Kontingenter

Dit kontingent afhænger af hvilket medlemskab, du har. Se de gældende satser her.

Aktuelle kontingentsatser:

Ordinært kontingent pr. kvartal

Ordinært kontingent består af:

Kontingent
Forskningsfonden
Fond for ansatte (konfliktfond) eller
Erhvervsudviklingspujlen for selvstændige

      1.676 kr.

 

       1.600 kr.
            51 kr.
    
            25 kr.

Studerende pr. kvartal           100 kr.

Nedsat kontingent pr. kvartal

Nedsat kontingent består af:

Kontingent
Forskningsfonden
Fond for ansatte (konfliktfond)* eller
Erhvervsudviklingspujlen for selvstændige*
(*kun hvis du er på orlov fra en arbejdsplads)

838 / 863 kr.

 

          787 kr.
            51 kr.

            25 kr.
 

Udlandskontingent årligt        1.227 kr.

Passivt medlemskab årligt
(uden for det fysioterapeutiske arbejdsmarked)

       1.081 kr.

Efterlønsmodtagere og pensionister under 65 år årligt        1.081 kr.
Pensionister 65 år og derover årligt           540 kr.

Læs om de forskellige former for medlemskab og dine muligheder for at få nedsat kontingent

Udover det almindelige kontingent betaler visse medlemstyper kontingent til Forskningsfonden, Erhvervsudviklingspuljen eller til Konfliktfond A.

Kontingent til Forskningsfonden

Som ordinært medlem betaler du udover det almindelige kontingent også kontingent til Forskningsfonden.

Midlerne i Forskningsfonden anvendes til at yde støtte til forskningsprojekter, der kan bidrage til fagets videnskabelige grundlag, dokumentere effekt af fysioterapi samt udvikle fysioterapipraksis. Forskningsfonden uddeler desuden Danske Fysioterapeuters jubilæumslegat og studielegat.

Kontingent til Erhvervsudviklingspuljen

Medlemmer, der er registreret som selvstændige, betaler kontingent til Erhvervsudviklingspuljen.

Danske Fysioterapeuter arbejder for at styrke og udvikle fysioterapi som erhvervsområde for selvstændige med henblik på at sikre vækst og arbejdspladser. Erhvervsudviklingspuljen har til formål at stimulere og understøtte erhvervsudvikling, dvs. aktiviteter som stimulerer og understøtter iværksætteri, forretningsudvikling og aktiviteter i forhold til det private sundhedsmarked.

Konfliktfond A

Medlemmer, der er registreret som ansatte, betaler kontingent til Konfliktfond A.
Midler fra konfliktfond A skal bruges som støtte i forbindelse med konflikter med Danske Fysioterapeuters overenskomstmæssige modparter. Repræsentantskabet kan beslutte, at fondens midler også kan anvendes til aktiviteter, der fremmer de omfattede medlemmers overenskomstmæssige interesser.

Som medlem af Danske Fysioterapeuter er dit kontingent fradragsberettiget. Du kan fra 1. januar 2015 få et skattefradrag på op til 6.000 kr. pr. år, og vi indberetter beløbet til SKAT.

Hvert år i januar indberetter vi medlemmernes kontingent direkte til SKAT, så beløbet kommer til at indgå i beregningen af dit skattefradrag. Til og med 2014 var fradraget på maksimalt 3.000kr., men fra 2015 er fradraget øget til maksimalt 6.000 kr. pr år.

Du kan kun få fradrag, hvis du er ordinært medlem eller studentermedlem. Passive medlemmer (herunder pensionister og udlandsmedlemmer) kan ikke få fradrag for deres kontingent.

Disse betalinger indberettes til SKAT:

  • Kontingent til Danske Fysioterapeuter
  • Indbetaling til Fonden for forskning, uddannelse og praksisudvikling
  • Kontingent til fraktioner
  • Kontingent til de faglige selskaber er ikke fradragberettiget.

Særligt for selvstændige fysioterapeuter

Hvis du er selvstændig med egen virksomhed, kan kontingentet indberettes på en sådan måde, at du ikke er omfattet af begrænsningen i fradragsretten på 6.000 kr. Den gælder nemlig kun for lønmodtagere. Det er derfor vigtigt, at vi har dine korrekte oplysninger registreret. Husk, du altid kan registrere ændringer i dine arbejdsforhold her på hjemmesiden.

Hvis virksomheden drives i selskabsform, f.eks. som anparts- eller aktieselskab, er du at betragte som lønmodtager, og du er derfor omfattet af begrænsningen i fradragsretten på 6.000 kr.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte medlemsregistreringen på tlf. 3341 4620 eller på mail. Send mail til medlem@fysio.dk.

Del eller udskriv artiklen

Kontakt

Kontakt medlemsadministrationen