Sådan vil kandidaterne arbejde for bedre løn og ansættelsesvilkår

På tredje og sidste valgmøde gav de fire formandskandidater deres bud på, hvordan de vil sikre offentligt og privatansatte fysioterapeuter en bedre løn. Alle støtter op om et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969.

Fysioterapeuters løn skal op. Det gælder både i det offentlige og det private. Navnlig lønnen i de private klinikker halter.

Sådan lød de fire formandskandidaters fælles mål, da de på det tredje og sidste valgmøde den 25. januar talte om ’TR og offentligt ansattes vilkår og arbejde’ og ’Fremtidens praksissektor og løn- og ansættelsesvilkår på det private område’.

Jeanette PræstegaardKandidaterne indledte med at præsentere deres synspunkter om det offentlige. Jeanette Præstegaard fik ordet først:

”Jeg vil som formand arbejde for at samle os omkring vores kerneværdier bedre løn og arbejdsvilkår. Særligt vil jeg gå efter at hæve den samlede lønramme, men også tilse, at fysioterapeuter med videreuddannelse og høj anciennitet honoreres,” sagde hun – og fortsatte med at tale om lønnen i det private, fordi hun mener, at de to ting hænger sammen:

”Jeg vil også arbejde intenst for, at basiskontrakten i privat praksis forhøjes og udvides med flere løntrin.  Når basiskontrakten er så lav, som tilfældet er - den er under det første trin i den kommunale lønramme - så er offentlige arbejdspladser i risiko for, at for eksempel genoptræning kan blive udliciteret til de privat, og så kan vi jo kun gisne om, hvad de tilbageværende fysioterapeuter i det offentlige skal lave,” sagde hun.

Desuden ville Jeanette Præstegaard investere ”langt mere” i tillidsrepræsentanterne og fællestillidsrepræsentanterne og indstifte to arbejdsmiljøpriser til arbejdspladser i det offentlige og private, der skiller sig positivt ud.

Skal ikke lave passiv pleje

Tine Hasselbrinck MadsenTine Hasselbrinck Madsen fulgte op med sit syn på offentligt ansattes vilkår og arbejde:

”Tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter er jo en fagforenings DNA. Det er det, vi står og hviler på. Jeg har ikke min store styrke i den offentlige sektor, men jeg har i hvert fald kunnet se, at presset generelt på sundhedssektoren er enormt. Det presser som sundhedspersonale selvfølgelig også os. Der er mangel på personale og især mangel på plejepersonale. Jeg ved, at tillidsrepræsentanter på daglig basis sidder og kæmper med en opgaveglidning, hvor fysioterapeuter skal over og lave passiv pleje. Det synes jeg ikke er i orden,” sagde hun.

”Men det er en benhård grænse mellem, hvornår er det opgaveglidning, og hvornår kan vi påtage os sådan nogle opgaver. Jeg synes, at vi som fysioterapeuter har et kæmpe ansvar for at sætte rehabilitering på dagsordenen. For det er dér, vi virkelig kan sparke ind, så vi gør vores ældre og syge borgere mere aktive, for så gør vi dem også sundere,” sagde hun.

Tine Hasselbrinck Madsen vil styrke kommunikationen mellem Holmbladsgade, hvor foreningens sekretariat ligger, og ud i landet til blandt andre tillidsrepræsentanterne. Hun opfordrede desuden medlemmerne til i højere grad at dele gode idéer med hinanden.

Faglighed som løftestang for løn

Sanne JensenSanne Jensen mente, at fysioterapeuter skal bruge deres faglighed og fagets videnskabelige opbakning som løftestang for højere løn i det offentlige.

”Men et arbejdsliv handler om andet end løn. Det handler også om meningsfuldhed. Det skal være meningsfuldt og meningsgivende at gå på arbejde som fagperson og som menneske. For hvad nytter en høj løn, hvis der er dårlige arbejdsvilkår, og mulighederne for at bruge sin faglighed ikke er til stede eller er begrænset af økonomi,” sagde Sanne Jensen og fortsatte:

”Vi skal gøre det klart, at økonomi til fysioterapeuter skal prioriteres, fordi den faglighed, som fysioterapeuter leverer, er med til at løse de udfordringer, som vi står overfor nu og i fremtiden. Vi skal sætte massivt ind decentralt i foreningen, fordi det er her, budgetterne til vores kommuner og vores hospitaler bliver lagt. Vi skal gøre det via TR, via FTR, via regionsformænd og regionsbestyrelserne. Men kræver faktisk, at vi uddanner vores TR og FTR på en anderledes måde, end vi gør i dag, og der skal tilføres midler både til TR og til regionerne, for at vi kan løfte den opgave. For det er ude decentralt, at de politiske beslutninger bliver truffet, som har rigtig stor indflydelse på vores medlemmers arbejdsliv,” sagde hun.

