OK18: Konfliktlån

Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse har besluttet, at der vil blive udbetalt konfliktunderstøttelse under strejke, som er varslet af Danske Fysioterapeuter. Hvis konflikten optrappes, og lockouten træder i kraft, så omfattes alle – både de strejkende og de lockoutede – af konfliktlån.

Beslutningen om konfliktlån er truffet på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i dag.

Begrundelsen for at foreslå modellen med konfliktlån er todelt:

  1. For det første er det den billigste løsning for fysioterapeuterne. Et konfliktlån er ikke skattepligtigt, og der skal således i løbet af konflikten udbetales et mindre beløb fra konfliktfonden, ligesom der dermed også skal genopfyldes et mindre beløb til fonden efter konflikten.
  2. For det andet giver det mulighed for at opretholde presset på modparten i længere tid i en situation, hvor arbejdsgiverne har valgt at sende lockout varsler for hele den offentlige sektor.

Der vil kunne optages konfliktlån svarende til dagpenge efter skat og inkl. feriepenge. Det vil sige 629 kr. pr. dag svarende til 13.625 kr. pr. måned efter skat.

Andre foreninger f.eks. Danmarks Lærerforening har valgt samme model og sats for konfliktlånet. (Danske Fysioterapeuter regner med 7 dage pr. kalenderuge og DLF regner med 5 dage pr. kalenderuge).

Læs mere om konfliktlån her

Del eller udskriv artiklen
15 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Martin Reinholck-Jæger

    Kære Tina,

    Er ked af at skulle sige det, men de forandringer du snakker om ville vi også kunne nå frem til uden et strejkevarsel, som fremprovokerer et lockout varsel som rammer dine medlemmer hårdt...

    Igen, der er ikke nogen af de medlemmer som du repræsenterer som får noget som helst ud af dette her - hverkem på kort eller lang sigt.
  • Tina Lambrecht

    Kære Martin

    Jeg kan følge dig så langt, at en konflikt ikke er hverken et mål eller et optimalt instrument. Men det er nødvendigt i den aktuelle situation.

    Vi har forhandlet med arbejdsgiverne siden nytår, og det har ikke her været muligt at finde fælles grund på hovedknasterne i forhandlingerne. Vi arbejder fortsat målrettet mod at opnå en forhandlet løsning. Med forligskvindens bistand. I drøftelserne i Forligsinstitutionen bidrager de forskellige konfliktvarsler til at lægge yderligere pres på parterne om at nå hinanden, da alternativet er dyrt.

    Den nuværende konflikt er unik. Faktisk er den historisk unik. Dels har organisationerne aldrig stået så samlet nogensinde før. Fra læger og psykologer til fysioterapeuter og kontorassistenter står vi samlet mod de helt uacceptable krav, som arbejdsgiverne har stillet. Dels er et lockoutvarsel af en sådan omfang ikke set nogensinde før på det offentlige område.

    Begge ting mener jeg varsler forandringer. For det første sætter det scenen for selve det resultat, som vi – på den ene eller anden måde – vil stå med i sidste ende. For det andet mener jeg, at det i den grad har sat fokus på nogle af de svagheder, som Den Danske Model har på det offentlige forhandlingsområde. Uanset om vi får et forlig eller en konflikt håber jeg, at vi står overfor et unik mulighed for reelle justeringer i forhandlingssystemet og dermed en nytænkning af Den Danske Model, der endnu bedre passer på det offentlige arbejdsmarked.

    Danske Fysioterapeuter ønsker ikke konflikt. Kommer den er jeg dog fortrøstningsfuld i forhold til hvad der blive effekterne fremover.

    Med venlig hilsen
    Tina Lambrecht
    Formand
  • Martin Reinholck-Jæger

    Kære Tina,

    Vi er slet ikke uenige om de stridspunkter der er imellem arbejdsgiverene og arbejdstagerne i den konkrete konflikt og jeg er helt enig i punkterne som der slås for.

    Men når du skriver at i vælger strejke fordi at i tror at det virker, så spørger jeg igen.
    Hvornår har offentligt ansatte nogensinde fået noget ud af at strejke, andet end tabte indtægter og tomme strejkekasser?
    Har trusler om strejke nogensinde fået forligsmanden til at gøre forligsforslaget bedre end det han/hun alligevel ville været kommet frem til?
    Er der nogensinde blevet vedtaget en lov som var bedre for arbejdstagerne end det forslag som forligsmanden kom med?

    Mig bekendt er svaret til alle 3 spørgsmål et stort og rungende NEJ og derfor undre det mig at vores fagforeninger kan tro på at det skelle være anderledes denne gang.

    Når nu slt det her bøvl er overstået vil det endnu en gang have vist sig at strejken intet godt har ført med sig for medlemmerne eller fagforeningerne.
  • Martin Reinholck-Jæger

    Kirsten Thoke

    Hvem siger at vi har brug for et kampvåben?
    Hvorfor ikke have nøjes med at gå til forligsmanden (kvinden) og så se hvad hun kunne komme frem til? Det vil jo alligevel være det forslag som bliver gjort til lov hvis ikke man kan blive enige og på denne måde ville man undgå at koste medlemmerne penge og gøre uskyldige til gidsler.

