National klinisk retningslinje for nyopståede nakkesmerter

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter hos voksne fra 2016.

Retningslinjen anbefaler, at patienter med nyopståede uspecifikke nakkesmerter altid får information og rådgivning om sygdommen. Informationen skal skabe tryghed om diagnosen og prognosen. Derudover bør patienten opfordres til at opretholde normal fysisk aktivitet.

Nogle patienter vil have behov for behandling. Disse patienter kan tilbydes superviserede øvelser og behandling med ledmobiliserende teknikker. Man kan overveje akupunktur, da studier har vist en gavnlig effekt af akupunktur på smerte- og funktionsniveau.

Herudover kan brug af geler eller lignende med NSAID overvejes med henblik på umiddelbar smertelindring. Smertestillende medicin, der tages som piller, samt massage bør kun tilbydes efter nøje overvejelse.

Hent retningslinje

Se national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter hos Sundhedsstyrelsen

Hent pixi-udgave af national klinisk retningslinje for nyopståede uspecifikke nakkesmerter (2019)