11 spørgsmål til formanden om den nye model

Ny model skal sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår i praksissektoren. Men hvad betyder det, og hvordan vil det foregå? Læs formand Tina Lambrechts svar her.

Hovedbestyrelsen er blevet enige om en model, der skal sikre ordnede løn og arbejdsvilkår i praksissektoren. Her svarer formand Tina Lambrecht på spørgsmål om, hvordan det kommer til at virke.

Den nye model betyder dels, at der kommer en samlet standardkontrakt, som fastsætter mindsteløn og vilkår for ansatte i praksissektoren, dels at der bliver oprettet to fraktioner bestående af henholdsvis ansatte og lejere i den ene og arbejdsgivere i den anden. Disse to fraktioner skal fremover løbende forhandle standardkontrakten.

Hvorfor er det nødvendigt?

”Vi laver den her ændring for at sikre ordentlig løn og arbejdsvilkår for fysioterapeuter i praksissektoren. Vi får desværre mange henvendelser fra medlemmer, der får en meget lav løn. Samtidig viser vores lønstatistik, at lønnen er faldende for grupper i praksissektoren - især nyuddannede. Derfor vil der fremover være én standardkontrakt, som der fastsætter et minimumsniveau, når en fysioterapeut ansætter en fysioterapeut.”

”Alle fysioterapeuter skal have en rimelig løn. De har taget en uddannelse og står med et stort ansvar for patienterne. Det skal afspejle sig i lønnen - både for den enkelte fysioterapeuts skyld og for at undgå, at fysioterapi bliver et discount-fag. Hvis vi ikke sikrer et rimeligt bundniveau, så risikerer vi at få en konkurrence om, hvem der kan betale fysioterapeuter mindst. Konkurrence er fint, men den skal handle om at levere fysioterapeutiske tilbud af høj kvalitet.”

Hvad bliver mindstelønnen?

Den nye standardkontrakt skal behandles i hovedbestyrelsen i august og bliver lagt frem 1. september. Derfor er det for tidligt at sige præcis, hvad mindstelønnen bliver.

”Men der er en relativt stor gruppe ansatte i praksissektoren, som ligger under det lønniveau, vi lægger op til. Samtidig handler det ikke kun om løn, men også for eksempel pension, ferie og barsel.”

Ingen arbejdsgiverforening

Hovedbestyrelsen har valgt en intern model – selvom der tidligere har været diskussion om at lave en decideret forening for arbejdsgivere. Hvorfor?

”Fordi den valgte model kan sikre ordnede forhold uden at splitte foreningen ad. Vi kan fortsat rumme arbejdsgivere og ansatte i denne forening - men det er en forudsætning, at arbejdsgiverne efterlever den nye standardkontrakt, som sikrer et fornuftigt bundniveau.”

”Jeg har oplevet rigtigt mange arbejdsgivere i den her proces, som siger, at de lønner, og gerne vil lønne, ordentligt. De får nu et klart bud på, hvad det vil sige. Samtidig undgår de den unfair konkurrence, der opstår, hvis andre underbetaler deres ansatte.”

Hvad hvis ansatte og arbejdsgivere er uenige?

Hvad sker der, hvis fraktionerne ikke kan blive enige om standardkontrakten? Eller hvis de er uenige om fortolkningen?

”Det er en del af modellen, at hvis de to fraktioner ikke kan forhandle sig frem til en løsning, så er det hovedbestyrelsen, der fastsætter standardkontrakten. Samtidig bliver der oprettet et nævn med repræsentanter fra de to fraktioner og en dommer, der kan afgøre uenigheder om, hvordan standardkontrakten skal forstås.”

Hvad er straffen?

Hvad sker der, hvis en arbejdsgiver ikke lever op til standardkontrakten?

”Vi har endnu ikke aftalt præcis hvilke sanktioner, der kommer i spil – men i yderste tilfælde kan det være, at de ikke skal være i foreningen. De præcise sanktioner er noget som et Repræsentantskabsmøde skal tage stilling til. Man kan også forestille sig en smiley-ordning, hvor ansatte kan se om en virksomhed lever op til standardkontrakten.”

Hvad er det nye?

Der har også hidtil været standardkontrakter. Hvad er forskellen på dem og den nye?

