Ny mindsteløn til de privatansatte

Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse har nu fundet det beløb, som den vil anbefale som minimumsløn for privatansatte. Dertil kommer højere pension og betalt frokost. Det handler om at løfte bundniveauet og sende et signal til arbejdsmarkedet, siger Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter.

Der er grænser for hvor lidt, man skal tjene som fysioterapeut. Det mener Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse, som anbefaler en række nye vilkår, der som minimum skal gælde for privatansatte fysioterapeuter. Det handler om rimelighed, siger formand Tina Lambrecht.

”Vi ønsker at sikre et rimeligt bundniveau for de privatansatte, da for mange fysioterapeuter i den private sektor er blevet aflønnet alt for lavt i de seneste år,” siger Tina Lambrecht.

Et signal til hele arbejdsmarkedet

Hovedbestyrelsen anbefaler derfor en mindsteløn for privatansatte på 26.000 kr. om måneden. Dertil kommer 15 procent i pension, betalt frokostpause og flere feriedage. Også for de ansatte på provisionsløn bliver der forbedringer. De vil fremover skulle aflønnes for minimum 25 timer om ugen.

”Dette skal ikke alene ses som en forbedring for vores egne medlemmer. Det skal også ses i lyset af et arbejdsmarked her i Danmark, hvor flere og flere faggrupper arbejder i løse ansættelser og under vilkår, som er for ringe. Det er en udvikling, som vi i Danske Fysioterapeuter gerne vil gå op imod,” siger Tina Lambrecht.

Anbefalingerne blev besluttet på hovedbestyrelsesmødet den 31. august i år. De er i første omgang vejledende frem til Danske Fysioterapeuters repræsentantskabsmøde i november. Derpå bliver det op til foreningens to nye sektioner, for henholdsvis arbejdsgivere og arbejdstagere, at forhandle de endelige vilkår på plads i fællesskab.

Hvis alt går som planlagt, bliver de nye standardkontrakter obligatoriske fra sommeren 2018. Det betyder, at kontrakterne bliver bindende for de arbejdsgivere, som er medlem af Danske Fysioterapeuter. Manglende overholdelse vil i yderste konsekvens kunne udløse eksklusion fra Danske Fysioterapeuter.

”Vi håber selvfølgelig ikke, at det kommer dertil, men det er helt afgørende for hovedbestyrelsen og for mig, at fysioterapeuter ikke underbetaler fysioterapeuter,” siger Tina Lambrecht.

Et rimeligt bundniveau

Selvom kontrakterne indtil videre kun er anbefalinger, opfordrer Tina Lambrecht allerede nu arbejdsgivere til at gennemgå deres kontrakter og sikre, at de er i overensstemmelse med det nye bundniveau.

”Vi har desværre set eksempler på lønninger, der var alt for lave, og det skader vores fælles fag,” siger Tina Lambrecht.

På den anden side er det også i den private sektor, man finder lønninger, der er højere end den nye mindsteløn. Det vidner om en god lokal forhandlingskultur, som gerne skal fortsætte, understreger formand Tina Lambrecht. For selvom hovedbestyrelsen anbefaler et bundniveau, vil det stadig være op til den enkelte fysioterapeut at forhandle sig frem til en bedre løn.

”Man skal selv sørge for at få en løn, der afspejler alle de kompetencer, man kommer med hver især. Det, vi sikrer nu, er, at vi ikke har deciderede discountlønninger på det private arbejdsmarked.”

Del eller udskriv artiklen
6 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Tina Lambrecht

