Nej til udskillelse af arbejdsgivere

En række repræsentanter har foreslået at starte en proces frem mod at udskille arbejdsgiverne fra foreningen. Forslaget indebærer, at arbejdsgiverne bevarer et fagligt medlemskab.

For Jeannette Præstegaard fra hovedbestyrelsen, der motiverede forslaget, handlede det især om, hvem Danske Fysioterapeuter skal være forening for.

”Vi forslagsstillere har en grundlæggende forestilling om, at en fagforening skal være for arbejdstagerne. Foreningen har en mere end 100 år lang tradition for at være for alle fysioterapeuter. Men som vi alle ved, overhaler virkeligheden os ofte inden om,” sagde hun og fortsatte:

”Lønundersøgelsen har vist, at nogle arbejdsgivere ikke har givet deres ansatte rimelige arbejdsforhold. Vi kan nøgternt konstatere, at arbejdsmarkedsmodellen ikke har nået de opsatte mål.”

For tidligt at give op

Formand Tina Lambrecht mente, at det er for tidligt at give op på den arbejdsmarkedsmodel, som blev besluttet i 2017.

”Når man sætter projekter i søen, synes jeg, at man skal følge dem helt til dørs. Der skal helt klart gøres noget for dem, der får mindre end det aftalte. Og det er der ved at blive gjort noget ved.”

Samtidig understregede hun, at de juridiske vurderinger tidligere har understreget, at man ikke vil kunne indgå overenskomster, hvis arbejdsgiverne fortsat har et fagligt medlemskab.

”En løsning er så at splitte foreningen helt op. Det er for mig ikke ønskeligt, fordi det vil have store konsekvenser for vores fag.”

Andre boller på suppen

Mathias Holmquist fra de faglige selskaber og hovedbestyrelsen syntes ikke, at der er brug for mere tid.

”Jeg kan godt høre, at nogle gerne vil tegne et billede af, at det er en kompliceret sag. Egentligt er det ret simpelt. En fagforenings opgave er at skabe gode løn og arbejdsvilkår. Gennemsnitlønningerne falder og falder og falder. Nu skal der simpelthen andre boller på suppen,” sagde han.

Omvendt mente Morten Graversen, der er formand for sektionen for Arbejdsgivere, at udviklingen går den rigtige vej. Samtidig pegede han på, at forslaget kan få store konsekvenser.

”Hvis vi vedtager det her, hvor mange arbejdsgivere vil så melde sig ud? Og hvor mange vil så ikke leve op til basiskontrakterne?,” sagde han og fortsatte:

”Jeg synes ikke, vi har haft en fair chance for at få det her helt på plads endnu.”

Basiskontrakten på spil

Den vurdering delte formand for Sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar (SALS), Tine Hasselbrinck.

”Det er et enigt SALS, der afviser forslaget. Inden basiskontrakterne var der intet minimum. Den første lønundersøgelse viste, at vi især løftede dem, der har ligget alt for langt nede,” sagde hun og fortsatte:

”Hvis arbejdsgiverne melder sig ud, så har vi ingen basiskontrakt. Så har vi ingen af de vilkår, vi har siddet og forhandlet hjem. Det vil efterlade rigtig mange ansatte på perronen.”

Samtidig pegede hun på, at der vil være store usikkerheder ved at starte en proces, der skal udskille arbejdsgiverne.

”Har Dansk Erhverv egentlig lyst til at tegne overenskomst med os? Og hvad vil der ske med praksisoverenskomsten, hvis arbejdsgiverne ikke længere er en del af Danske Fysioterapeuter?”

Vil det hjælpe?

Samme tvivl gav blandt andre Katja Milling Knudsen, medlem af bestyrelsen i Region Hovedstaden, udtryk for.

”Det er en enormt vigtig problematik. Jeg har indtil i dag været meget i tvivl om, hvad jeg skal stemme. Jeg er tillidsrepræsentant, og det gør stort indtryk, når jeg hører historier om folk, der ikke tør stå frem og har dårlige vilkår. Men vil det blive bedre ved at smide arbejdsgiverne ud?”

Anders Breinholt Nielsen, medlem af bestyrelsen i Region Hovedstaden , delte hendes tvivl.

”Hvis arbejdsgiverne ikke er indenfor Danske Fysioterapeuter, vil langt de fleste sikkert stadig have ordentlige arbejdsvilkår. Men vi vil nok have samme problem med dem, der ikke kan eller vil forstå kontrakterne – og sværere ved at gøre noget ved det,” sagde han.

Nej til urafstemning

Efter debatten var der pause. Da mødet startede igen, foreslog forslagsstillerne, at forslaget sendes til urafstemning blandt samtlige medlemmer, fremfor at blive afgjort på repræsentantskabsmødet. Det er en mulighed i forretningsordenen, hvis halvdelen af repræsentanterne bakker op om det.

Det affødte en ny debat om, hvornår den mulighed bør benyttes.

Ved den efterfølgende afstemning om at sende forslaget til urafstemning stemte 9 for, 45 imod og 7 undlod. Forslaget er dermed faldet.