Unge håndboldspillere bliver skadet af pludselig øget træning

Med ekstra træningstid i hallen og flere kampe på programmet risikerer unge håndboldspillere at få skulderskader. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

 

Med ekstra træningstid i hallen og flere kampe på programmet risikerer unge håndboldspillere at få skulderskader. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Et træningspas mere om torsdagen og en hverdagskamp i kredscuppen, udover fast træning tre gange om ugen og turneringskampen om søndagen. Sådan ser kalenderen ud for mange unge håndboldspillere.

Men pludselig øget træning og flere kampe har en afgørende betydning for, at børn og unge får skulderskader. Det viser et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, der er det første studie på verdensplan, som har undersøgt sammenhængen mellem trænings-og kampbelastning og udvikling af skulderskader.
Projektet er udført af tidligere elitehåndboldspiller og ph.d. Merete Møller i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet samt Senter for Idretsskadeforskning, Oslo.

Data fra næsten 700 unge håndboldspillere mellem 14 og 18 år, fulgt gennem 31 uger af en håndboldsæson, danner baggrund for resultaterne, der nu er publiceret i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.

I de uger informerede spillerne blandt andet via SMS om deres skader, træningstid og kamptid. Der blev rapporteret 106 nye skulderskader i løbet af 73.546 timer kamp- og træningstimer.

Resultaterne vækker bekymring

Det er mere end dobbelt så mange end tidligere rapporteret i samme aldersgruppe. Derudover havde 20 procent håndboldrelateret skuldersmerter, da studiet startede og 24 procent havde haft håndboldrelateret skuldersmerter tidligere i deres karriere.

”Det er bekymrende, at så mange spillere enten har eller udvikler skulderproblemer i en så tidlig alder, det er derfor helt afgørende, at vi bliver klogere på, hvorfor spillerne udvikler disse skader, så vi kan reducere antallet” siger Merete Møller.

Undersøgelsen viser, at bliver træning- og kampbelastningen forøget med mere end 60 procent i forhold til, hvad spillerne gennemsnitligt har trænet og spillet kamp de fire forrige uger stiger risikoen for skulderskader.

”Det betyder, at spiller man gennemsnitligt fem timer om ugen over en periode på fire uger, så bør man maksimalt spille otte timer ugen efter. Har man ikke spillet mere end to timer de seneste fire uger eksempelvis på grund af skade eller sygdom, så skal man være mere forsigtig, og ikke øge kamp-og træningsbelastningen til mere end 3,2 timer den uge man føler, man kan træne eller spille kamp på fuld styrke igen,” fortæller Merete Møller.

Træning skal justeres

Resultaterne peger også på, at spillere med reduceret skulderstyrke eller nedsat kontrol af deres skulderblad er mere sårbare overfor skulderskader. De spillere havde en øget risiko for skulderskader, hvis de øgede deres ugentlige trænings-og kampmængde med 20 til 60 procent.
”Hvis en spiller med enten reduceret styrke eller nedsat kontrol om skulderbladet spiller gennemsnitlig fem timer om ugen i en fire ugers periode, tyder vores undersøgelse på at disse maksimalt bør spille mellem seks til otte timer ugen efter sammenlignet,” siger Merete Møller, og tilføjer:

”I en tid, hvor der snakkes meget om seniorspillernes hårde kampprogram, er det vigtigt at huske på, at rigtigt mange unge håndboldspillere også har et urimeligt hårdt kamp- og træningsprogram, og de voksne, der er omkring dem, forældre og trænere skal være bedre til at justere deres kamp- og træningsbelastning.”

Læs artiklen Handball load and shoulder injury rate: a 31-week cohort study of 679 elite youth handball players

 

Del eller udskriv artiklen
8 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Kristine Høgh

    I den sidste ende er det altafgørende at den specifikke/sportsmålrettede træning, er tilpasset den enkelte og dennes svage led i kæden, biomekanisk er vi i anatomisk korrekt udgangsstilling jo fint egnet til nærmest uendelige repetitioner indenfor fatique grænsen naturligvis, men dette kræver et godt klinisk blik hos eliteudøverens træner/fysioterapeut, hvilket jeg ofte oplever ikke har været tilstrækkelig kompetent. En skulderøvelse er kun forebyggende eller behandlende, hvis den instrueres og udføres 100% korrekt hos den enkelte.
  • Jasper Holm

    Flot og meget relevant studie, tillykke til Merete Møller
  • Tom Boysen

    Super forskning og artikel af Merete Møller. Klasse.....

    Jeg er af den helt klare overbevisning, at vi fremover bliver nødsaget til kigge intensivt på kvaliteten af den enkelte træning og ikke kvantiteten. Dvs. at træningsplanlægning/dosering må og skal forblive et højt prioriteret område i fx. træneruddannelserne. Ydermere har vi som behandlere og fagfolk ude i klubberne samt på skolerne også et stort ansvar for at give alle parter - eleven, forældre og træner, den bedste ballast til at komme helskindet igennem den svære periode hvori træningsintensiteten øges.

    Idrætsfolkeskoler og idrætsefterskoler må vi nok se i øjnene er kommet for at blive - og gudskelov for det da. Men specielt "opdragelsen" af den trænende part, uagtet om det er i klub- eller skoleregi, er for mig vigtig. Et vovet postulat fra mig vil være at den gode træner tænker kvalitet...den mindre gode - kvantitet, omkring denne specifikke problemstilling vel at bemærke !!!