    Kære Marianne
    Tak for dine og den øvrige bestyrelse i PFs gode input og solide støtte til hovedbestyrelsens ønske om at sikre ordnede forhold på det private arbejdsmarked.
    Når vi fra hovedbestyrelsens side har valgt at komme med vores anbefalinger til, hvad en fysioterapeut som minimum skal tjene, skyldes det, at vi ikke ønsker at se passivt til en udvikling, hvor en gruppe medlemmer aflønnes meget lavt. Vi ønsker her og nu at angive, hvad vi ser som et rimeligt bund niveau for de løn- og ansættelsesvilkår, som man kan byde sine medarbejdere, i øvrigt uanset om man arbejder inden for eller uden for sygesikringsoverenskomsten.
    Jeg vil gerne minde om, at de anbefalinger, som hovedbestyrelsen har vedtaget, netop blot er anbefalinger. Vi kan ikke tvinge nogen til at følge dem. Først når vi har etableret en sektion for arbejdsgivere og en for ansatte og lejere i 2018, og de respektive parter har forhandlet indholdet i en standardkontrakt på plads, vil den blive bindende.
    Du skal også have tak for de meget relevante spørgsmål, som du rejser.
    Jeg vil allerede nu gerne melde ud, at mandatet til Tandlægeforeningen vil tage sit helt naturlige udgangspunkt i den kommende aftale mellem sektionerne om de bindende vilkår, der skal gælde; at vi alle skal drøfte økonomien i modellen, og at de nye sektioner naturligvis vil finde deres plads i foreningens forhandlingsudvalg.
    Vi kommer sammen til at vende dine og PF´s spørgsmål i den løbende dialog bl.a. på de regionale møder frem til repræsentantskabet og naturligvis på selve repræsentantskabsmødet.

    Med venlig hilsen
    Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter
  • Marianne Kongsgaard Jensen

    Som en del af den nye arbejdsmarkedsmodel for ordnede forhold på det private arbejdsmarked ligger der nu to vejledende standardkontrakter fra Hovedbestyrelsen klar til ibrugtagning.
    PF støtter op om, at praktiserende fysioterapeuter skal mødes med ordnede vilkår. Praksissektoren skal gerne være det sted, man søger hen, fordi de faglige udfordringer, anstændige vilkår og god ledelse går hånd i hånd.
    PF påpegede allerede i juni måned vigtigheden af, at de to nye fraktioner i fællesskab udarbejdede standardkontrakterne http://www.praktiserendefysioterapeuter.dk/Nyheder/PFs-kommentarer-til-ny-standard-kontrakt-og-de-to-nye-fraktioner-under-Danske-Fysioterapeuter/
    – et synspunkt vi stadig fastholder. Vi finder det ærgerligt, at HB ikke har prioriteret at få den nye struktur med to nye sektioner på plads inden man kaster sig over kontrakterne. Vores bekymring går på en manglende grobund for god dialog imellem de involverede parter efterfølgende - en dialog PF anser for yderst vigtig for at faciliterer implementeringen af kontrakterne.
    Kontrakterne tager udgangspunkt i modellen fra de Offentlige Overenskomster. Det er derfor vigtigt, at vi har den samme økonomiramme pr. ansat i praksissektoren som i det offentlige. Det vil dog kræve at man undersøger det antal behandlinger/træninger, som er den produktionsramme som skaber vores lønramme både i det offentlige og i praksis.
    PF ønsker, at vi i praksissektoren kan konkurrere på løn-, ansættelsesvilkår og muligheder for faglig udvikling med det offentlige. Men er der lige muligheder for at give de samme vilkår? Praksissektoren har overenskomst med RLTN og har et fast økonomiprotokollat, som ikke giver mulighed for de store armbevægelser. Vi har andre ”goder” i form af midler til forskning- og kvalitetsudvikling, som naturligvis også kommer de øvrige sektorer til gode, men som ikke giver lønkroner til den enkelte fysioterapeut.
    PF har tidligere kommenteret på konsekvenserne af ikke at overholde vilkårene i en standardkontrakt. Vi er klart for, at der skal være mulighed for sanktion overfor de arbejdsgivere, der ikke tilbyder ordnede og rimelige forhold. Vi anerkender samtidig at der er ordnede forhold og gode arbejdsvilkår på størstedelen af klinikkerne, men ved også at vores sektor ikke kan holde til de dårlige historier om at vores fag tilhører lavtlønsområdet. Vi ser frem til at diskutere den nye struktur og dens konsekvenserne på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i november. PF har mange uafklarede spørgsmål, som der forhåbentlig kommer svar på. Her et lille udpluk:
    - Hvilket mandat har HB tænkt sig at give Tandlægeforeningen?
    - Løser den nye struktur den forskellighed der har været for medlemmerne i vejledning/hjælp når der har været problemer?
    - Bliver den nye struktur omkostningsneutral for medlemmerne, eller er der nogle økonomiske konsekvenser?
    - Hvilken plads får de to nye sektioner i Danske Fysioterapeuters udvalg?
    - Er HB ikke interesseret i at sikre løn- og ansættelsesniveauet for den del af fysioterapeuter der arbejder på provision uden for Overenskomsten?

