Få sparring på jobsøgning og karriere

Danske Fysioterapeuter tilbyder i samarbejde med Din Sundhedsfaglige A-kasse individuelle samtaler med fokus på karriere og jobsøgning.
Få hjælp til afklaring eller jobsøgning af en karrierekonsulent. Alle samtaler er gratis og foregår over telefon. Foto: iStock

Som fysioterapeut kan du se frem til mange år på arbejdsmarkedet, så det er vigtigt, at dit arbejdsliv er godt og givende. Måske tænker du i nyt job? Måske vil du gerne flytte dit arbejdsliv i en ny retning? Måske er du nyuddannet og på vej til dit første job?

Få hjælp til afklaring eller jobsøgning af en karrierekonsulent i Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA). Alle karrierekonsulenter har en sundhedsfaglig uddannelse ligesom dig. De benytter deres unikke indsigt i dit fag og i det sundhedsfaglige arbejdsmarked til at vejledere og inspirere dig.

Alle samtaler er gratis og foregår over telefon. De varer i 30 min, og du kan booke tid inden for normal arbejdstid.

To typer af samtaler

Book samtale om jobsøgning

Et tilbud til dig, der har et nyt job i kikkerten, du gerne vil lande.

Få hjælp til at udforme et stærkt CV og en skarp ansøgning. Skal du til jobsamtale sparrer vi også gerne med dig forud for samtalen.

Jobsøgningssamtale er en telefonsamtale med sundhedsfagligt uddannet karrierekonsulent, der kender arbejdsmarkedet og dit fag og har flere års erfaring i den professionelle samtale.

Book samtale om jobsøgning på DSA's hjemmeside

Book samtale om karriereafklaring

Et tilbud til dig, der har et job, men savner retning i arbejdslivet.

Karriereafklaring er en telefonsamtale med en sundhedsfagligt uddannet karrierekonsulent, hvor du får professionel sparring og hjælp til afklaring af dine kompetencer, din motivation, dine ønsker og behov. Vores metode er coaching, vejledning og rådgivning, og du bliver præsenteret for metodiske værktøjer, du kan arbejde videre med efter samtalen.

Afklaring er et vigtigt skridt for at finde og søge de rigtige job. Samtidig bliver din jobsøgning også mere overbevisende og effektiv, når du er bevidst om, hvad du går efter.

Book samtale om karriereafklaring på DSA's hjemmeside