”Vi har ikke haft en fraktion for ansatte før, men nu forpligter vi arbejdsgivere og ansatte overfor hinanden. Samtidig vil der være én standardkontrakt, der definerer ét bundniveau, og der vil være sanktioner, hvis den ikke overholdes.”

Hvordan er det anderledes end en overenskomst?

Hvad betyder det, at der er tale om en standardkontrakt og ikke en overenskomst.

”For det første betyder en standardkontrakt, at vi får et dokument, der er let at bruge og matcher praksissektorens øvrige vilkår. Den sætter et minimum, men giver også begge parter den fleksibilitet, som sektoren har efterspurgt.”

”For det andet betyder det, at standardkontrakten fastsætter et minimum – og det bliver op til den enkelte ansatte at forhandle sig til mere. For det tredje betyder det, at man ikke kan bruge de kampskridt, man får med en overenskomst, som blokade og sympati-konflikt, men må bruge andre sanktioner.”

Hvorfor sker det først nu?

Debatten om vilkårene for ansatte i praksissektoren startede som del af debatten om
ydernummersystemet tilbage i 2014. Hvorfor har det taget tre år?

”Det er der to årsager til. For det første skulle vi undersøge, hvad der kunne lade sig gøre. Det har især taget tid at afklare konsekvenserne af en eventuel arbejdsgiverforening og få lavet de nødvendige analyser. For det andet er det her en beslutning, vi har haft brug for tid til at diskutere i hovedbestyrelsen. For den er afgørende for fremtiden for både vores fag og for vores forening.”

”Det har været en lang proces, og jeg forstår godt utålmodigheden. Til gengæld er det en god løsning, vi nu kan præsentere, hvor vi kan sikre ordentlige vilkår uden at splitte foreningen.”

Flere uafklarede ting

Hvorfor melder I ud nu, selvom sanktioner og standardkontrakt først er på plads senere?

”Det handler både om, at vi gerne vil være så åbne som muligt – og om, at den her proces allerede har været rigtig lang. Jeg har hørt fra en del medlemmer, der er temmelig utålmodige, og det forstår jeg godt. På den anden side har det også været vigtigt for hovedbestyrelsen, at overveje det her grundigt. For det er en beslutning, der får store konsekvenser for vores fælles forening.”

Hvad med andre virksomheder?

Mens standardkontrakter skal fastsætte minimum, når fysioterapeuter ansætter andre fysioterapeuter, så vil Danske Fysioterapeuter fortsat tegne overenskomster med andre private virksomheder som eksempelvis Falck.

Hvad er tidsplanen nu?

Standardkontrakten bliver præsenteret 1. september, men det kræver et Repræsentantskabsmøde at indføre sanktioner.

”Derfor bliver kontrakten først bindende, hvis Repræsentantskabet godkender vores model. Men det vil være naturligt, at man som arbejdsgiver allerede inden da gennemgår sine kontrakter og indkalder ansatte til forhandling, hvis de ligger under det niveau, standardkontrakten lægger. For den er bundniveauet for, hvad der er en rimelig løn at give en fysioterapeut.”

Del eller udskriv artiklen
17 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Stefan Kragh

    Et fag – et folk, men ikke én forening!

    Overskriften vender jeg lige tilbage til.

    Til Kristian Birk, Jesper Ottesen, Peter Lehn m.fl.

    Debatten har kørt længe, hvorvidt vi har eller skal have ordnede forhold i praksis. Forudsætningen for at debatten overhovedet er blevet rejst, er også blevet betvivlet af mange, så det er dejligt at høre, at I stemmer i og synes ordentlige løn- og ansættelsesforhold er vigtige og nødvendige.

    I rejser også et vigtigt spørgsmål: hvem har forhandlingsretten i sidste ende og hvilke interesser/interessenter betyder mest for foreningen?

    Jeg pinlig bevidst om, at jeg står i politisk dynd til knæene, da jeg har stemt nej til model 3 (den fremlagte) i HB, for efterfølgende at måtte sande, at der ikke var opbakning til at gå efter andre løsninger, hvorfor jeg så også er gået ind i arbejdet med at gøre model 3 så ”fair og attraktiv” som overhovedet mulig.

    Men modellen er på ingen måde min livret, da den udstiller en lang række svagheder og bygger på forudsætningen om, at vi alle kan samles under ét!

    Den forudsætning tror jeg simpelthen ikke på, og det er der alene én grund til:
    De økonomiske interesser er alt for store for begge parter, til at vi kan være under ét i samme forening.

