Krav til supervision

Der er fastsat krav om antallet af supervisionstimer, der skal til for at opnå godkendelse som henholdsvis certificeret kliniker og specialist:

• Der stilles krav om minimum 20 timers supervision for at blive godkendt som certificeret kliniker.
• Der stilles krav om yderligere minimum 30 timers supervision for at blive godkendt som specialist og dermed i alt 50 timers supervision.

Nedenfor kan du læse mere om, hvad der menes med supervision og hvad der bliver forventet af den person, som giver dig supervisionen (supervisor).

Da der kan være flere opfattelser af, hvad der menes med supervision, præciseres også, hvad supervision ikke er.

Hvad er supervision?

Supervision er, en på forhånd aftalt seance/setting som finder sted omkring læring ud fra en konkret situation som supervisanden definerer og som supervisor understøtter ved selve supervisionsseancen.

Ud fra denne forståelse er supervision ikke det samme som fx faglig sparring, hvor du sammen med en kollega snakker om forskellige muligheder ifm. et patientforløb eller der, hvor du søger en second opinion.

Supervision er heller ikke et forud aftalt oplæringsforløb/intro eller onboardingsforløb, hvor der er tilknyttet en tutor eller mentor, dog kan dele heraf tage form som supervision, men dette skal beskrives særskilt ud fra kravene om supervision.

Supervision i fysioterapi

Supervision i fysioterapi er en metode til faglig udvikling gennem reflektion over egen praksis. Supervision består af en struktureret læringsseance, der tager sigte mod at den enkelte sundhedsprofessionelle bliver bedre til at udføre sin praksis.

Det samlede supervisionsforløb er sammenstykket af de forskellige supervisioner, du har modtaget. Èn supervision vil ofte vedrøre én patientbehandling eller andre relevante situationer svarende til 30-60 minutters intervention og din/den efterfølgende opfølgning med supervisor.

Supervision som metode til refleksion er overvejende en pædagogisk, psykologisk proces, hvor den enkelte forholder sig til sit professionelle arbejde, både det faglige og det relationelle og set i lyset af den kontekst, arbejdet udføres i.

I forståelsen af begrebet professionel ligger der udover den rent faglige også den personlige dimension, som fordrer at man også forholder sig til sig selv som menneske. Supervisanden definerer formålet og indholdet af supervisionen forud for selve supervisionsseancen, hvis primære formål er læring og refleksion. Og dermed ikke et på forhånd givent facit.

Hvilke former for supervision?

Både certificerede klinikere og specialister skal kunne dokumentere supervision der lever op til fastlagte kriterier:

• Individuelle supervision også kaldet 1-1 supervision, hvor du som supervisand er alene om at modtage supervisionen.
• Individuel supervision skal udgøre minimum 50 % af den samlede portefølje af supervision. Individuel supervision inkluderer fx supervision under eller efter observation af fysioterapeuten der udreder og behandler en patient, gruppesupervision, hvor ansøger er den i gruppen, der superviseres, eller skriftlig gennemgang af materiale om en patient, videooptagelser eller lignende, hvor supervisionen er målrettet mod ansøgerens kliniske kompetencer.
• Individuel supervision i gruppe. Her får du også individuel supervision, men du er en del af en gruppe/team, så der er én eller flere end dig som før og efter modtager tilsvarende supervision.

Uanset om du modtager individuel (1-1) eller gruppesupervision, så er supervisionen enten mono- eller tværfaglig:

• Supervision monofagligt: Du får supervision som er indenfor dit speciale og det vil næsten altid være fra en anden fysioterapeut, hvor fokus er på den fysioterapeutiske tilgang/intervention/behandling.
• Supervision tværfagligt: Du kan også blive superviseret af en anden fagdisciplin (ikke fysioterapi). Det kan fx være fra en pædagog, hvis du arbejder med fysioterapi til børn eller fra en teolog, hvis du arbejder med onkologisk/palliativ fysioterapi. Det kan også være en læge, neuropsykolog, logopæd eller anden sundhedsfaglig person.
• Tværfaglig supervision vægtes med stor betydning ved vurdering af ansøgning og det betones, at ansøger som minimum reflekterer over sin rolle og kompetencer i et tværfagligt perspektiv. Tværfaglig supervision må maksimalt udgøre 50% af kravet for supervisionstimer. Tværprofessionel supervision kan være supervision fra en supervisor, som ikke er fysioterapeut eller supervision fra en fysioterapeutisk supervisor fra et andet speciale.

Anvendelsesformer

Indhold (overvejelser om hvad der bringes i spil i supervisionen):

• Faglige kompetencer, egenskaber/oplevelser
• Specialerettede kompetencer
• Klinisk supervision in action (der gives supervision i handlingsøjeblikket)
• Klinisk supervision on action (der gives supervision efter handlingsøjeblikket)
• Arbejdsforhold/miljørelaterede faktorer

Det påhviler ansøger at dokumentere, at den modtagne supervision lever op til kravene.

Blanket til dokumentation af supervision

I forbindelse med igangsætning af supervisionsaktiviteter anbefales det på forhånd at hente og udfylde en supervisionsblanket. Er blanketten udførligt udfyldt er man som ansøger sikker på, at ens supervision er tilstrækkelig dokumenteret.

Der udfyldes én blanket for hvert supervisionsforløb. Dog kan der ved samme supervision med gentagende indhold gøres brug af samme blanket, hvor det er angivet hvilke tidspunkt og sammenlagt hvor mange timers supervision der er tale om.

Blanket til dokumentation af supervision