    Så længe strejker INTET godt føre med sig og det gør det ikke på det offentlige område, hvilket historien har bevist, så er det et tåbeligt kort at spille og tyder kun på en fagbevægelse som hænger fast i forrige årtusinde.
  • Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter

    Kære Bo
    Tak for dit spørgsmål. Modellen og satsen er den samme hos Danmarks Lærerforening (DLF) og i Danske Fysioterapeuter. Forskellen i beløb opstår, fordi Danske Fysioterapeuter regner med 7 dage pr. kalenderuge og DLF regner med 5 dage pr. kalenderuge.

    Beløbet er fastsat ud fra et ønske om at bevare muligheden for at lægge pres på arbejdsgiverne i så lang tid som muligt – uden at medlemmerne må gå fra hus og hjem og med et ens beløb til alle fysioterapeuter, der er ramt. Det er en balance over de tre formål.

    Venlig hilsen
    Tina Lambrecht
  • Kirsten Thoke

    Kære Martin

    Langt hen af vejen har du jo ret i dine betragtninger ... MEN ... Har du så et bud på et alternativ til strejke som kampvåben? Eller tænker du vi skal lægge os fladt ned ( fra starten) og bare acceptere det de tilbyder?

  • Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter

    Kære Martin
    Når vi vælger at varsle strejker er det, fordi vi tror på, at det virker. Vi kan og skal ikke acceptere, at de ansatte på det offentlige arbejdsmarked gøres til et b-hold, og vi må derfor holde fast i den lange tradition, der har været om en parallelitet mellem offentligt ansattes og privatansattes lønudvikling.

    Jeg er sådan set enig med dig i, at vilkårene på det private og det offentlige arbejdsmarked er vidt forskellige. Det er netop derfor, vi problematiserer den måde forhandlingerne foregår på, på det offentlige område i Danmark. Det er ude af proportioner, når arbejdsgiverne lægger op til at lockoute stort set alle og på den måde inviterer til et lovindgreb. Det er ikke sådan, vi har tradition for at regulere det danske arbejdsmarked.

    Det er der brug for, at vi får lavet om på. At der er brug for at se nærmere på, om man kan indrette forhandlingssystemet anderledes er sådan set også konklusionen i ny komparativ forskning fra Ålborg Universitet. Erfaringerne fra tidligere viser, at det netop er i kølvandet på en konflikt, at man grundlæggende kan forandre rammerne for forhandlingerne. Som nævnt er det et af de steder kampen står i denne omgang.

    Vh
    Tina Lambrecht
  • Bo Andreasen

    I skriver at andre fagforeninger, bla. lærerne, har valgt samme sats for udbetaling af konfliktlån, men jeg kan se på dlf.org, at lige præcis lærerne kan låne et markant højere beløb end os (846 kr. pr. dag).

    Jeg synes at 629 kr. pr. dag er et meget lille beløb, som på ingen måde er sammenligneligt med en lønudbetaling.
    Hvorfor er beløbet sat så lavt? Skulle lockouten mod forventning blive langvarig kan man risikere, at nogle medlemmer er nødt til at låne yderligere penge alternative steder for at få økonomien til at hænge sammen.
  • Martin Reinholck-Jæger

    Kære Tina,

    Jeg er enig i at vi selvfølgeligt skal kunne forhandle løn og arbejdsvilkår med arbejdsgivere.
    Jeg forsøger blot at få en fornuftig forklaring på hvorfor en samlet fagbevægelse vælger at bruge et forældet våben som strejke, når man skal være mere end nlot almindelig naiv for at tro at det hjælper noget.

    Strejke har historisk ALDRIG givet offentligt ansatte en bedre overenskomst end det forslag som forligsmanden kommer frem til, da det, lige meget hvor urimeligt det kan synes, er hans/hendes forslag som bliver gjort til lov.

    Med andre ord, så er de eneste parter som bliver ramt af en strejke, fagforeningernes egne medlemmer (som fagforeningerne ellers skulle menes at ville hjælpe) samt de borgere som har brug for os. Hvorimod dem vi forsøger at ramme, griner hele vejen ned til banken...

    Vilkårene imellem det private og det offentlige arbejdsmarked er så vidt forskellige at det er direkte tåbeligt at tro at de samme våben kan bruges.

    Vi bør være klogere end det...
  • Susan Kranker, Danske Fysioterapeuter

    Kære Ditte
    Fagkongressen bliver ikke aflyst i tilfælde af en eventuel konflikt. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på konflikt@fysio.dk eller læse mere i vores Konflikt ABC om deltagelse i fagkongressen og kurser generelt i tilfælde af en konflikt.
    https://fysio.dk/radgivning-regler/ok18/konflikt-abc

    Vh
    Susan Kranker, uddannelseskonsulent
Se flere
Indsend kommentar