    Hvis vi trodser den politiske korrekthed og bibeholder de elitære briller på - ved vi jo alle, at performance øges ved øget træning. Det er vi jo nok ikke voldsomt uenige i. Vi skal ikke pakke de unge ind i vat. Vi skal derimod gøre dem bevidste og fysisk robuste. Men det skal gøres med respekt for den enkelt spillers/udøvers fysiske træningstilstand på det aktuelle tidspunkt.
    Herved tror jeg, at vi kan decimere og undgå et relativt stort antal af specielt overbelastningsskader og ydermere frafald i mange idrætsgrene. Men mhp på frafald kan det jo være en helt anden diskussion.

    Eliteidrætten er jo trods alt det som - for det meste - giver os gode oplevelser over aftenkaffen.
  • Denis Nyboe

    Med Grip-MET kan man træne rotationskomponenterne bedre med i OE.
    Ved at anbringe modstanden på radial siden af pegefingerens grundled får man i et kast modstand på pronationen i underarmen og indad rotationen i skulderen.
    Ved at anbringe modstanden på ulnarsiden af lillefingergrundleddet får man i et kast modstand på supinationen i underarmen men også flyttet modstanden i skulderen til mere udadrotation.
  • Josef M Andersen

    Spændende studie og ligesom de tidligere kommentare giver det et godt billede som man let kan referer til i klinisk samenhæng. Også, bringer os frem til dillemaet mht træningstilrettlægelse i de forskellige regi.
    Æv at artiklen ikke er tilgængelig uden log in.
    Kunne godt tænke mig at læse lidt om undrsøgelserne ved baseline.

    Tillykke til Merette Møller
  • Kim Magnussen

    Flere unge eliteudøvere end nogensinde det skal uanset planlægning give flere skader, når det så er sagt så vil en pludselig øgning i træningsmængde på 50% aldrig ende ud i noget godt uanset sportsgren. Her tror jeg det er vigtigt at oplyse spilleren/forældrene om hvad der er i vente når hun/han starter på en elitesatsning, jeg tror ikke man kan forlange at bredde idræt skal ændre på deres setup. Når de så er kommet ud de forskellige steder er der rigtigt meget "skema træning" træningsplanlægning er rigtigt mange ting, hvad det virker en uge kan være totalt forkert ugen efter. Fornemmelsen for den enkelte udøver er rigtigt vigtigt, dette kan man desværre ikke læse sig til det stiller krav til træneren . Samtidig skal vi være bedre til at lære de unge mennesker om træning, så de selv har større kendskab til deres egen krop og om de signaler den giver. Og så vil alle ihærdige trænere gerne give en god omgang træning når de træner atleterne, dette giver rigtigt mange træninger på 80% istedet for et på 160% og et på 15%. Dette var bare tanker efter egne erfaringer, måske forkert måske ikke.
  • Majbritt Andreasen

    Tænker det samme! Spot on beskrivelse Jesper.
    Igen uden at have baggrundsdata og reelle fakta at henvise til - oplever jeg at unge i idrætsklasserne er overbelastede og med uhensigtsmæssig sammenhæng i progression og træningsbelastning (morgentræning og klubtræning med tung styrketræning samme dag) - og ikke kun på håndboldlinjerne.
  • Jesper Johnsen

    Måske ikke så overraskende men rigtig godt at få bekræftet.
    Jeg håber jeg kan få fat i data bag ved undersøgelsen - for jeg har en klar fornemmelse af hvor skoen trykker mest . I kølvandet på elite kommunernes tilbud om morgen træninger op til 3 gange om ugen fra 7 klasse, sker der en øgning af trænings mængden for rigtig mange unge 1. års U 14 spillere på over 100 procent. Mange U 12 hold træner 2 - max 3 gange om ugen - pludselig skal de træne 6 gange om ugen . Det kan ganske få holde til uden af få diverse belastnings skader.

    Den udfordring kan imødegås på flere måder.

    1. Øge trænings mængden tidligere og kontinuerligt op igennem U 12 sådan at springet ikke bliver så stort hvis man indgår i et morgenstrænings forløb i 7 - 9 klasse. Her kommer man dog lidt på tværs af de anbefalinger som DHF laver i forhold til trænings mængder og specialisering for tidligt. Men ingen tvivl om at det udfra et skades perspektiv ville være bedre at bygge op over flere år.

    2. At der laves et mere ensrettet skadesforebyggende og fysisk trænings forløb på talent klasserne 7 til 9 klasse i de 21 elite kommuner i Danmark , sådan at vi sikre at vi bygger vores spillere op sådan at de kan holde til de øgede trænings krav.

    Tænker det er oplagt at tage det op i DHF talent system, når de nu har været med til at søsætte elite satsningen fra 7 til 9 klasse.

    Jeg skal lige pointere at jeg ikke tale for at man skal afskaffe elite kommunernes satsning , men jeg så gerne vi blev langt mere opmærksom på at få lavet den rette træning både på mængde og kvalitets .
    Det kræver stor kommunikation mellem klubber og talent skoler og det kræver bla. at vi får folk med de rette kompetencer ansat til at tage sig af den fysiske træning.
Indsend kommentar