Smerteuddannelse - kurser 2025/2026

v/specialist i sportsfysioterapi, PhD, MSc Pain, Dip MT Morten Høgh. I samarbejde med FysioDanmark Gentofte Fysioterapi og FysioDanmark Varde.

Kurserne i uddannelsen skal altid tages i rækkefølge, da undervisningen bygger ovenpå viden fra de foregående kursusmoduler. 
10% rabat ved samlet tilmelding til hele kursusrækken

  1. Grundkursus i Smertevidenskab

  2. Neuroscience og smertefysiologi

  3. Måling og undersøgelse af smerter

  4. Behandling og smertesyndromer

1. Grundkursus i Smertevidenskab
v/specialist i sportsfysioterapi, PhD, MSc Pain, Dip MT Morten Høgh

Grundkursus i smertevidenskab giver deltagerne en grundig indføring i de
basale principper i moderne smerteforståelse og smertebehandling. Undervisningen tager udgangspunkt i videnskab og klinisk forskning samt kliniske problemstillinger, så kursisterne kan forstå, hvordan den opbyggede viden kan understøtte og måske guide den kliniske hverdag.

Deltagerne lærer om, hvordan nociception og smerte hænger sammen, og hvorfor det ikke er det samme, samt om forskelle på akutte og kroniske smerter og udredning af alvorlig patologi og neuropatiske smerter. Herudover beskrives placebo- og nocebo-fænomenerne, de descenderende modulerende systemer i nervesystemet samt kommunikation/smertehistorien og fysisk aktivitet til smerteramte.

Undervisningen er baseret primært på samtaleundervisning og case-baserede
eksempler fra deltagernes hverdag.

Deltagere: Sundhedsfaglige (fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, psykologer, psykomotoriske terapeuter og sygeplejersker)

Lørdag d. 24. og søndag d. 25. maj 2025 (Sjælland/FysioDanmark Gentofte)

Onsdag d. 27. og torsdag d. 28. august 2025 (Jylland/FysioDanmark Varde)

Pris inklusiv forplejning kr. 3.950

 

2. Neuroscience og smertefysiologi
v/specialist i sportsfysioterapi, PhD, MSc Pain, Dip MT Morten Høgh

(obs. kursister skal have gennemført Grundkursus i Smertevidenskab)

Dette kursus giver deltagerne en grundig indføring i videnskaben bag vores forståelse for smerte. Fokus er på at forstå det nociceptive stimuli og de indbyggede modulationer i nervesystemet (sensibilisering og descenderende modulation) samt deres relation til immunforsvaret.

Deltagerne lærer desuden virkemekanismerne bag NSAID, opioid, anti-depressiva (SNRI), gabapentanoider (anti-epileptisk medicin) og rationalerne bag behandlingen med chili-plastre, cannabinoid og LDN. Gennem kurset lærer deltagerne at forstå nervesystemets kompleksitet, og hvordan denne kompleksitet spiller ind i det kliniske billede af patienten med kroniske smerter.

Deltagere: Sundhedsfaglige (fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, psykologer, psykomotoriske terapeuter og sygeplejersker)

Lørdag d. 18. og søndag d. 19. januar 2025 (Jylland/FysioDanmark Varde)

Lørdag d. 6. og søndag d. 7. september 2025 (Sjælland/FysioDanmark Gentofte)

Torsdag d. 8. og fredag d. 9. januar 2026 (Jylland/FysioDanmark Varde)

Pris inklusiv forplejning kr. 3.950

3. Måling og Undersøgelse af smerter
v/specialist i sportsfysioterapi, PhD, MSc Pain, Dip MT Morten Høgh

På dette kursus lærer deltagerne at gennemføre en undersøgelse af mennesker
med kroniske smerter, herunder at udelukke mistanke om alvorlig patologi og
skader
på/sygdomme i nervesystemet. Kurset omfatter desuden kommunikationsteknik,
tværfagligt samarbejde og smerter hos børn og ældre, samt metoder til at
vurdere/evaluere smerte og risiko for kroniske smerter (inkl. psykofysiske test og spørgskemaer).

Undervisningen er baseret på samtaleundervisning, case-baserede eksempler fra deltagernes hverdag samt praktiske øvelser. Deltagerne bedes medbringe udstyr til neurologisk undersøgelse (vatpinde, to mønter og stemmegaffel eller andet udstyr som man har til rådighed i hverdagen).

Deltagere: Sundhedsfaglige (fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, psykologer, psykomotoriske terapeuter og sygeplejersker)

Lørdag d. 1. og søndag d. 2. febuar 2025 (Sjælland/FysioDanmark Gentofte)

Mandag d. 25. og tirsdag d. 26. august 2025 (Jylland/FysioDanmark Varde)

Lørdag d. 7. og søndag d. 8. marts 2026 (Sjælland/FysioDanmark Gentofte)

Fredag d. 28. og lørdag d. 29. august 2026 (Jylland/FysioDanmark Varde)

Pris inklusiv forplejning 3.950

 

4. Behandling af smerter og syndromer
v/specialist i sportsfysioterapi, PhD, MSc Pain, Dip MT Morten Høgh

Kurset fokuserer på non-farmakologisk behandling af kroniske smerter. Der
tages udgangspunkt i fire arketyper af smerter: Lænderygsmerter, Fibromyalgi, Post-operative (neuropatiske) smerter og Funktionelle Lidelser. Deltagerne præsenteres for opdaterede retningslinjer og evidens for effekt af behandling og løser gruppe-baserede opgaver undervejs til hver af de fire kategorier af smertesyndromer.

Deltagerne lærer at anvende en patient-centreret tilgang (individualiserede behandlingsplaner) til at behandle smerter baseret på den evidensbaserede model.

Deltagere: Sundhedsfaglige (fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, psykologer, psykomotoriske terapeuter og sygeplejersker)

Lørdag d. 12. og søndag d. 13. april 2025 (Sjælland/FysioDanmark Gentofte)

Onsdag d. 3. og torsdag d. 4. december 2025 (Jylland/FysioDanmark Varde)

Lørdag d. 2. og søndag d. 3. maj 2026 (Sjælland/FysioDanmark Gentofte)

Onsdag d. 16. og torsdag d. 17. december 2026 (Jylland/FysioDanmark Varde)

Pris inklusiv forplejning kr. 3.950

 

 

Spørgsmål og tilmelding på jens@sundhedsordningen.dk efter først til mølle

Mere omkring vores kurser