Soldater ved balletten
Joseph Pilates
Joseph Pilates blev født i Tyskland i 1880, men boede fra 1912 i England, hvor han arbejdede som en cirkusartist og bokser. Ved udbruddet af første verdenskrig blev han anbragt i tvungen internering i England. I fangelejren begyndte han at udvikle gulvøvelser, der udviklede sig til, hvad man nu kender som pilates-måtteøvelser. Som tiden gik, begyndte Joseph Pilates at arbejde med rehabilitering af fanger, som blev ramt af sygdomme og skader. I mangel af bedre blev han inspireret til at udnytte elementer som sengefjedre og øl-fustage-ringe, for at skabe træningsudstyr til sine patienter. Elementer fra datidens primitive træningsudstyr er videreført til nutidens pilates-træningsredskaber. Joseph Pilates døde i 1967 i New York, 84 år gammel.
Fire benamputerede soldater får i øjeblikket supplerende genoptræning med pilates hos instruktører på Den Kgl. Ballet. Her har man de sidste 12 år har brugt pilates til forebyggelse og genoptræning hos ballettens dansere.
Det var en avisomtale af Rigshospitalets genoptræning af de benamputerede soldater, der fik balletten til at invitere i første omgang to soldater ind til supplerende genoptræning med pilates-teknikker og særlige træningsredskaber, hvor Reformer, Cadillac og Chair er de mest kendte. Pilotprojektet forløb sommeren over med træning en gang om ugen.
Overlæge Finn Warburg ved Ortopædisk Kliniks Traumesektion på Rigshospitalet fortæller, at han til at begynde med var lidt skeptisk over for henvendelsen fra Den Kgl. Ballet, ”som jeg jo ikke forbandt med meget andet end dansere i trikot”, som han siger.
”Men det viste sig hurtigt, at de to soldater fik en mere smidig og sikker gang. Så Joseph Pilates havde uden tvivl fat i noget af det rigtige, da han allerede tilbage i 1920'erne slog fast, at hans træningsmetoder var særligt egnede til genoptræning af soldater med krigsskader", tilføjer Finn Warburg.
Jo flere metoder, jo bedre
Også fysioterapeut Karen Webèr fra Rigshospitalet er overrasket over den markante effekt, træningen har haft. Hun fortæller, at soldaterne har fået meget mere styr på de små, stabiliserende muskelgrupper langs rygsøjlen og ved bækkenet - muskelgrupper, som soldaterne ikke, eller kun i begrænset omfang, har trænet tidligere, men som er vigtige, når man skal lære at gå med benproteser.
Hendes kollega, fysioterapeut Annette Forsythe supplerer: "Det er jo en del af alle fysioterapeuters grundviden, at det er vigtigt, at man får opbygget en stabil kerne, et stabilt centrum, hos patienten. Men når han så kun har et enkelt ben, eller slet ingen, ja så er det uhyre vigtigt, at de stabiliserende muskelgrupper i den nedre del af torsoen bliver trænet, så hele det indre muskelkorset styrkes. Den viden har vi kendt til længe, men jo flere træningsmetoder, jo bedre, og her er pilates-teknikker et rigtig godt supplement".
Karen Webèr og Annette Forsythe understreger dog, at der vil gå et stykke tid, før pilates bliver en fuldt integreret del af genoptræningen på Rigshospitalet, da det kræver omfattende investeringer, hvis soldaterne skal kunne træne i de redskaber, de har trænet i på balletten.
Almindelig gang blev lettere
24-årige Christian Richardson, der har fået amputeret begge ben, er den ene af de to første soldater, der vovede sig inden for på balletten. Han blev såret i august 2009 på sin allersidste patrulje i Helmand, da han trådte på en improviseret sprængladning. På det det britiske felthospital i Camp Bastion fik han amputeret begge ben over knæleddene.
"Jeg lå i tre måneder i sygesengen her på Rigshospitalet, så da jeg endelig fik mine proteser, handlede det i første omgang om at komme til at gå. Det krævede hård træning, og de første to-tre måneder med proteser var det mindre sjovt at bevæge sig rundt. Men pilates-træningen bød på en anden indgangsvinkel, og den har helt klart bidraget til, at jeg har fået en smidigere gang og mere kontrol over kroppen, så almindelig gang egentlig er rimelig let i dag", fortæller han.
