffer Grann, 22.12.2011

Til top

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld