Tre formandskandidater vil beholde arbejdsgiverne i foreningen - en vil gøre Danske Fysioterapeuter til ren arbejdstager-organisation
Reportager fra valgmøder
Dette valgmøde er et ud af tre virtuelle valgmøder i forbindelse med formandsvalget i Danske Fysioterapeuter, hvor kandidaterne til posten mødtes og diskuterede med hinanden og medlemmerne.
Se reportager fra de to andre valgmøder:
Sådan vil kandidaterne arbejde for bedre løn og ansættelsesvilkår (valgmøde 25. januar)
For medlemmerne af Dansk Fysioterapeuter er det ikke hip som hap, hvem der vinder formandsvalget. Kandidaterne er enige om mange ting, som det fremgik af det første valgmøde med temaerne ’Opgaveglidning og fysioterapeuters rolle på fremtidens arbejdsmarked’ og ’Fremtiden fysioterapeutuddannelse og optag’.
Men på andet valgmøde den 20. januar, hvor emnerne var ’Faglig udvikling og kvalitet’ og ’Fremtidig organisering af Danske Fysioterapeuter’, stod det klart, at medlemmerne af foreningen står ved en skillevej. De kan stemme for at gå videre i den retning, som hidtil har være udstukket, hvor arbejdsgivere, ansatte og indlejere er organiseret i samme forening. Eller en retning, hvor foreningen bliver en ren arbejdstagerorganisation.
Formandskandidat Jeanette Præstegaard er som den eneste af de fire kandidater sikker på, at faget får de bedste udviklingsmuligheder og løn- og ansættelsesforhold, hvis foreningen bliver forbeholdt ansatte og indlejere.
For meget energi brugt på splittelse
”Der er faldende løn, og den falder i særdeleshed i det private, og der synes jeg jo, at vi er nødt til at kigge ret alvorligt indad. Jeg synes, at vi mister troværdighed. Vi har som fagforening til hovedformål at give vores medlemmer løn, ansættelsesforhold, og arbejdsvilkår, som er de bedste og mest ordnede,” sagde Jeanette Præstegaard og fortsatte:
”Vi har fejlet med den arbejdsmarkedsmodel, som blev vedtaget i 2017. Og vi skal lige huske på, at det var ikke i 2017, det her startede. Den model kom, fordi vi i årene forinden havde haft nogle forfærdelige oplevelser af, hvordan nyuddannede fik deres løn,” sagde hun.
Danske Fysioterapeuter har i hendes optik gennem årene brugt al for meget energi på interne stridigheder.
”Jeg oplever i den grad, at vi har en splittelse, og den store interne splittelse handler om løn og ansættelsesforhold i den private praksis. Den splittelse har fyldt al den tid, jeg har været i fagpolitik og før det. Det synes jeg simpelthen har vært med til at skyde os så voldsomt i fødderne. Vi har intet rykket på de store klinger ude samfundet, som vi gerne. Til gengæld har vi set til, at dimittender, nyuddannede, har fået stillinger, der er underbetalt. De har gået til en vanvittig lav løn,” sagde hun.
Står stærkere sammen
Arbejdsmarkedsmodellen blev vedtaget i 2017 og indebar en ny, intern organisering med lønmodtagere og indlejere på den ene side og arbejdsgivere på den anden. Siden har parterne blandt andet forhandlet en basiskontrakt på plads.
En af formandskandidaterne er formand for Sektionen for Ansatte, Lejere og Selvstændige uden arbejdsgiveransvar (SALS), Tine Hasselbrinck Madsen, der forhandler på vegne af ansatte og indlejere. Hun mener, at arbejdsgiverne skal blive.
”Der er jeg helt i bunden af mit hjerte sikker på, at det skal de. Det skal de, fordi jeg mener, at vi står stærkere sammen, og jeg mener, at vores politiske momentum og indflydelse vil blive spredt i alle mulige retninger, hvis ikke de er med, og så vil vi stå svagere over for de modparter, vi har. De modparter, vi står overfor eksternt, er meget sværere at forhandle med og gumpetunge end dem, vi står overfor internt. Så jeg er helt klar for, at arbejdsgiverne bliver i foreningen,” sagde hun og fortsatte:
”Hvis man smider eller ekskluderer eller adskiller – vi kan kalde det, hvad du vil - lige knap 600 klinkejere ud, så tænker jeg ikke, at humøret stiger. Jeg tror, at det falder. Jeg har siddet i forhandlingsrummet i over 200 timer med arbejdsgiverne, og jeg så, hvordan de mødte op første gang, og de havde det svært, da de mødte op. De var trætte af, at der nu var nogle, der skulle bestemme over de her ting. Men efter 200 timers forhandlinger og smækken med dørene og brølende biler ud af parkeringshuse, så landede vi noget. Er vi i mål? Nej, man kommer aldrig i mål med løn og ansættelsesforhold, for de skal altid være bedre. Skulle den have været højere lønnen? Ja, det skulle den – og jeg ved præcis, hvad der stod i vores forhandlingsoplæg. Men det skal have mere tid.”
