Fysioterapeuter skal ikke arbejde gratis

Danske Regioner placerer ansvaret hos fysioterapeuter, når nogle klinikker med ydernummer oplever at måtte afvise patienter i december, fordi de har ramt omsætningsloftet. Det er ikke fair at kræve, at fysioterapeuter skal arbejde gratis, mener Sanne Jensen, regionsformand i Danske Fysioterapeuter.
Foto: istock

Patienter, der er tilskudsberettigede til fysioterapi og er midt i behandling, risikerer at måtte afbryde forløbet og udskyde videre behandling til det nye år, når fysioterapeuten har nået omsætningsloftet. Det er en problematik, som rammer nogle klinikker med ydernummer i december.

DR Midt og Vest har taget sagen op og fortæller om en patient med dårlig ryg, der er blevet afvist af sin fysioterapeut i Nørre Snede med besked om at betale selv eller komme tilbage i det nye år.

Formanden for Regionernes Lønnings og takstnævn RLTN, Anders Kühnau mener, at ansvaret for at sikre behandling året ud ligger hos fysioterapeuterne. At afvise patienter er et brud på overenskomsten.

”Hvis fysioterapeuterne alligevel støder på loftet, skal de fortsætte med at behandle patienterne, og så kan det være, at fysioterapeuterne kollektivt i hele landet kommer til at betale nogle penge tilbage, hvis de kommer over den økonomiske ramme, siger Anders Kühnau til DR Midt og Vest.

Udskyder problemet

Sanne Jensen, regionsformand for Danske Fysioterapeuter i Midtjylland erkender, at overenskomsten dikterer, at man skal tage imod patienterne, selvom pengene er brugt:

”Men det er svært at planlægge, hvornår man løber tør for kapacitet, men vi prøver efter bedste evne, Grunden til at denne patient blev afvist var, at fysioterapeuten havde ramt sin personlige limitering på sit ydernummer. Hvis vedkommende tager patienten ind alligevel, så arbejder fysioterapeuten gratis, og det er ikke fair,” siger hun.

En fysioterapeut kan godt vælge at tage patienten ind, selvom omsætningsloftet er ramt, men så bliver den tilskudsberettigede del blot trukket fra budgettet næste år, og det udskyder kun problemet. Dermed risikerer flere patienter at blive afvist og endnu tidligere end december.

”I sidste ende er det også et politisk ansvar, at der er fysioterapi til syge borgere, som kommer med en henvisning fra deres læge,” siger Sanne Jensen.

Hvor mange klinikker, der har været nødsaget til at afvise patienter her op mod årets afslutning, vides ikke. Regionsformand Sanne Jensen opfordrer klinikker, der har ramt omsætningsloftet, til at melde ind hos Danske Fysioterapeuter, så det kan belyses nærmere. Patienter, der er blevet afvist hos deres fysioterapeut, opfordrer hun til at melde ind til regionerne.

”Lad os få afklaret hvor stort problemet er,” siger hun.

Overenskomstloftet vil være en del af de kommende overenskomstforhandlinger.

Del eller udskriv artiklen
13 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Lau Rosborg

    Kære alle.
    Først og fremmest vil jeg sige, at artiklen sammenligner æbler og pærer. På landsplan er der intet som tyder på at rammerne for §51, almen fysioterapi eller §62, vederlagsfri er overskredet, dvs at der ikke er nogen som har arbejdet gratis. Som det beskrives i artiklen er det en personlig limitering.
    En personlig limitering har man fået tildelt, hvis man har valgt at ansætte eller have en eller flere indledere på sin kapacitet, det er altså et valg man selv har truffet og en ordning man selv administrerer. For langt de fleste er det en postiv ordning som skaber flere jobs, faglig sparring og større diversitet på klinikkerne.

    Det gode ved artiklen, er de mange udmærkede og konstruktive kommentarer.

    Jeg vil tillade mig at kommentere på et par stykker :)

    Jon: Jeg er helt enig i at fysioterapi er et håndværk og med den rette tilgang, et fantastisk håndværk. Jeg elsker selv håndværket og regner med at sætte træskoene som håndværker.
    Men fysioterapi er også så meget andet, kandidater, ph.d’er, professorer, ledere, innovative og kreative folk. Og det er det, som er helt fantastisk ved vores profession.

    Henrik: Super relevant indlæg. Jeg sidder i forhandlingsudvalget og hele UP (Praksisudvalget), hvor Stefan også sidder, vil gøre alt for at få den bedste overenskomst overhovedet. MEGET gerne 124 nye yderne med tilhørende udvidelse af rammen.
    Men som du sikkert har bemærket, har vi en diskurs i samfundet, hvor det er økonomiske sammenhænge der styrer. Det er set med bl a lærerkonflikten og regeringens indgriben overfor de praktiserende læger.
    Lidt populært sagt, så er det lovgiverne/budgetlæggerne (staten) som styrer forhandlingerne, primært ud fra økonomiske præmisser.
    Det skal dog ikke forhindre os i at arbejde hårdt for et godt resultat.

