Forhandlingerne om Praksisoverenskomsten udskudt til marts

På grund af det kommende formandsvalg har Danske Fysioterapeuter og Regionernes lønnings- og takstnævn (RLTN) aftalt at udskyde forhandlingerne om en ny overenskomst.

Parterne blev på forhandlingsmødet i oktober 2017 enige om at holde en tænkepause, og på grund af efterårets kommunal- og regionsrådsvalg blev forhandlingerne udskudt til den 19. januar.

Efterfølgende har Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse besluttet at bede om en udsættelse som følge af formandsvalget i Danske Fysioterapeuter den 20. februar.

Der arbejdes på at finde en dato i marts måned til de afsluttende forhandlinger.

For de medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der er berørt af praksisoverenskomsten, betyder dette blot, at arbejdet på klinikkerne fortsætter som hidtil under den nuværende overenskomst.

Læs mere om praksisoverenskomsten

Del eller udskriv artiklen
3 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Kasper Hejlesen

    Husk også at kigge på de forskellige regionale aftaler mellem region/kommune og de privat praktiserende fysioterapeuter. Jeg forstår stadig ikke hvorfor region Sjælland fortsat IKKE har en PRAKSISKONSULENT. Ingen forløbsprogrammer, ingen aftaler omkring Glaid eller lignende. Jeg kan nævne i flæng!!!!!!! Vi har ingen i regionen til at tale vores sag udover vores regionsformand Lise Hansen (som gør det godt) - men vi mangler fortsat en praksiskonsulent til at varetage vores interesser. Det kunne være rart med mere fokus på dette.

    Med venlig hilsen

    Kasper Hejlesen
  • Anders Christoffersen

    Tankevækkende - hvad ligger der rent fagligt bag denne store forskel?

    Mvh Anders
  • Jens

    Husk at se hvad andre faggrupper honorerer for ydelser.

    Overenskomst som Danske kiropraktorer arbejder under.
    F.eks almindelig opfølgende konsultation ydelse: 1036 344,63 Kr patientandel 303,31 Kr Ofte 10 min behandling.
    Intro til superviseret træning ydelse 3011: 460,52kr patientandel 374,87 kr

    Forløbspakker med forhøjet patienttilskud.
    Forløb: Nerverodspåvirkning, lumbalt og cervicalt. Forløb for lumbal spinalstenose.

    Forundersøgelse for nyligt opstået: ydelse 1040,1050,1060. honorar 689,27 kr patientandel 275,71 Kr.

    Vi håber på det bedste
    Mvh Jens
Indsend kommentar