1) Hvem kan fremover få vederlagsfri fysioterapi?
Sundhedsstyrelsen har udsendt en ny vejledning, der erstatter de tidligere retningslinjer for vederlagsfri fysioterapi. Der er vigtige ændringer vedrørende personkreds, patienternes valgmuligheder, mv. For at kunne anvende ordningen korrekt skal alle praktiserende have indblik i vejledningen i sin helhed. Vejledningen kan downloades på fysio.dk eller på sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kommunalt ansatte med ansvar for visitation til servicelovs- og genoptræningsydelser bør ligeledes kende vejledningen. Du kan læse mere om ændringerne og downloade selve vejledningen via linkene ude til højre.

2) Hvordan bliver afregningen fremover?
Indtil år 2012 varetager regionen afregningen af vederlagsfri fysioterapi for kommunerne. Det betyder, at praktiserende fortsat skal sende al afregningsmateriale til regionen. Regionen vil efterfølende afregne med hver enkelt kommune vedrørende deres patienter.

På regningsblanketten skal fysioterapeuten med et ”x” markere, hvis patienten tilhører den nye patientgruppe. IT leverandørerne er af MedCom blevet informeret om ændringerne. Blanketten kan ses via linket til højre.

3) Er der ændringer i henvisninger og undtagelsesredegørelser?
Ja, henvisningsblanketter er ændret, så det tydeligt fremgår om patienten tilhører 1) gruppen af svært fysisk handicappede eller 2) gruppen uden svært fysisk handicap, men med en progressiv lidelse.

På bagsiden er henvisnings- og limiteringsbestemmelserne for de 2 grupper beskrevet nærmere.

Praktiserende læger har fået information om ændringerne og har adgang til de nye henvisningsblanketter på plo.dk under ”henvisninger og rekvisitioner”.

Hvis en patient i gruppen med progressive lidelser uden et svært fysisk handicap undtagelsesvist måtte have behov for individuel behandling dokumenteres dette i en undtagelsesredegørelse. Hvis en patient i samme gruppe på et tidspunkt opfylder kriteriet om svært fysisk handicap, skal der udstedes en ny henvisning, så henvisningsgrundlaget altid er opdateret.

Vi har også revideret den vejledning, der beskriver anvendelsen af status- og undtagelsesredegørelsen. De tilpassede blanketter kan ses i linket ude til højre. 

 
4) Er det region eller kommune der håndterer ansøgninger om ydernumre, deling og øvrig administration?
Som et nyt begreb i overenskomsten indføres ”samarbejdsudvalgets sekretariat”, som de praktiserede skal kommunikere med vedrørende f.eks. ansøgning om ydernummer, flytning, deling af ydernummer, kontrolstatistikker mv. Kommunerne og regionerne indgår aftale om sekretariatsbetjeningen af samarbejdsudvalgene. Regionen sekretariatsbetjener samarbejdsudvalget, indtil der er indgået en aftale og det er meldt ud til de praktiserende, hvor de skal henvende sig.

5) Kan patienterne fortsat få vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren?
 Ja, kommunerne er forpligtede til at tilbyde vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren. Kommunen er jfr. sundhedslovens §140 a forpligtet til at tilbyde vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efter lægehenvisning. Alle vederlagsfri patienter, der har fået en lægehenvisning kan frit vælge mellem praksissektorens tilbud eller evt. kommunale tilbud. Kommunen behøver ikke oprette tilbud i eget regi, men har mulighed for det.

Det er fortsat patienten selv, der vælger tilbudet, evt. efter samråd med den henvisende læge. Reglerne om valgfrihed er beskrevet nærmere i sundhedsstyrelsens vejledning afsnit 2.3. samt i lovbekendtgørelsen § 14 og 15.

6) Kan en patient godt få fysioterapi både i praksissektoren og i kommunen?
Patienten har ikke mulighed for "dobbeltbehandling" (dubblerende tilbud), men hvis den henvisende læge vurderer, at der er et behov, kan patienten godt få suppleret et tilbud med et andet, hvis det første ikke er dækkende for patientens behov. Eksempelvis kan individuel behandling i praksissektoren i nogle tilfælde være nødvendigt for at supplere et holdtræningstilbud i kommunen. De nærmere bestemmelser herom findes i sundhedsstyrelsens vejledning afsnit 2.3.

Det har med ændringerne ikke været intentionen, at indskrænke det gældende tilbud, hvor en del patienter får suppleret deres kommunale træning med fx lægehenvist individuel behandling i praksissektoren.

Modtager patienten flere supplerende tilbud bør de ansvarlige behandlere samarbejde om at tilrettelægge indsatsen mest hensigtsmæssig og effektivt for patienten. Der er i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2007 aftalt nærmere retningslinjer for fx tværsektoriel kommunikation og honorar herfor.

7) Hvem bestemmer hvilket tilbud patienten skal have?

Det er fortsat lægen, der henviser ud fra en vurdering af patientens behov og hvorvidt patienten opfylder kriterierne for ordningen. Patienter, der opfylder kriterierne som beskrevet i sundhedsstyrelsens vejledning, og som derfor har fået en henvisning fra egen læge, kan vælge mellem et tilbud i praksissektoren eller et evt. kommunalt tilbud, hvis et sådan er oprettet. Patienterne vil hos egen læge blive oplyst om frit valgs bestemmelserne og evt. kommunale tilbud.

