"Et fint resultat efter omstændighederne"

En overenskomstforhandling er ofte det muliges kunst, men Danske Fysioterapeuters forhandlere lignede nærmere nogle, der havde gennemført det umulige, da de mødte på arbejde mandag den 28. februar efter tre dage uden søvn.

De mange vågne timer var dog godt givet ud, for i løbet af weekenden var det lykkedes Sundhedskartellet at nå til enighed med både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om aftaler om nye toårige overenskomster. Et resultat, som konstitueret forhandlingschef i Danske Fysioterapeuter, Hanne Aasted, kalder ”rigtig fint efter omstændighederne”.

Først lønstigninger i 2012
De to aftaler ligner hinanden til forveksling. Begge rummer ingen lønstigninger i 2011, men en stigning på 2,65 procent i 2012.

Den manglende lønstigning i 2011 skyldes, at Sundhedskartellet ligesom alle andre på det offentlige arbejdsmarked bærer på en gæld til arbejdsgiverne, der skal afvikles i løbet af 2011. Gælden skyldes reguleringsordningen, der sikrer, at lønudviklingen på det offentlige og det private område ikke er alt for uens. Normalt er ordningen til fordel for det offentlige arbejdsmarked, men i 2009 steg lønningerne på grund af finanskrisen mere på det offentlige område end i det private, og truslen om en lønregulering i negativ retning var derfor reel i 2010. Truslen blev afværget med en aftale med arbejdsgiverne om, at gælden i stedet skulle betales ved forhandlingsbordet.

Selvom de samfundsøkonomiske omstændigheder har sat deres præg på både forhandlingerne og resultatet, er flere ting værd at fremhæve, mener Hanne Aasted.

”Vi har ikke kun skullet slås for vores krav, men også kæmpe for at bevare de rettigheder, vi havde i forvejen - særligt vedrørende arbejdstiden, og det er lykkedes. Sundhedskartellets hovedkrav har været at sikre reallønnen bedst muligt. Det har vi på grund af gælden ikke kunnet gøre i 2011, men det er lykkedes at få nogle fornuftige lønstigninger i 2012, og vi har valgt, at der skulle være tale om generelle lønstigninger, så al den løn, der kunne skrabes sammen er lagt, så den kommer alle til gode”, siger Hanne Aasted.

Udover de generelle lønstigninger er der blandt de nye elementer i overenskomsten blevet aftalt nogle lønbestemmelser vedrørende såkaldt ”atypiske stillinger”, f.eks. udviklings- og forskningsstillinger, forklarer hun. ”Det betyder ikke, at der er nogen, der skal indplaceres anderledes her og nu, men det signalerer, at der er faglige karriereveje også rent overenskomstmæssigt. Det er en strategi, som vi har haft i mange år, og som ligger godt i tråd med repræsentantskabets beslutning om, at vi skal arbejde for særlig honorering af folk med særlige kompetencer”.

De midler, der uden for lønrammen findes til udviklingsaktiviteter, er denne gang afsat til projekter med faglig og professionsrettet udvikling. For regionernes vedkommende en pulje på 15 millioner kroner, der kan søges til projekter på Sundhedskartellets område. Og for kommunernes vedkommende er et antal millioner kroner afsat til et samarbejdsprojekt om kvalitet, kliniske, retningslinjer og dokumentation.

Lægger spor ud til fremtiden
Der er tale om forlig, der peger fremad, mener Hanne Aasted: ”I Sundhedskartellet er vi faktisk lidt stolte over at have lavet et forlig, der lægger spor ud til fremtiden, i og med professionsudvikling og kvalitet er på dagsordenen”.

I løbet af de næste uger skal samtlige 120.000 medlemmerne af Sundhedskartellet stemme om forhandlingsresultatet. Afstemningen forventes afsluttet den 29. marts.

Fra Hanne Aasted lyder en opfordring til, at så mange som muligt stemmer, så foreningen ikke risikerer at blive kastet ud i en konflikt, alene fordi medlemmerne har glemt at stemme: ”Uanset om man er tilfreds med resultatet eller ej, er det vigtigt at man stemmer og på den måde tilkendegiver, om man mener, at vi vil kunne konflikte os til mere”.