    Og alt den stund vi skal finde en løsning, så er det som om forudsætningen for, hvorfor vi er havnet her er glemt.

    Den vigtigste årsag er den nuværende overenskomst. Uanset hvor meget vækst og fleksibilitet vi får lagt ind i rammen ved overenskomstforhandlingerne, så kan det aldrig mætte behovet for vækst og det sikrer på ingen måde arbejdstagers vilkår. Alene det at ydernumrene koncentreres på stadig færre hænder, øget brug af ansættelse, samt de ulige konkurrenceparametre og opstartsmuligheder, leder langt hen af vejen arbejdstager til en accept af tingenes tilstand.

    Så spørgsmålet er om forudsætningen for model 3 holder. Det er smukt, at vi vil hinanden, men kan det bære økonomisk?

    Modellen afhænger helt af arbejdsgiverens velvilje til at tiltræde kontrakten, og hvor den eneste sanktion er eksklusion, hvis ikke medlemmet følger den forhandlede standardkontrakt.
    Og man heller ikke i udgangspunktet opnå enighed mellem sektionerne for arbejdstager og arbejdsgiver, så lander problemet (standardkontrakten) i HB, som skal definere de gældende vilkår.

    At vi har set eksempler på prekarisering, er et faktum, og i og med løn er og bliver den største udgift, når vi taler om klinikdrift, er det også her kampen vil stå i fremtiden. Det øger behovet for at vi kigger grundigt men også ærligt på os selv, og spørger om ikke bare vi er vokset fra hinanden på det punkt. Forskellen er i hvert fald iøjnefaldende.

    Så er vi tilbage ved overskriften: et fag – et folk, men ikke én forening, dertil er forskellen for stor og vigtig for begge parter.

    En fagforening må i min optik gerne være lidt reaktiv. Ikke altid flyve med de første strømninger, men bevarer overblikket og læser forandringerne, også de forventelige fremtidige forandringer. Forandringerne har vi nu været vidne til og jeg er stærkt bekymret for, at hvis ikke vi skaber en løsning, vi alle kan se os selv i, også i fremtiden, så ender vi mere delt end samlet.

    Model 3 er magtfuldkommen økonomisk, kommunikativ og politisk, men hvis ikke den kan bære, så kan man spørge sig selv hvad bliver konsekvensen på kort sigt?

    Skal foreningen kun rumme arbejdstagere? Og arbejdsgiverne må skæres fra!

    Vil en manglende tilslutning til standardkontrakten betyde, at de arbejdsgivere der ikke følger den, vil blive sanktioneret fra overenskomsten, eller at overenskomsten helt skal op til revision, hvis ikke der er skabes ordnede forhold?

    Spørgsmålene er mange og trænger sig på, men jeg glæder mig til at diskutere dem med jer i de kommende uger og ikke mindst på medlemsmøderne.

    De bedste kollegiale hilsner
    Stefan Kragh, HB
    Klinikejer u/ok.

  • Peter Lehn Petersen

    Der skulle stå "demokratisk" og ikke "demografisk"
  • Peter Lehn Petersen

    Hej igen

    Det virker lidt omsonst at komme med indlæg.

    Og hvis forhandlingerne bryder sammen, så er det HB som skal fastlægge indholdet; men HB og DF har klart meldt ud hvilken side de er på.

    Det er heri, at der er et demografisk problem og DET VIRKER IKKE TIL, AT DF FORSTÅR DET.

    Hverken Jesper, Kristian eller undertegnede er imod ordnede forhold.

    Nok for denne. Ha en god dag


  • Tina Lambrecht

    Kære Peter og Jesper

    De nye standardkontrakter, som hovedbestyrelsen lagde frem i september, er vejledende. De binder ikke nogen, men er et klart signal om, at vi i hovedbestyrelsen mener, at de dårligst lønnede skal stilles bedre.

    Forudsat, at repræsentantskabet godkender den foreslåede arbejdsmarkedsmodel på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 25. november, vil det være op til sektionen for arbejdsgivere og sektionen for ansatte og lejere at forhandle bindende kontrakter på plads. Det vil være op til de to sektioner at afklare detaljegraden og niveauet i kontrakterne.