    Bestyrelsen for Praktiserende Fysioterapeuter i DK

  • Thomas Bargisen Padkær Petersen

    Dejligt, at der er kommet fokus på ansættelses forholdene i de private praksis’er – og rigtig fint at det har udmøntet sig i en standard kontrakt. Det giver vores unge og nyere uddannede kollegaer lidt bedre forhandlingsmuligheder.

    Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor dette behov for nye kontrakter er opstået og hvorfor ansættelsesforholdene har ændret sig så markant indenfor den private sektor de seneste år.
    Og den seneste tid er der en årsag, som er sprunget mig mere og mere i øjnene;
    Klinik mæglerne…

    Hvem er dette nye folkefærd i vores lille, og ellers, lukkede verden? Og hvad betyder de for os fysioterapeuter og for den sikre og trygge verden som ejere og indlejere i mange år har befundet sig i?

    Igennem de seneste par år, har jeg af flere omgange haft kontakt til flere af disse mæglere ifm opkøb af klinikker.

    Første gang blev jeg ret overrasket, mest af alt over at den pågældende mægler var fra et helt andet geografisk område end hvor klinikken var til salg – og intet lokal kendskab havde og dernæst over at mæglerens kendskab til vores fag lå i at han og det firma han var partner i, havde stået for regnskabet for et par klinikejere gennem årerne, altså umiddelbart ingen indsigt i, hvilke udfordringer der forefindes med de forskellige typer af kapaciteter eller nogen præcent viden om eksempelvis diskussion om patienter under speciale 62.
    De næste par gange var min overraskelse ikke mindre – samme billede gjorde sig gældende oveni købet suppleret med en noget mere kynisk og forretningsminded tilgang til handler af klinikker og den efterfølgende drift af disse. Kreativiteten for hvordan omsætningen kunne boostes, ville næsten ingen ende tage.

    Jeg er sågar stødt på en enkelt, som omgik al god moral, etik og ikke mindst de juridiske spilleregler, ved ifm en budrunde – at udsætte budrundens deadline (uden at informere de bydende) fordi han, fra anden hånd, havde modtaget informationer om at der var en potentielt højt bydende part som ikke kunne nå at have sit tilbud klar til fristen.

    Men en opsummering af mine møder med disse mæglere, er at det altså typisk er revisor uddannede personer, med et ret smalt kendskab til vores fag og de værdier som privat praktiserende klinikker tidligere er blevet drevet efter (jeg er helt med på at disse værdier, har været vidt forskellige fra klinik til klinik, men der har dog trods alt været en form for fællesnævner for mange af dem).
    Selvfølgelig kan jeg ikke tillade mig at stigmatisere samtlige ”klinik mæglere” ud fra mit kendskab til nogle få – og overfor de der skulle føle sig helt misforstået, vil jeg gerne undskylde. Det er bare påfaldende så enslydende mine oplevelser har været…

