Vil du med til repræsentantskabsmøde?

Medlemmer er velkomne til at overvære Danske Fysioterapeuters ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 25. november. Tilmeld dig her.
Fra repræsentantskabsmødet i 2016

Kunne du tænke dig at overvære det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, der finder sted 25. november i København?

Repræsentantskabet skal tage stilling til:

  • Ny arbejdsmarkedsmodel, der skal sikre ordnede forhold for ansatte fysioterapeuter på det private område
  • Om Danske Fysioterapeuter skal være del af en ny fælles hovedorganisation mellem FTF og LO

Materialet til mødet bliver tilgængeligt for alle medlemmer den 27. oktober her på hjemmesiden

Tid og sted

  • 25. november 2017 kl. 10-17
  • Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601, København V.

Tilmelding

Tilmeld dig via mail til direktionssekretær Bente Molberg: bm@fysio.dk senest 22. november.

Danske Fysioterapeuter betaler al forplejning under mødet.

Om repræsentantskabet

Repræsentantskabet er Danske Fysioterapeuters øverste myndighed.

Se hvem der sidder i repræsentantskabet

 

 

Del eller udskriv artiklen
1 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Mathias Frank Holmquist

    Forleden kunne man læse at virksomheden Aleris havde vundet en udlicitering af genoptræning i Gribskov Kommune, hvorefter virksomheden kort efter opsagde overenskomsten for 25 fysioterapeuter. Det medførte bl.a. usikre arbejdsvilkår, titusinder i tabte kroner under barsel og manglende automatisk regulering af løn. (Som regionsformand Tine Nielsen fremhæver, så har virksomheden vundet opgaven på bekostning af medarbejdernes vilkår. Læs mere her http://sn.dk/Gribskov/25-ansatte-i-udlicitering-mister-overenskomst/artikel/691827)

    Hvorfor er denne sag så interessant ud over det åbenlyse?

    Fordi d. 25 november står Repræsentantskabet overfor et af de vigtigste møder for praktiserende fysioterapeuter, når der skal tages beslutning om en ny arbejdsmarkedsmodel, som skal lede videre mod en overenskomst i praksis. Ja du læste rigtigt, INGEN af de mange hundrede ansatte fysioterapeuter i praksis har, ligesom de 25 fysioterapeuter, nogen overenskomst. De møder dagligt op på arbejde uden reel sikkerhed for deres løn og arbejdsvilkår - kun med funktionærlovens mindstelønsvilkår som nedre stopklods.
    De har endnu flere kollegaer, som arbejder som selvstændige indlejere med endnu mindre sikkerhed for at kunne skabe sig ordentlige arbejdsforhold i et ydernummer-domineret praksisområde. Der har været alt for mange sager, hvor Danske Fysioterapeuter ingen sanktionsmuligheder har haft overfor klinikejere, som tilbyder betændte arbejdsforhold i profittens navn.

    Personligt mener jeg, at ordentlige løn og arbejdsforhold er en af de vigtigste mærkesager for en fagforening, så jeg ser meget frem til det kommende Repræsentantskabsmøde. Vi har ikke råd til at vente længere på en overenskomst. Vi må som forening aldrig lukke øjnene for det voksende antal af betændte sager, som nu passerer forbi, fordi der ingen reelle konsekvenser er for dem, som forsøger at udnytte nuværende markedsvilkår.

    Som medlem af Danske Fysioterapeuter skal man kunne finde den hjælp man søger i fællesskabet!

    Med kollegiale hilsner
    Mathias Holmquist
    Medlem af DFys. Repræsentantskab
Indsend kommentar