Fysiske rammer og rehabilitering
Placering og indretning af lokaler har stor betydning for dig og dine patienter. Dårlig belysning og høje lyde virker stressende og skaber et dårligt arbejdsmiljø, mens det rigtige lys på trappen giver god mulighed for træning. Derfor er det vigtigt, at fysioterapeuter blander sig, når der skal bygges nyt.
I samarbejde med ArchiMed har Danske Fysioterapeuter udarbejdet en manual, der hjælper dig og andre fysioterapeuter med at gøre jeres indflydelse gældende, når der skal bygges nyt, eller når gamle lokaler skal renoveres.