    Lone : Du beskriver en ordning som fx psykologerne har, hvor de kun har ydernummeret “til låns”. Set i bagklogskabens klare lys havde det været en god ordning for hele praksisområdet incl læger, speciallæger og kiropraktorer. Men det er svært at se en måde at “køre tiden tilbage”.
    En af mulighederne er at sænke tilskuddet til behandllingerne, så patientandel blev større.
    Det er afvist fra folketinget.

    Set i det store billede er vi en lille spiller. En lille spiller med stor effekt.
    Nøjagtig som Obama sagde om Danmark, “you punch way above your weight”.

    Så uanset om det er staten, regioner, kommuner, forsikringsselskaber eller styrelser, betyder det at vi ikke bare kan diktere, hvordan vi gerne vil have ting, men skal arbejde hårdt og fokuseret på at få ting/ændringer igennem.

    Sune : DFys erhvervsafdeling er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed og forsøger at så styrelsen til at forstå opbygningen i praksis. Indtil videre står Styrelsen meget fast på deres, men vi håber at hele sagen om vagtlæger, stævnelæger evt, vil få dem til at genomerveje hele afgiftspolitikken.

    I forhold til Stefans indlæg, kan jeg kun anbefale, at vi i praksis støtter erhvervsnetværket.

    Mvh
    Lau Rosborg
    Praktiserende fysioterapeut
    HB-medlem

    PS: Det skal lige siges, at Obama sagde nøjagtig det samme til mange andre små lande. :)
  • Janne Kock

    Nadia Nielsen og Jon Ludvig, hvis ydernumrene blev givet frit, hvordan er jeres forslag så til en økonomisk styring af den pulje penge, som regeringen har afsat til fysioterapi? Fordelen ved ydernummersystemet er i forvejen, at alle ydernumre har en fast geografisk beliggenhed til fordel for patienterne, så de fleste kan vælge en fysioterapeut rimelig tæt på deres bopæl. Hvordan vil I sikre, at alle områder dækkes, hvis ydernummersystemet fjernes, og pengene følger patienten? Hvordan vil I sikre, at patienterne har mulighed for holdtræning hos hver enkelt praktiserende i en situation, hvor ydernummersystemet er fjernet – det er jo et krav i dag og dermed en ret dyr foranstaltning for klinikkerne. Det er lidt letkøbt at mene, ydernummersystemet skal fjernes, hvis ikke der samtidig kommer forslag til at løse det, så vilkårene ikke forringes for patienterne.

    Henrik Nielsen, hjælperordningen burde afskaffes, for i princippet må man på ydernumrene have hjælper i samme antal timer, som ens ydernummer er lydende på, og det fordobler kapaciteten på de ydernumre, hvor ordningen benyttes. På limiterede ydernumre er brug af hjælper dog med i den samlede kapacitet, men i princippet kunne der frigives en del ydernumre, hvis der kom en timelimitering på samtlige ydernumrene både over og under 30 timer og stop for hjælperordningen.

    Lone Nielsen, du vil også fjerne ydernummer systemet og lad der være fri konkurrence eller lav en naturlig tilbagelevering af ydernumrene, når de ikke bruges mere. Men alle virksomheder i Danmark kan sælge deres goodwill. Dette skal også fortsat være en mulighed for ydernummerklinikker. At ”få” et ydernummer er ikke i sig selv et succeskriterie, der skal fortsat arbejdes for det gode ry og omdømme, og det er dét, der gør virksomheden noget værd.

    John Møller Bruun, Jeg er enig med dig i, at 40 procent fra lejere ikke er til at købe sommerhus og båd for; det er faktisk til at dække klinikkens faste omkostninger med. Derudover bruger klinikejere en del tid på at administrere drift, hvilket også skal honoreres.
  • Stefan Kragh

    Kære John Møller Bruun og andre…

    3 November 2017 var der stiftende generalforsamling i Erhvervsnetværket for Frie Praktiserende Fysioterapeuter, med det hovedformål som beskrevet i vedtægterne; at varetage praktiserende fysioterapeuter udenfor den offentlige overenskomsts fagpolitiske, økonomiske og faglige interesser.

    At sige, at uden ydernummersystem, så var der ikke økonomisk stabilitet og udvikling på klinikkerne, er nok at tage munden for fuld i min verden. Det er vi mange der har bevist anderledes, trods de indlysende fordele en tilknytning til ydernummersystemet giver. Ydernummeret må ikke blive en uoverstigelig forhindring for at skabe bedre forhold og mere ligestilling i praksis, samt gøre vilkår og valg af behandlingstilbud mere overskueligt for patienterne.

