OK-leksikon
Der anvendes mange udtryk og forkortelser i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Vi har lavet en liste over hyppigt anvendte udtryk.
Begreber
Når der indgås en ny overenskomst aftales, der som en væsentlig del af det samlede forlig generelle lønstigninger.
De generelle lønstigninger udmøntes ofte over 4-6 gange i overenskomstperioden som en procentregulering af løntrin og tillæg.
De generelle lønstigninger kommer således alle til gode.
Forud for selve overenskomstforhandlingerne udveksler organisationer og arbejdsgivere overenskomstkrav – altså ønsker til forbedringer og ændringer af den eksisterende overenskomst.
Danske Fysioterapeuter indsamler medlemmernes krav forud for de udtagelse af de krav, der fremsendes til arbejdsgiverne. De input, der kommer fra medlemmerne, er altså grundlaget for de endelige krav, Danske Fysioterapeuter rejser over for overenskomstfornyelsen over for arbejdsgiverne.
Varigheden af den nye overenskomst gælder for en periode på typisk 3 år.
Det har traditionelt været længden af perioden, men der har været afvigelser her fra, fx ved OK11 og OK13 hvor de nye overenskomster havde en længde på 2 år.
Overenskomstrammen er den samlede økonomiske opgørelse af værdien af den nye overenskomst.
Den estimeres ved overenskomstens indgåelse, men vil først endeligt kunne gøres op hen mod overenskomstperiodens afslutning.
I rammen indgår fx værdien af alle forbedringer, fx værdien af generelle lønstigninger, pensionsforbedringer, forbedringer vedr. barsel og andre fraværsforhold, mv.
En reallønsforbedring betyder, at lønudviklingen øger fysioterapeuters købekraft. Købekraften afhænger af, hvor mange penge man har til rådighed, og hvad dét man køber koster.
Der er tale om en reallønsudvikling, hvis der er tilstrækkelige lønstigninger, så man kan købe mere, selv om priserne er steget.
Med en reallønssikring modsvarer de aftalte lønstigninger de forventede prisstigninger i overenskomstperioden. Med andre ord har man samme købekraft.
Reguleringsordningen er en mekanisme, der sikrer, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked tilnærmelsesvist følger udviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder, at der er en parallelitet i lønudviklingen, og at hverken den private eller offentlige lønudvikling stikker af fra den anden.
Størrelsen af udmøntning fra reguleringsordningen opgøres løbende i overenskomstperioden – typisk 2 – 3 gange i en 3-årig overenskomstperiode - og påvirker størrelsen af de generelle lønstigninger.
Er udmøntningen fra reguleringsordningen positiv, får fysioterapeuter en større lønstigning end `blot´ de aftalte generelle lønstigninger. Er udmøntningen negativ reduceres de aftalte generelle lønstigninger.
Den økonomi, der ligger som grundlag for de nye overenskomster, vil som regel indeholde nogle midler (organisationspuljer) til organisationernes specielle forhandlinger.
Ved de specielle forhandlinger aftales der forbedringer for grupper af fysioterapeuter.
Der blev fx ved de specielle forhandlinger ved OK21 aftalt forhøjelse af tillæg til kommunale og regionale fysioterapeuter med 10 års erfaring.
Størrelsen af organisationspuljerne afhænger af, hvor stor en del af den samlede økonomi der går til generelle lønstigninger, og andre generelle forbedringer.
Når der foreligger et overenskomstforlig, sendes det til urafstemning blandt medlemmerne. Medlemmerne får dermed mulighed for at godkende eller forkaste forliget.
Urafstemningen er således den endelige godkendelse af et overenskomstforlig.
Forkortelser
AC er en forkortelse for Akademikerne. AC er både hovedorganisation og forhandlingspart. Danske Fysioterapeuter tilsluttede sig AC pr. 1. januar 2020, og forhandler sammen med de øvrige AC-organisationer ny overenskomst på alle de tre offentlige overenskomstområder.
CFU er Centralorganisationernes Fællesudvalg. CFU forhandler på vegne af alle offentligt ansatte i kommuner og regioner de overordnede vilkår – fx generelle lønstigninger, og tværgående aftaler såsom fravær af familiemæssige årsager, ferieaftale mv.
FF er Forhandlingsfællesskabet. De forhandler på vegne af alle offentligt ansatte i kommuner og regioner de overordnede vilkår – fx generelle lønstigninger, og tværgående aftaler såsom fravær af familiemæssige årsager, ferieaftale, senioraftaler mv.
KL er Kommunernes Landsforening. De forhandler den kommunale overenskomst på vegne af alle kommunerne.
MEDST er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. MEDST er statens forhandlingsorgan og varetager forhandlinger af de statslige overenskomster.
RTLN er Regionernes Lønnings- og Takstnævn. RLTN forhandler den regionale overenskomst på vegne af de 5 regioner.