Hverken kommune eller praktiserende kan således visitere til bestemte tilbud. Er patienten havnet i et uhensigtsmæssigt tilbud bør den praktiserende fysioterapeut tage kontakt til kommunen og egen læge for at afklare, om der er bedre alternativer.

8) Hvordan bliver økonomistyringen fremover?
Kommunerne er af staten blevet kompenseret for de forventede udgifter til vederlagsfri fysioterapi inkl. den nye patientgruppe. Den samlede ramme er øget med 130 mio. kr. Om alle pengene fortsat vil blive brugt i praksissektoren bestemmes af om patienterne fortsat vil vælge praksissektorens tilbud eller om evt. kommunale tilbud fremover vil tiltrække en del af patienterne. Det er Danske Fysioterapeuters forventning at nogle kommuner vil oprette holdtilbud særligt til den nye patientgruppe uden svært fysisk handicap, men med en progressiv lidelse. 

For den enkelte praktiserende er det fortsat informations- og kontrolbestemmelserne, der udgør den lokale opfølgning på behandlingstyngden. Det er fortsat den enkeltes forbrug set i forhold til regionsgennemsnittet, der bliver fulgt op på.

Overenskomstparterne er enige om at følge op på om ændringer i patientsammensætningen har betydning for den aftalte økonomiske ramme.

9) Har plejehjemspatienter fortsat mulighed for at blive behandlet af en praktiserende fysioterapeut?
I udgangspunktet skal kommunen tilbyde fysioterapeutisk behandling til patienter på botilbud og plejehjem. Finder patientens læge ikke at et evt. tilbud er dækkende i forhold til patientens behov, kan vedkommende fortsat blive henvist til vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren. Det er ikke kommunen, der afgør om en patient er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, men den henvisende læge. Er der tvivl om hvorvidt en patient opfylder kriterierne kan sagen forelægges diagnosekomiteen under sundhedsstyrelsen.

10) Hvad sker der med lejeaftaler/tilskudsaftaler omkring bassin mv.?
Det er fastsat i overenskomsten, at kommunerne i forbindelse med flytning af myndighedsansvaret overtager de eksisterende aftaler om bassintræning eller holdtræning, hvor regionen har stillet bassin eller lokale til rådighed eller har betalt en del af lejen. Regionen og kommunerne er ikke forpligtede til at indgå særlige aftaler, men kan gøre for at sikre at der er et tilstrækkeligt tilbud.

Det vil være vigtigt at få en dialog med kommunerne om det fremtidige tilbud om bassintræning, da der er en risiko for at de eksisterende aftaler vil blive opsagt, særligt hvis en enkelt kommune bærer forholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med andre kommuner, der kan få glæde af tilbudet.

11) Hvordan skal praktiserende, kommuner og regionen fremover samarbejde ?
Der vil fortsat være ét regionalt samarbejdsudvalg, som er besat med 4 praktiserende fysioterapeuter, 2 kommunale repræsentanter og 2 regionspolitikere, Danske Fysioterapeuters regionsformand har observatørstatus i samarbejdsudvalget.

Kommuner og regioner skal fremover lave en fælles praksisplan, hvor også den fysioterapeutiske kapacitet i kommunerne beskrives. Det indgår i overenskomsten, at kommunerne løbende bør orientere samarbejdsudvalget om væsentlige, påtænkte ændringer i kapaciteten i de kommunale tilbud til patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi. Der henvises endvidere til en ny bestemmelse i overenskomsternes protokollat om samarbejde, koordination og kvalitetssikring: Kommunerne har til opgave at fremme, at der etableres en dialog på kommuneniveau med de praktiserende fysioterapeuter om indholdet og omfanget af de fysioterapeutiske tilbud set i forhold til behovet for kapacitet og valgmuligheder.

Det indgår endvidere i bestemmelserne om praksisplanlægning, at praksisplanen bør understøtte udførelsen af de opgaver, som er beskrevet i protokollatet vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring.

12) Kan kommunerne indgå aftaler med andre levandører om vederlagsfri fysioterapi ?

Udover tilbudet i praksisektoren kan kommunerne følge loven om at "etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner." Som beskrevet under spørgsmål 11 skal der være et samarbejde om udviklingen af kapaciteten. Dette udelukker ikke at kommunen kan vælge at inddrage fx klinikker udenfor overenskomst/andre private institutioner i den samlede kapacitetsdækning til vederlagsfri fysioterapi.  

Lovbekendtgørelsens § 13 præciserer, at vilkårene for kommunens egne tilbud og hos private institutioner skal være identiske med de vilkår, der fremgår af sygesikringsoverenskomsterne. Alle der tilbyder lægehenvist vederlagsfri fysioterapi skal dermed følge samme vilkår, herunder honorarer, ydelsesbeskrivelse, limiteringer mv. der fremgår af overenskomsterne. Patienterne har naturligvis valgfrihed mellem tilbudene.