    Kan sektionerne ikke blive enige, vil det være op til hovedbestyrelsen at fastlægge vilkårene i standardkontrakterne. Som nævnt ønsker hovedbestyrelsen, at Danske Fysioterapeuter skal være en forening for ALLE fysioterapeuter. Derfor vil vi naturligvis lytte fordomsfrit til BEGGE sektioner.
    Men vi har en tro på at sektionerne kan finde en løsning med hinanden og samtidig skal der også fra HB lyde en opfordring til at både arbejdsgivere og arbejdstagere gør deres interesser gældende og søger indflydelse i deres respektive sektions bestyrelse.

    Mvh Tina Lambrecht
  • Peter Lehn Petersen

    Hej Tina og HB

    Jeg er slet ikke uenig i at ansatte skal have ordnede arbejdsforhold og en god løn.
    Jeg vil ikke kommentere, hvor vidt mine fysioterapeuter har bedre eller ringere forhold end jeres bud - det er ikke det, som er kernen/ vigtige i denne tråd. Det er DF's ageren hidtil.

    Men når intet er forhandlet på plads, så kan ikke heller ikke tillade Jer at komme med et bud, det kan i gøre til forhandlinger, lige såvel arbejdsgiverne vil komme med deres.

    Og hvis Jesper sidste indlæg er korrekt, så står arbejdstagersiden langt stærkere og kan reelt bare sabotere forhandlingerne eller hvad????

    I øvrigt er jeg ikke enig i hele kontraktens indhold, og at den er for detalje orienteret på visse på punkter; men videre diskusion om dette burde ikke være relevant i denne tråd. Disse indvendinger bør der være mulighed for at komme med til sektoren for arbejdsgiver før forhandlingerne går i gang. Eller hvad???

    KH Peter Lehn Petersen
  • Jesper Ottosen

    Kære Tina og Kirsten

    Jeg ser ikke, i denne tråd, en aversion imod ordnede forhold i praksissektoren. Jeg ser heller ikke modstand mod ideen om en ny arbejdsmarkedsmodel.

    Men nu er det jo ikke ideen repræsentantskabet skal stemme om . De skal forholde sig til processen og de konkrete forslag til en arbejdsmarkedsmodel.

    Her er min indvending at HB har valgt side, hvilket giver et unfair forhandlingsgrundlag.

    Tina undgik behændigt at svare på mit spørgsmål om hvorvidt HB vil respektere hvis forhandlingerne ikke fører til et resultat.
    I forslag 4 §30 stk. 4 står der "Sektionsbestyrelserne skal hver for sig nedsætte et forhandlingsudvalg, der har til formål gennem indbyrdes forhandling at fastlægge
    standardvilkår for fysioterapeuters ansættelse hos andre fysioterapeuter eller deres virksomheder. Såfremt de to sektionsbestyrelser ikke kan opnå
    enighed om standardvilkår, fastlægges disse af hovedbestyrelsen. Standardvilkårene er bindende for foreningens medlemmer."

    Med den formulering bør det stå klart for enhver, at arbejdstagersektionen har HB som medspiller. Arbejdstagersektionen kan i yderste konsekvens læne sig tilbage og afvente sammenbrud i forhandlingerne, hvis de ikke er tilfreds med udfaldet. Jeg er muligvis paranoid, men jeg har desværre ikke tillid til dette setup.

    Jeg møder naturligvis op medlemsmøde om arbejdsmarkedsmodellen. Jeg håber også at medlemmer fra repræsentantskabet møder talstærkt op, så de kan forholde sig til diskussionen om de problemstillinger DFys tilsyneladende ikke kan se.

  • Tina Lambrecht

    Kære Kristian og Peter

    Tak for jeres spørgsmål og input.

    Vi har i hovedbestyrelsen valgt at give vores bud på, hvad en fysioterapeut som minimum bør tjene. Det har vi gjort, fordi vi mener, at der er grænser for, hvor lidt man skal tjene som fysioterapeut. Vi har ønsket at give et klart signal om, at bunden skal løftes. De svageste skal stilles bedre.

    Jeg er imidlertid ikke enig i, at vi har blandet os utidigt i den kommende forhandling mellem sektionen for arbejdsgivere og sektionen for ansatte og lejere. Vi har sat en retning, ja. Men hvis parterne ikke kan blive enige i løbet af foråret 2018, vil hovedbestyrelsen naturligvis lytte fordomsfrit til begge sektioner. Ikke kun til sektionen for de ansatte og lejerne.

