Udgiftsudvikling

01.09.2011, af forhandlingskonsulent Jens Peter Vejbæk

 

Vi har drøftet udviklingen i udgifterne og antal patienter for henholdsvis fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi fra 2009 til 2010 med RLTN. Vi har i den forbindelse konstateret, at de økonomiske rammer i overenskomsterne er overholdt for 2010.

Speciale 51

  2009 2010 Stigning Stigning i pct.
Antal patienter 377.532 386.491 8.959 2,4 %
Udgifter, kr. 338.946.521 351.850.151 12.903.630 3,8 %
Udgifter pr. patient, kr. 898 910 13 1,4 %


For speciale 51 er antallet af patienter steget fra 377.532 i 2009 til 386.491 i 2010. Dette er en stigning på 8.959 patienter svarende til 2,4 %. Udgifterne er steget fra 338,9 mio. kr. i 2009 til 351,9 mio. kr. i 2010. Dette er en stigning på 12,9 mio. kr. svarende til 3,8%. Udgiften pr. patient er dermed steget med 13 kr. svarende til 1,4%.

I faste priser er udgifterne pr. patient imidlertid faldet med 0,7% for speciale 51. Overenskomstens økonomiske ramme i henhold til økonomiprotokollatet er dermed fortsat overholdt.

Speciale 62 i alt

Der er to grupper af patienter under speciale 62: patienter med svært fysisk handicap og patienter med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.

  2009 2010 Stigning Stigning i pct.
Udgifter, kr. 606.623.517 638.086.791 31.463.274 5,2 %
Udgifter 2009-priser, kr. 606.623.517 629.259.799 22.636.282 3,7 %


Udgifterne til speciale 62 i alt, det vil sige de to patientgrupper samlet, var 638,1 mio. kr. i 2010. Udgifterne steg med 31,5 mio. kr. svarende 5,2% fra 2009 til 2010 i løbende priser. Målt i faste priser steg udgifterne med 22,6 mio. kr. svarende til 3,7% fra 2009 til 2010.

Speciale 62 - Personer med svært fysisk handicap

  2009 2010 Stigning Stigning i pct.
Antal patienter 49.387 49.824 437 0,9 %
Udgifter, kr. 587.537.491 583.028.528 -4.508963 -0,8 %
Udgifter pr. patient, kr. 11.897 11.702 -195 -1,6 %


Der var registreret 49.824 patienter med svært fysisk handicap i 2010. Dette var 437 flere end i 2009 svarende til en stigning på 0,9% fra 2009 til 2010. Udgifterne var 583,0 mio. kr. i 2010. Udgifterne faldt med 4,5 mio. kr. fra 2009 til 2010 svarende til et fald på 0,8%.

Udgiften pr. patient var 11.702 kr. i 2010. Udgiften pr. patient faldt med 195 kr. svarende til 1,6% fra 2009 til 2010 i løbende priser.

I faste priser faldt udgiften pr. patient med 3,0% fra 2009 til 2010. Overenskomstens økonomiske ramme i henhold til økonomiprotokollatet er dermed overholdt.

Speciale 62 - Personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom

Patientgruppen blev indført under specialet pr. 01-08-2008. Der var i 2010 registreret 7.433 patienter og en udgift på 55,1 mio. kr. i den nye patientgruppe.

Imidlertid må det konstateres, at dette antal og udgift ikke er korrekt. Der har fra starten været tekniske problemer vedrørende en korrekt registrering af patienterne.

Der er forsat problemer vedrørende et bestemt lægesystem, som ikke er tilrettet korrekt. Danske Regioner har oplyst, at fysioterapihenvisninger, som sendes via lægesystemet Darwin (som har ca. 500 brugere blandt de praktiserende læger svarende til ca. 15%), altid fremsendes med afkrydsning i progressiv, selvom patienten er svært fysisk handicappet.

Dette betyder, at der fremtræder et større antal patienter i den nye patientgruppe, end der reelt er, og at den registrerede udgift ikke afspejler det reelle niveau.

Danske Regioner og PLO har tilkendegivet, at de vil gå ind i sagen.

 

Redigeret af : Anne Larsen, 05.09.2011

Til top

Kontakt

Relevante emneord

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld