National klinisk retningslinje for ADHD hos børn og unge
National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge (2021)
Læs mere om retningslinjen og find Quickguide hos Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen udgav i 2014 den første version af en NKR for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Retningslinjen er sidenhen opdateret i flere omgange, senest 2021.
Retningslinjen indeholder anbefalinger for udvalgte kliniske problemstillinger og kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrige retningslinjer, vejledninger, forløbsbeskrivelser mv. på området.
Retningslinjen indeholder anbefalinger for følgende udvalgte emner:
- Brug af rating scales (2014)
- Direkte observation i udredningen (2014)
- Tilskud af flerumættede fedtsyrer (opdateret 2018)
- Diæter uden farvestoffer (2014)
- Diæter uden sukker (2014)
- Computerbaseret kognitiv træning (opdateret 2018)
- Social færdighedstræning (opdateret 2018)
- Forældretræning (opdateret 2021)
- Sanseintegrationsbehandling (2020)
- Kugledyner/kædedyner (2020)
- Kognitiv adfærdsterapi (2020)
- Methylphenidat (opdateret 2018)
- Atomoxetin (opdateret 2018)
- Lisdexamfetamine/dexamfetamine (opdateret 2018)
- Methylphenidat versus atomoxetin (opdateret 2018)
- Atomoxetine versus lisdexamfetamine/dexamfetamine (opdateret 2018)
- Guanfacin vs. Atomoxetin (2020)
- Melatonin (2020)
- Centralstimulerende vs. Ikke-centralstimulerende farmakologisk behandling til børn og unge med ADHD og misbrug (2020)
- Medicinpauser (2014)
- Medicinsk behandling kombineret med ikke-medicinsk behandling (2014)
Dansk Selskab for Fysioterapi har indgivet høringssvar på retningslinjen.
Fysioterapeut i arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen, der har stået for opdateringen af den nationale kliniske retningslinje for ADHD hos børn og unge fysioterapeuter har haft dertagelse af:
- Camilla Tjott, fysioterapeut, udpeget af Dansk selskab for Pædiatrisk Fysioterapi.