Sanne Jensen vil også arbejde for, at flere fysioterapeuter bliver ledere i det offentlige. Derfor opfordrer hun til, at TR-rådet og Lederrådet i Danske Fysioterapeuter sammen ser på, hvordan interessen for ledelse kan øges.

Ind i opgøret med Tjenestemandsreformen

Lars Henrik LarsenLars Henrik Larsen lagde ud med at erklære sig som feminist i sit oplæg om offentligt ansattes vilkår og arbejde og TR.

”Der står 2022 i kalenderen, og vi moderne mænd er erklærede feminister. Og det er vi, fordi køn ikke må være en faktor heller ikke i forhold til løn og ansættelsesvilkår. Vi skal tydeligere engagere os i sygeplejerskernes kamp, og ja, der er nedsat en lønstrukturkomite, og ja, det vil koste det svimlende beløb af 15 mia. kr. årligt at få lavet en genopretning af den ulige løn. Der bliver behov for fælles kamp for blandt andet ligelønspuljer, det skal være på dagsordenen også i de kommende år,” sagde Lars Henrik Larsen og fortsatte:

”Parallelt skal vi styrke vores egen kamp for en højere indplacering i det danske sundhedsvæsen. Specialisering, særlige funktioner og kompetencer skal honoreres i endnu højere grad og være vores løftestang. Og vi bør hurtigst muligt etablere et fagligt selskab og måske udvide vores specialiseringsordning med to nye specialer: Sundhedsfremme og rehabilitering. Vi ved, at der er interesse, og vi ved, at netværkene ulmer allerede. Lad os komme i gang,” sagde han.

Lars Henrik Larsen vil arbejde for, ”at specialisering bliver forløberen for specialuddannelser”. Han henviste til, at sygeplejersker har syv specialuddannelser, der udløser ca. 2000 ekstra i løn om måneden. Desuden vil han styrke tillidsrepræsentanterne og foreningens rådgivningsindsats.

Hvordan gribe opgøret an?

På et spørgsmål fra et medlem svarede kandidaterne på, hvordan de vil gå ind i opgøret med  Tjenestemandsreformen i 1969, hvor nogle faggrupper – navnlig kvindedominerede fag - blev indplaceret for lavt i forhold til deres uddannelsesniveau.

Det ville Lars Henrik Larsen tage fat på med partnerskaber med de andre pressede sundhedsuddannede. Sanne Jensen og Tine Hasselbrinck Madsen pegede på, at de ville præge udviklingen gennem direktøren for Danske Fysioterapeuters hovedorganisation, AC, som sidder i lønstrukturkomiteen. Jeanette Præstegaard ville desuden fastholde de gode kontakter med de andre fag og med social og sundhedspolitiske ordførere på Christiansborg.

Enighed om alt for lav løn i det private

Godt 40 minutter inde i debatten tog deltagerne fat på valgmødets andet tema: ’Fremtidens praksissektor og løn- og ansættelsesvilkår på det private område’.

På det punkt er kandidaterne stærkt uenige om organiseringen. Jeanette Præstegaard mener, at det vil gavne lønudviklingen, at arbejdsgiverne forlader Danske Fysioterapeuter, og medarbejderne får strejkeret. Det er de øvrige tre kandidater uenige i. Samme emne blev debatteret på valgmøde 2, som er opsummeret i en reportage

Grundlæggende er kandidaterne enige om, at fysioterapeuternes løn er for lav på det private område. Både arbejdsgiverne og ansatte/indlejere er organiseret i Danske Fysioterapeuter. De har blandt andet aftalt en basiskontrakt, der fastsætter løn og pension. Men ikke alle klinikejere overholder den indgåede aftale.

Tine Hasselbrinck Madsen indledte valgmødet med at give en opsang til de klinikejere, der ikke giver fysioterapeuter den løn og pension, de har ret til. Sanne Jensen ville arbejde for at få operationaliseret de 11 principper for praksissektoren, der er vedtaget af repræsentantskabet, og på den måde opnå bedre løn og arbejdsvilkår. Lars Henrik Larsen ville have større åbenhed og samarbejde for at mindske polarisering af grupper i Danske Fysioterapeuter og lovede at gøre noget ved de ”urimeligt dårlige lønninger”. Endelig ville Jeanette Præstegaard satse på en traditionel faglig kamp for bedre løn. En kamp, der bygger på den danske model, hvor parterne forhandler overenskomster og begge har ret til kampskridt som lockout og strejke.

Spørgsmål fra medlemmerne

Seerne stillede undervejs i valgmødet spørgsmål som:

  • Skal der prioriteres flere penge til TR-uddannelser?
  • Hvor kan Danske Fysioterapeuter spare penge?
  • Hvordan ser I på honorar til fuldtidspolitikere – skal det op?
  • Er I villige til at afsætte flere midler til markedsføring af vores fag?