    Jeg forventer imidlertid ikke, at det kommer så vidt. Jeg er nemlig ret sikker på, at de to sektioner vil finde frem til standardkontrakter, som begge parter kan stå inde for. Det er jo det, der kendetegner vores forening: At vi står sammen. Også selvom vi på nogle områder har modsatrettede interesser.

    Det er faktisk også den afgørende årsag til, at vi foreslår den arbejdsmarkedsmodel, vi har lagt frem. Vi ønsker, at Danske Fysioterapeuter også i fremtiden skal være en forening for alle fysioterapeuter. Arbejdsgivere og ansatte. Lejere og ejere.

    Vh
    Tina Lambrecht
  • Peter Lehn Petersen

    Hej Tina:
    Tak for dine indlæg og det da rart at høre at der i flg. dig skal være tale om reelle forhandlinger.

    Jeg er fuldstændig enig i Jespers og Kristians indlæg.

    DF har tidligere meddelt, at de ikke kan varetage begges interesser, og at foreningen fremadrettet vil varetage arbejdstagers interesse og for at arbejdsgiver interesse også vil blive varetaget, så har DF arbejdet på forskellige arbejdsmodeller; men mig bekendt er der ikke endelig vedtaget en model og de nævnte sektorer for arbejdstager og arbejdsgiver oprettet, og hermed har der heller ikke været forhandlinger om ny overenskomst.

    DF's og HB's ageren indtil videre omkring ny arbejdsmodel incl. udmelding af præcis kontraktindhold afspejler klart, at DF på forhånd har bestemt hvordan en overenskomst (kontrakt)skal se ud og som jeg ser det, har DF et KÆMPESTORT DEMOGRSATISK problem. Mig bekendt er ingen arbejdsgiveren eller sammenslutninger for disse blevet spurgt, og jeg har ikke som klinikejer kunne kommet med indspark til ny overenskomst.

    Dette er ikke DF værdigt.

  • Jens Gramstrup Olesen

    Kære Kirsten,
    Som jeg altid har respekteret for dine synspunkter.
    Men kom lige ind i kampen - du skriver min fagforening - om Danske Fysioterapeuter.
    Tror du også på julemanden?
    God jul - håber du får alt det du ønsker dig.
  • Kirsten thoke

    HVORFOR??

    Som mangeårig offentlig ansat, med ordnede løn og ansættelsesforhold, med en ( naiv?) tro på at alle fysioterapeuter er anstændige, sobre og moralske mennesker .... Er jeg undrende over at denne "øvelse" overhovedet er nødvendig .. Og jeg spørg mig selv HVORFOR?
    I "gamle dage" var langt de fleste i privat praksis, så vidt jeg ved, indleje og det er min opfattelse at de var bedre lønnet end os i det offentlige?!
    Hvad er det der er sket i den private sektor .. Og HVORFOR?
    Er der en grund til at ansatte kolleger på klinik, der arbejder fuld tid, skal spises af med en løn på omkring 20.000 kr/mdl ( som jeg har hørt skrækeksempler på!)
    Er der for få patienter pr fys? Er honorarerne pr patient/ behandling for lav? Er ambitionerne med dyre huslejer/nyt udstyr osv for høj? ... Hvis det er tilfældet, så er indsatsen måske en helt anden end kontrakter?
    Det eneste jeg ikke kan bære at høre, er at det i bund og grund er " fordi jeg kan komme afsted med det" .. Fordi " udbud er større end efterspørgsel" og fordi de unge, nyuddannede er parate til at " tage til takke med hvad som helst", og fordi " jo mindre jeg giver dem, jo mere bil og sommerhus til mig selv"!?
    For sådan er vi IKKE i min fagforening!! Vi behandler hinanden med respekt og ved, at en fysioterapeut skal honoreres ift uddannelse og kompetencer.
    Heldigvis kender jeg et utal af klinikejer der deler den opfattelse! Mit spørgsmål er hvorfor ALLE ikke gør det?
    Det ville glæde mig at få svar fra nogle af jer klinikejere, der i bund og grund er årsag til at foreningen overhovedet behøver sætte spot og handling på problemet.
    Jeg er indkaldt som repræsentant, med tale og stemmeret ... Please, gør mig klogere, før jeg skal stemme!

    Kirsten Thoke
    FTR! OUH
Se flere
Indsend kommentar