Ph.d.-forsvar om inklusion af børn med autisme og ADHD

Hvordan kan børn med autisme og ADHD inkluderes i idrætstimerne? Få svaret ved at overvære fysioterapeut Annette Bentholms ph.d.-forsvar.
"Du må ikke løbe udenfor banen" er titlen på fysioterapeut Annette Bentholms ph.d., som hun forsvarer den 27. juni i København.

Fysioterapeut og lektor på Fysioterapeutuddannelsen, University College Nordjylland har undersøgt, hvad der skal til for at få inkluderet børn med autisme og ADHD i idrætstimerne. Den 27. juni kl. 10-13 forsvarer hun sin ph.d., der har titlen "Du må ikke løbe udenfor banen".

I hendes undersøgelse afdækkes muligheder og begrænsninger for at inkludere børnene i idrætstimerne på to forskellige skoler i Aalborg.

Bedømmelsesudvalget består af: Laila Ottesen fra Københavns Universitet, Lars Tore Ronglan fra Norges Idrettshøjskole og Inger Eliasson fra Umeå Universitet.

Tid og sted

Alle er velkomne til forsvaret, der foregår i København på Institut for Idræt og Ernæring, Nørre allé 53 den 27. juni kl. 10-13.

Del eller udskriv artiklen
4 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Rune Holst Nielsen

    Dejligt at se der gøres grundigt arbejde på dette område, der er brug for udbredning af viden på disse grupper.
    Ser frem til at blive oplyst.
    Rune
  • vibekepilmark

    Forsvaret er den 27. JUNI og ikke i juli, som det ved en fejl fremgik sidst i nyheden (der nu er rettet). Jeg beklager fejlen.

    Med venlig hilsen

    Vibeke Pilmark, faglig redaktør
    Danske Fysioterapeuter
  • Lise Kronborg

    Sådan! Godt klaret og vigtigt emne Annette. Jeg vil, som en af dine store fans, glæde mig til at høre dig d.27. Juli.
  • Heidi Marie Brogner

    Fedt Annette, jeg glæder mig til at høre alle dine kloge ord.
Indsend kommentar