    De gange jeg har været involveret i forhandlinger omkring klinikker, som har benyttet sig af mæglere, er prisen blevet noget højere pr kapacitet end i de tilfælde hvor fysioterapeuter imellem er blevet enige om en handel.
    Godt for sælger og selvsagt mindre godt for køber…
    Men man kan så sandelig ikke bebrejde sælger, for mange er det jo deres pensionsopsparing der skal realiseres.
    For køber, syntes jeg at have oplevet at det betyder en af 2 ting. Enten er det et opkøb ifm at ejerkredsen ejer flere klinikker og derved kan profitere af de fordele som der er ved stordrift og måske også, i en kortere periode, bedre kan bære et minimalt eller intet overskud i driften. Eller også er køber, en som bare vil gøre alt for at blive ejer, måske en eksisterende indlejer – og for hvem virkeligheden først for alvor rammer, når hverdagen er i gang og der skal afdrages på lån.
    Førstnævnte skal nok klare den, der er faste koncepter som man arbejder ud fra og de kan som sagt sagtens bære en periode uden eller med minimalt overskud.
    Sidstnævnte, er jeg væsentlig mere bekymret for og ikke mindst for deres indlejere eller ansatte. Jeg har mødt flere med horrible ansættelsesforhold og jeg har hørt om endnu flere. Og i takt med at vi uddanner flere og flere, som kommer ud til for få arbejdspladser, skal disse klinikker nok kunne finde folk som vil arbejde hos dem under disse forhold, for at få opbygget erfaring.

    Der er nok slet skjult, hvad jeg syntes om disse klinik mæglere og deres indtog i vores verden. Men måske er det uundgåeligt og bare et tegn på den naivitet, som nogle af os har levet under i mange år.
    Men for mig er det lidt historien om den lokale købmand om igen, de bliver presset af de store kæder – og jeg må ærligt indrømme, at jeg ret godt kan lide det lokale og personlige som den lille købmand tilbyder i højere grad end den store kæde. Vælger de at forsøge ikke at lade sig presse af de store kæder, bliver de nødt til at presse medarbejdere og måske endda priser for at kunne sikre en omsætning der står mål med den pris de har betalt for deres butik.
    Sammenligningen er måske lidt voldsom, men ikke desto mindre ser jeg nogle ligheder. For der er en risiko for, at de klinikker som ikke nyder godt af stordriften bliver nødt til at gå på kompromis med kvaliteten, for at kunne få arbejdskraften billigere og finde nogle som er villige til at arbejde sent og måske i weekenderne.
    De, som er uenige med mig, vil helt sikkert slå på at der sker det omvendte – kvaliteten stiger og sikres fordi konkurrencen øges og patienterne stiller større og større krav, måske har de ret – jeg tror det bare ikke på det og jeg mangler endnu at se eksemplet på at det sker. Og ret beset øges konkurrencen vel heller ikke, men indlejeren (hvis de stadig findes hist og pist derude) og den ansatte skal bare løbe hurtigere og længere for at kunne få den samme indkomst som tidligere - fordi deres provisions andel til ejer er større end tidligere eller fordi deres løn er mindre.


    Hvad er løsningen?? Jeg aner det ikke, men jeg tror mæglerne er kommet for at blive og dermed er priserne også presset op for at blive deroppe.
    Men jeg syntes måske, at man skal overveje en eller anden form for ”praksis certifikat” eller en ”mægler certificering” – for i det mindste at sikre, at de som forestår disse handler har bare en smule kendskab til vores verden.

    Sidst, men ikke mindst, kan jeg ikke undgå at undres over at DF oveni købet bruger en af disse mæglere som underviser på ”praksis certifikat” – selvfølgelig underviser denne i hvordan man kan forbedre sin forretning…





  • Tina Lambrecht

    Kære Michael,
    Man skal ikke være medlem af Danske Fysioterapeuter for at praktisere under praksisoverenskomsten, men vi ser selvfølgelig helst, at man er det :-)

    Ikke-medlemmer bliver opkrævet et éngangsgebyr på kr. 1.000 og et løbende overenskomstgebyr på kr. 1.009 pr. kvartal. Gebyret dækker den forholdsmæssige andel af Danske Fysioterapeuters omkostninger til drift, administration og udvikling af overenskomsten. Danske Fysioterapeuter tilbyder ikke individuel rådgivning til ikke-medlemmer.

    Med venlig hilsen
    Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter
  • Michael christensen

    Er det muligt at være ejer af en klinik med overenskomst og ikke være medlem af DF og hvordan honorere man i givet fald DF for deres tidsforbrug ved overenskomst forhandlinger?
  • Jesper Christensen

    .
Indsend kommentar