Allerede efter den første træningslektion på balletten smed Christian Richardson den stok, som han havde støttet sig op ad de foregående to-tre måneder. "Om det udelukkende var på grund af pilates-træningen, eller om min genoptræning generelt blot betød, at jeg kunne smide stokken den dag, er selvfølgelig svært at svare på. Men der er ingen tvivl om, at jeg har udbytte af pilates-træningen. Mit mål er at komme til at gå helt normalt. Og det kommer jeg også til", lover han.
Workshop på Rigshospitalet
Fremskridtet hos de to soldater er så markant, at man for nylig gennemførte en pilates-workshop på Rigshospitalet med den amerikanske pilates-guru Elizabeth Larkam. Der deltog en række læger og fysioterapeuter fra Rigshospitalet, otte sårede soldater og instruktører fra Den Kgl. Ballet i den daglange workshop, som godt 30 interesserede fysioterapeuter og andre behandlere besøgte i løbet af dagen.
Soldater minder om balletdansere
En af initiativtagerne samarbejdet mellem hospitalet og balletten er den tidligere balletdanser og nuværende pilates-instruktør på Den Kgl. Ballet, Jessie Lee.
"Soldaterne har gjort store fremskridt, og de har været fantastiske at arbejde sammen med. På rigtig mange måder minder soldater og balletdansere meget om hinanden, når det handler om disciplin, vilje og udholdenhed", siger Jessie Lee.
Hun forklarer, at pilates i rigtig mange år har været den foretrukne træningsform hos balletdansere. "Balletdansere skal være fysisk stærke samtidig med, at vi ikke må ligne bodybuildere. Dermed ikke sagt, at vi ikke styrketræner - især drengene skal jo kunne løfte og kaste pigerne højt. Men med pilates kan vi få de lange, smidige muskler, som kendetegner balletdansere, samtidig med, at vi styrker balancen og koordination".
Jessie Lee tilføjer, at det i høj grad er netop det, soldaterne har brug for: ”Pilates handler i høj grad også om, at man skal have tankerne med i det, man gør. Altså neuromuskulær træning, hvor man med hjernen sender impulser via motorneuroner til de mindre muskelgrupper i kroppen. Der skal være balance mellem krop og sind, og det har vist sig, at den kombination er særdeles velegnet, når man genoptræner folk med proteser".
Stigende interesse
Det er ikke kun hos den Kgl. Ballet og på Rigshospitalet, at pilates er populær. Flere og flere fysioterapeuter gennemfører kurser, som gør dem i stand til at instruere patienter eller klienter i den snart 100 år gamle træningsmetode. "Interessen for pilates er helt klart stigende. Alene i år har vi haft omkring 70 fysioterapeuter på vores instruktøruddannelse. Men det er også en af de få træningsmetoder, hvor man kan målrette træningen meget individuelt til klienter i stort set alle de kategorier, som vi fysioterapeuter beskæftiger os med. Lige fra almindelig holdningstræning, over småskavanker til genoptræning efter alvorlige fysiske skader. Ja sågar inden for psykiatrien kan pilates være en velegnet træningsform", siger Marianne Nørup. Hun er fysioterapeut i instruktørgruppen FysioPilates.dk, der gennemfører kurser, temadage og instruktørkurser, for fysioterapeuter, i hele landet. "Klinisk pilates er eminent til meget præcist og individuelt at træne små muskelgrupper, der hidrører en konkret, individuel skavank eller skade. Derfor tiltaler den også de fleste fysioterapeuter, fordi man meget præcist kan træne en enkelt muskel eller muskelgruppe, som man ikke kan nå på andre måder. Rigtig mange kursister bliver meget overraskede, når de under træningen pludselig får fat i en muskel, som de ikke mærker noget til i dagligdagen", siger Mariane Nørup. Hun forklarer, at man med pilates kan stabilisere patienten i dybden, men samtidig arbejder FysioPilates meget med helheden, så det store fokus på de små muskler bliver overført til hele kroppens holdning og funktion. "Så det handler ikke bare om at få fat i de små, usynlige muskler, men i høj grad også om at få fat med den rette kraft. Det vil sige ikke at bruge flere kræfter end nødvendigt og om at kunne slappe af i de muskler, man ikke bruger, og integrere sin vejrtrækning, så bevægelserne bliver funktionelle og behagelige. Blandt andet ved at lade de større muskler arbejde indad i muskelkorsettet, så musklerne bliver en slags bindeled, der griber fat i hinanden og arbejder led for led. Men også ved brug af hjernen, der sender impulser til bestemte dele af kroppen, som på den måde bliver styrket. Derfor er pilates også særdeles velegnet til træning af personer, der skal lære at gå på proteser ", siger Marianne Nørup
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.