Dansk Selskab for Bassinfysioterapi

Dansk Selskab for Bassinfysioterapi danner organisatorisk ramme om fysioterapeuter med særlig interesse for bassinfysioterapi med henblik på at styrke de faglige miljøer og bidrage til at realisere visionen om kvalificeret og evidensbaseret bassinfysioterapi.

Selskabets formål

Dansk Selskab for Bassinfysioterapi har til formål at kompetenceudvikle og styrke medlemmernes faglige viden og ekspertise inden for bassinfysioterapi. Det sker blandt andet gennem vidensdeling og koordinering med de øvrige selskaber i Dansk Selskab for Fysioterapi, samt ved at repræsentere medlemmerne og varetage deres faglige interesser.

Gennem kurser og temadage arbejder selskabet for at tilbyde medlemmerne den nyeste viden inden for bassinfysioterapi.

Om Dansk Selskab for Bassinfysioterapi

Dansk Selskab for Bassinfysioterapi er et fagligt selskab og stærkt netværk, der rummer godt 200 medlemmer, som arbejder i kommuner, sygehuse og i privat regi. Selskabets bestyrelse består af fem fysioterapeuter og to suppleanter bredt repræsenteret inden for arbejdsområder og geografi.

Faglige medlemsfordele

Ved at melde dig ind i Dansk Selskab for Bassinfysioterapi, bliver du en del af et veletableret og engageret netværk, hvor du får mulighed for at sparre med andre fysioterapeuter, der deler samme faglige interesser som dig. Med medlemsskabet følger desuden:

  • Mulighed for deltagelse i kurser og temadage
  • Automatisk modtagelse af nyhedsbreve flere gange årligt

Bliv en del af det faglige fællesskab

Du kan blive medlem i Dansk Selskab for Bassinfysioterapi, hvis du også er medlem af Danske Fysioterapeuter.

Det årlige kontingent for medlemskabet er 400 kr., som opkræves i forbindelse med dit kontingent til Danske Fysioterapeuter. Er du studerende, kan du blive gratis medlem af selskabet. Når du bliver færdigudddannet, vil du automatisk overgå som betalende medlem.Tilmeld dig via linket herunder.