Nødt til at have det lange lys på
Lars Henrik Larsen var enig med Jeanette Præstegaard i, at foreningen er nødt til at gøre noget ved, at der bruges megen intern energi på en ”hårdknude af polarisering”. Han efterlyste bedre ledelse af foreningen.
”Jeg bliver nødt til at sige, at det her er så trist en udvikling for vores fag, der har så stort et potentiale. Jeg er enig med Jeanette i, at vi er nødt til at overveje, hvordan vi håndterer det. For vi er kommet dertil, hvor vi i mange sammenhænge ikke taler faglighed, kvalitet og løn og ansættelse. Men vi taler om noget, som er en hårdknude af polarisering. Det er det, I gør her også,” sagde han og fortsatte:
”Jeg synes, at vi skal starte et andet sted, og med, at der er noget, der er helt galt, siden vi er havnet der. Fordi der er sket et skred. Der er ca. tre pct. klinikejere i forening, men de fylder 40 pct., når vi er samlet til et repræsentantskab. Der er noget, der er kørt af sporet.”
Men du ved ikke, hvad man skal gøre ved det, spurgte ordstyrer og journalist Ole Toft?
”Jo, vi bliver nødt til at lægge det spor igen. Vi bliver nødt til at anerkende, at der er gang i et sektionsarbejde. Og at vi har lagt nogle spor for det arbejde. Vi bliver nødt til at have det lange lys på.”
”Og hvor lang tid skal vi have det,” ville Jeanette Præstegaard vide.
”Jeg synes, at det er kort lys at have på at sige farvel til arbejdsgiverne. For jeg tror på, at vi kan få lavet den her løsning. Men vi bliver da nødt til at kigge på, hvad der er den skinbarlige virkelighed: Faldende løn og demokratiske processer, som er tvivlsomme,” svarede Lars Henrik Larsen.
Skader foreningens brand og indflydelse
Valgmødet blev holdt, netop som Danske Fysioterapeuter havde offentliggjort en undersøgelse af lønnen i de private klinikker. Af den fremgår, at fem procent af klinikansatte respondenter ikke har opfyldt alle basiskontraktens løn- og pensionskrav. Det tal brugte Jeanette Præstegaard som argument for at ændre på organiseringen af Danske Fysioterapeuter, hvilket Sanne Jensen betegnede som spin.
”Det, du lægger frem med lønundersøgelsen, det er jo et bevis på, at vi faktisk er på vej i den rigtige retning. Vi har lavet vores Arbejdsmarkedsmodel. Den trådte i kraft i 2019, fordi sektionerne først skulle dannes. Der skulle laves bestyrelser og forhandlingsudvalg for de to, så der gik et stykke tid, før forhandlingerne kom i gang,” sagde hun og fortsatte:
”Sidste gang vi lavede lønundersøgelse, var der ti pct., der ikke havde en kontrakt, der opfyldte basiskontraktens krav. Nu er der fem pct. Jeanette vælger at spinne den og sige: der er mindst fem pct. Jeg vil sige: Hold da op, nu er der kun fem procent,” sagde hun som argument for, at der er sket en positiv udvikling, og at Arbejdsmodellen skal have tid til at virke.
En opsplitning af foreningen vil skade fysioterapeuternes fælles sag, påpegede Sanne Jensen:
”Da vi vedtog Arbejdsmarkedsmodellen i 2017 på vores ekstraordinære repræsentantskab, da havde vi virkelig undersøgt det her til bunds i hovedbestyrelsen. En af de rapporter, der blev fremlagt, havde faktisk analyseret sig frem til, at hvis man adskilte arbejdsgiverne fra foreningen, så ville det gå ud over vores brand og vores politiske indflydelse. Vi ville have sværere ved at trænge igennem rent politisk, hvis vi splittede det op.”
Mange andre emner i to timers debat
Valgmødet varede to timer, og kandidaterne nåede omkring mange andre emner. Særligt fyldte diskussioner om samarbejdet mellem fag og politik.
Alle var enige om, at det var en god beslutning at stifte Dansk Selskab for Fysioterapi for ti år siden, og at fællesnævneren for alle medlemmer er fagligheden. Men hvor Sanne Jensen og Tine Hasselbrinck Madsen i store træk mente, at den nuværende model for samarbejde var tilfredsstillende, slog Lars Henrik Larsen og Jeanette Præstegaard til lyd for nye måder at organisere Danske Fysioterapeuter på. Emnet fyldt særligt i første halvdel af valgmødet, der kan ses her.
Medlemmerne indsendte undervejs spørgsmål, og det gav anledning til debat om blandt andet:
- Konkurrencen på kontingentet med de såkaldt gule fagforeninger, der ikke forhandler overenskomst.
- Holdninger til, at der vokser store klinikejere/kæder frem.
- Behovet for mere forskning og udvikling i samarbejde med andre fag, kommuner og regioner.
- Udvikling af fysioterapeuters kompetencer og viden – og styrkelse af tillidsrepræsentanters, arbejdsmiljørepræsentanters og MEDudvalgs-medlemmers kompetencer.
- Arbejdsmiljøet i hovedbestyrelsen.