    Erhvervsnetværket er stævnet ud med bl.a. det formål, at få perspektiveret praksissektorens muligheder og organisering anderledes. Vi er en bestyrelse, der er bredt sammensat, med både rødder i nuværende overenskomst, tidligere årelang tilknytning hertil og én med helt friske kræfter, der ser mulighederne fra et andet perspektiv.

    Personligt sidder jeg selv i UP (Udvalget for praksisoverenskomst) og kan kun bedyre, at overenskomsten ikke er noget ta´ selv bord. Faktisk er der udsigt til at kravene øges på en lang række områder i næste overenskomstperiode.
    Med det i mente og de paralleller du (John) drager til udgiftsudviklingen og behovet for at udvikle den fortsatte klinikdrift, så er det vores opfattelse, at vi (for længst) er nået til et punkt, hvor der er behov for at se på om praksissektoren kan organiseres anderledes indenfor den nuværende økonomiramme.
    En ramme der både for fysioterapeuter med og uden overenskomst, har formet en praksis, der hæmmer mulighederne for selvstændigt fysioterapeutisk virke og udvikling, og i lige så høj grad efterlader patienterne med begrænsede muligheder for valg af behandlingsudbud. Det bør ikke under nogen omstændigheder være patienterne, der betaler prisen for udgiftsudviklingen. Vi sigter mod patienten får større mulighed for at spille en aktiv rolle i valg af behandlingsudbud.

    Vi ønsker praksissektoren i fremtiden skal rumme lige muligheder for opstart og vækst, for store og små, faglig akkreditering uden segregering og hvor betragtningerne om ydernumre bliver mindre væsentlige.

    Med ønsket om et godt nytår og lad os mødes der hvor passionen ligger – i praksis og diskutere fremtiden.

    Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne

    Stefan Kragh, Formand – Erhvervsnetværket for Frie Praktiserende Fysioterapeuter



  • Sune Krogh Hansen

    Nej heldigvis. men til gengæld skal de udnyttes brutalt og betale ekstra afgift til BEHANDLINGSTEDSREGISTERET.
    vores lille klinik med ikke så mange fysioterapeuter kommer med de nye regler til at betale lige så meget som regionshospitalet i Skejby eller Rigshospitalet. det er forrykt.

    her er også en mulig arbejdsopgave for foreningen.
  • Morten Graversen

    Spot on John Bruun. Meget enig
  • John Møller Bruun

    Jeg er en af de slemme, altså en klinikejer som gennem 25 år har udnyttet jer der ønsker ydernummersystemet nedlagt. Alle mine fysioterapeuter betaler 40% eller måske mere korrekt får 60% af det de omsætter. I en tidligere kommentar mente forfatteren at 40% var mange penge!!!!!, vedkommende er vist ikke klar over hvor mange penge det kræver at tilfredsstille Ansatte og indlejeres behov for udstyr, sekretærhjælp osv.
    Jeg har i 25 år brugt denne provisionssats og er nu ved at nå et punkt hvor det er muligt at betale en ansat fysioterapeut lidt extra for at udføre nogle administrative opgaver. Jeg har ikke sommerhus, båd osv, men jeg har en stor veludstyret klinik med tilfredse medarbejdere som løbende deltager i intern undervisning hvor jeg betaler underviseren....desværre er der ikke med 40% provision penge til at kompensere for tabt arbejdsfortjeneste, men der er fortsat råd til sekretærhjælp til fysioterapeuterne............gad vide om der ville være træningsfaciliteter, veludstyret apparatpark, flere sekretærer samt frokost ordning i klinikkerne hvis man ikke var sikret en hvis økonomisk stabilitet i form af ydernumrerne.

  • John Bødker Olsen

    Selvfølgelig skal vi ikke arbejde gratis.
    I for vejen er beh honoraret ikke højt sammen lignet med anden sundhedsfaglig behandling.
    Hvis vi beh. Patienten intensivt med ro og tid til at komme rundt om hele problematikken som har fået pt.til at søge fysioterapeutisk beh. Så kræves der ikke mange beh. Pr. Patient.
    Jeg har afsat 30 min pr.pt. - 45 min første gang.
    Men mit yder- nummer er kun 30 timer og med limitering. Så jeg når ikke min grænse.
    Men har ofte 20 patienter på venteliste Og har svært ved at beh. Mere end 1x om ugen - samme pt.
    Jeg bliver frustreret når jeg ser klinik til salg med flere yder- nummer uden limit. Sådanne klinikker kan bare beh.løs uden stop. De er virkelig med til at dræne budgettet. Nogle beh. Vederlagsfri pt. 4 x om ugen! 2x individuelt og 2x hold.
    Jeg tror det er for let for klinikkerne at skrue op for beh. Antal/patient. Og det er med til at dræne budgetterne.
  • Lone Nielsen

