Uddannelsen får mere praktik og mindre teori

Generelt kommer der flere penge til de professionsrettede velfærdsuddannelser, og det betyder flere undervisningstimer, mere feedback, undervisning på mindre hold og mere øvelsesbaseret undervisning til de kommende studerende.

Den 26. marts har regeringen præsenteret den nye uddannelsesreform, der er lavet i samarbejde med aftalepartierne, og som gælder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark. Den kommer til at forme fremtidens fysioterapeuter.

Først og fremmst bliver de professionsrettede velfærdsuddannelser kortere. Fremover vil det tage 3 år at uddanne sig til fysioterapeut, mod 3½ år i dag. I alt bliver der skåret det der svarer til 15 ECTS. 

Danske Fysioterapeuters formand, Jeanette Præstegaard, lægger ikke skjul på, at hun har kæmpet imod den reducerede studietid.

”Men vi betragter det i den store sammenhæng som en lille sejr, at det er lykkedes os at begrænse omfanget, så vi er landet på de 15 ECTS. De første udmeldinger lød på, at man politisk gik efter at reducere uddannelserne med 30 ECTS”, siger Jeanette Præstegaard. 

Et af de nye tiltag i reformen er, at fremtidens fysioterapeuter skal bidrage til at fremme demokratisk dannelse, herunder interesse for og evne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund i deres møde med borgerne, som det bliver beskrevet   Tanken er, at fysioterapeuterne fremover skal møde borgerne med mindre almen teoretisk viden. Fokus vil i højere grad ligge på den praksisrelevante viden. 

Større krav til uddannelsessystemet

De adgangskrav, der gælder for fysioterapiuddannelsen i dag, vil fortsat gælde, og uddannelsen vil fortsat være adgangsgivende til en kandidatuddannelse.

Så mens aftalen lægger op til, at der skal være mere praksis og mindre teori på uddannelsen, så skal fysioterapeuter altså stadig kunne videreuddanne sig på universitetet, hvor der er fokus på en mere teoretisk forståelse af sundhed og samspillet mellem borger og sundhedspersoner.  Det kræver, at enten skal professionshøjskolerne skaffe mere plads til teori i uddannelserne eller også skal universiteterne fremover bruge mere tid på at uddanne i teori på kandidatuddannelserne

For at kunne løfte den udfordring er planen at sætte professionshøjskolerne mere fri. I en kommende uddannelsesbekendtgørelse vil der være mindre detailstyring og færre mål, så skolerne i højere grad selv kan udvikle indholdet på uddannelserne.

Samtidig er målet, at der fremover bliver mere fleksibilitet og større sammenhæng mellem de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser. Partierne bag reformen er enige om, at uddannelserne i højere grad skal tilrettelægges, så det bliver nemmere at skifte spor til en anden sundhedsfaglig uddannelse. For eksempel via en mere koordineret tilrettelæggelse af semestre og praktikforløb på tværs af sundhedsuddannelserne.

”Professionshøjskolerne har et stort arbejde foran sig. Nu får de en øget økonomisk ramme og frihed til at sammensætte uddannelsen. Og vi giver gerne en hånd med i det arbejde.  Danske Fysioterapeuter stille sig meget gerne til rådighed for at hjælpe uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser med at implementere den nye reform”, siger Jeanette Præstegaard

Nye efteruddannelsestilbud på professionsuddannelserne

Danske Fysioterapeuter har op til og under forhandlingerne om reformen stillet krav om såkaldt livslang læring. Og det krav er der lyttet til. Den nye aftale betyder, at professionshøjskolerne skal skabe nye, gratis efteruddannelsestilbud, så professionsbachelorer senere i livet kan dygtiggøre sig inden for deres fag. Disse tilbud kommer til at gælde for fysioterapeuter, der har gennemført den nye forkortede uddannelse. 

De nye krav og vilkår for sundhedsuddannelserne træder i kraft sommeren 2027.