    Fjern ydernummer systemet og lad der være fri konkurrence eller lav en naturlig tilbagelevering af ydernumrene, når en klinikejer går på pension, således den næste i "rækken" kan få tildelt et ydernummer. Det er blevet en grådig affære på de fleste klinikker med ydernumre, hvor klinikejerne har en tendens til i ekstrem grad at udnytte deres selvstændige indelejere og ovenikøbet presse dem til at gå over deres limiteringer i ren og skær grådighed. Desuden er der grådighed tilstede igen når klinikejeren ønsker at sælge sin klinik med de tilhørende ydernumre. Hvornår er det blevet rimeligt at gratis ydernumre udleveret af staten skal sælges videre for mange millioner?!
  • Andreas Bjerregaard

    Burde det ikke stort set umuligt for en enkelt fysioterapeut at nå sit limiteringsloft?
    Eller der mange tilfælde? Jeg tænker medmindre der, som vi ser det mange andre steder bliver brugt utallige vikarer på et ydernummer, ikke sagt det tilfældet her, eller at der bliver brugt flere timer om ugen end ydernummeret er på?. De fleste limiteringer ligger vel på pænt over 1. mio på 37 timers ydernummer?
    Hvordan er det limiteringen, reguleres den ikke ofte de forrige 3 års indtægt på det? Det blot der må have været en pludselig stigning.
    Ekstra midler til ydersystemet vil blot være en endnu en modarbejdelse af de fysioterapeuter der arbejder udenfor ydernummer. Der må ske en regulering af systemet, så vi kan få noget komkurrence på effektivitet, innovation og kvalitet ud af systemet. De ydernummersklinikker der gør det godt, de vil blot blive ekstra attraktive, men klart det vil gå udover nogen klinikejere der ikke leverer den øget kvalitet.
    højere oppe bliver der nævnt 40% provision Det mange år siden jeg har hørt en provision der var så lav. Lad os nu ændre systemet.
  • Henrik Nielsen

    I den sidste ende er det et politisk spørgsmål hvordan vi skal drive vores klinikker! Vi kan selvfølgelig IKKE arbejde gratis, og derfor er limitering af ydernumre ikke en god ordning at drive selvstændig forretning på.
    Det SKAL være muligt for os at kunne behandle patienter indenfor rammen af overenskomsten uden at patienterne skal have lang ventetid .

    Faktum er, at der i perioden 2007-2016 er kommet 104.606 flere speciale 51-patienter ind på klinikkerne (en stigning på 29,14%), og at der for speciale 62 er kommet 22.701 flere patienter ind på klinikkerne(en stigning på 50,38%).
    Det giver en samlet stigning i patientmassen på 31,5% i årene 2007-2016.
    Det er en voldsom stigning som vidner om at vi yder et godt solidt fysioterapeutisk håndværk, og at patienterne har fået øjnene op for , hvad vi kan tilbyde fysioterapeutisk.

    Paradokset er, at stigningen i patientmassen ikke har givet givet praksissektoren flere ydernumre. Bare stigningen i antal patienter i speciale 62 patienter burde udløse rigtig mange ydernumre! Hvis de skulle gå på hold med 5 personer pr. hold /50 gange på et år vil det udløse et timeforbrug på 227.010 timer/ årligt. Et "normalt" årsværk er på 1924 timer.
    Dette divideret op i timeforbruget giver et et antal ydernumre på 124 nye ydernumre.

    Så det er på tide at Danske Fysioterapeuter får forhandlet en bedre overenskomst på plads
    , hvor det er muligt at behandle flere patienter i deres nærområde.

    Til slut vil jeg citere tdl. Overlæge Mark A. Ainsworth fra Politiken 7/12 2017.
    " Akut sygdom skal i sagens natur behandles her og nu, og da akutte sygdomstilfælde ikke på forhånd kan planlægges, men ofte kommer i klumper, er en vis overkapacitet nødvendig, hvis ikke de enkelte patienter skal risikere at vente urimelig lang tid på behandling.
    Det er der desværre ikke stor forståelse for blandt de kolde hænder".

    Nøjagtig samme problemstilling har vi i vores sektor--at der skal være en vis overkapacitet for at vi kan yde hjælp i forhold til akut sygdom.

    Så lad julefreden sænke sig over os, og lad os få bedre rammevilkår i praksissektoren fremover.
Se flere
Indsend kommentar